Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Adventures of Tintin

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
27.10.2011
| |
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Adventures of Tintin
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning Dansk Tale
|

'The Adventures of Tintin' (Tintin: Enhjørningens hemmelighed) er Steven Spielbergs filmatisering af Hergés berømte tegneserie.

Tintin falder over et mystisk flaskeskib, og nu begynder et nyt eventyr for den unge reporter, hans hund Terry og vennen Kaptajn Haddock.

De skal løse en gåde, der er efterladt af Haddocks forfader Sir Francis Haddock fra det 17. århundrede, som kan føre dem til piraten Red Rackhams gemte skat.

Tintin og Haddock må nu forsøge at skaffe tre identiske modeller af Sir Francis' skib, Enhjørningen, men det går op for dem, at kriminelle også er ude efter modelskibene.

Steven Spielbergs Tintin-film solgte 460.000 billetter i de danske biografer.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (470 votes)
4.9
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... den skuffer ikke. Omvendt så er der et godt stykke til den perfekte forvandling fra tegneseriealbum til film." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... en god og ind imellem rigtig sjov film - afgjort værd at se." (Steffen Jungersen)

  • Børsen

    "... glem alt om tegneserieforlægget og nyd filmen for det, den er, nemlig en veloplagt, begavet og engagerende actionfilm for hele familien." (Morten Dürr)

  • Ekstra Bladet

    "... for ujævn til at udgøre et nyt højdepunkt i Spielbergs karriere, men der er ofte fuldt blæs på de forførende løjer." (Peter Albrechtsen)

  • Jyllands-Posten

    "Tintin er trådt ud af sine karikerede og stive klæder og bliver vækket til live i filmen. I hvert fald i det ydre. Det indre kniber det med og har nok altid gjort det. Tintin er simpelthen ikke en specielt interessant drengemand og helt." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... et gedigent nyt tjubang-eventyr, loyal og original på én gang og fuld af menneskevenlig morskab, storslåede scenerier og forrygende tempo." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Måske er der ikke vildt megen dybde, men der er varme, lune og spænding." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nikoline

Jeg er fuldstændig tosset med Steven Spielberg og Peter Jackson, så da jeg fandt ud af, at de havde lavet et fælles projekt blev jeg ellevild. Og bedre var det, at det var Tintin de samarbejdede om, da jeg er en stor fan af den gamle franske tegneseriefilm. Derfor blev jeg også en smugle skuffet. Det er nogle umådelig flotte 3D billeder, og figurende bevæger sig som var det rigtige levende mennesker. Der var taget højde for en hver lille detalje. Teknisk fejlede filmen ikke noget, men af en Tintin film at være, synes jeg ikke, at den levede op til mine forventninger. Det var sat op på en mærkværdig måde, og det kunne lige så godt, ikke have været en Tintin film, men en eller anden, anden animeret spændingsfilm. Karakterende kunne lige så godt have haft andre navne og et anderledes udseende, og filmen en anden titel, og det ville alligevel fungere på den samme sammenhængende måde. Men god var den nu alligevel. Det var en god biografoplevelse, med spænding og flotte billeder, men for at sige det lige ud, så er jeg nok mest en tilhænger af de originale Tintin tegnefilm.

Nikoline.

Marc

Som så mange andre er jeg vokset op med Tintins eventyr, både i tegneserieform og i TV'et, og da jeg hørte at Spielberg og Jackson ville slå hovederne sammen og føre ham op på det store lærred, blev jeg utroligt glad.
Først var jeg meget mistænksom overfor ideen om at det skulle være animeret frem for live action, men det fungerer virkeligt godt, uden tvivl de mest virkelighedstro animeringer jeg har set i biffen, og samtidig meget tro til Hergés stil.
Det er også personligt min bedste oplevelse jeg har haft med 3D, selvom jeg dog stadig foretrækker 2D.
Alt i alt, en rigtig flot film med et dejligt eventyr. Klart anbefalelsesværdig.

Kristina K.

Kanon film, der underholdte mig hele vejen i gennem. Den er rigtig flot lavet på bedste Tintin-vis, men stadig moderne.

Glæder mig til den næste kommer :)

Karenuser/447892

Tin Tin er ikke bare en tegnefilm, det er en animationsfilm lavet på rigtige skuespillers bevægelser og den er rigtig flot lavet! Spielberg laver jo ikke noget halvt.....Udover det er den sjov, tro mod karakterene og spændende hele filmen igennem... Absolut en film der er værd at se!

Juliette Schaufuss

Steven Spielbergs Tintin-film er rigtig godt lavet, den har en spændende historie og 3D-effekterne er utrolig flot lavet - det er nok en af de bedste animationsfilm jeg nogensinde har set!
Den formår at fange stemningen fra de gamle tegneserier og tegnefilm.

Der kan forventes et brag af action for hele familien! :-)
5 stjerner herfra!

junnie

En fantatisk god film. Rigtig godt sat op. Nok mere for voksne end børn.

Dortheuser/957861

Jeg har læst Tintin da jeg var barn/teenager og jeg synes at det var sjovt at se figurerne blive filmatiseret. Filmen var godt lavet og personerne der lægger stemmer til er godt valgt. Denne film var fremragende animeret og det er en sjov idé at få rigtige personer til at lave bevægelserne, for derefter at animere det til figurene fra filmen.

JHIuser/949342

Tintin udsat for moderne filmmetoder er en hæsblæsende, sjov og underholdende film. Den er heldigvis ikke helt tro mod tidligere tegnefilm, men nyskabende og fantastisk flot sat sammen (af flere historier). Havde den været 100 % tro mod de gamle film, havde kritikkerne helt sikkert skreget på nytænkning og fornyelse. Men alt i alt en topunderholdende film, for såvel jeg selv som mine børn.

Jonas Steenuser/387815

Bedste film jeg har set i biografen i år. Helt fantastisk og bedste animation jeg har set i mit liv
100% værd at se!

hording

jeg gik inden filmen var færdig så skandaløs dårlig syntes jeg den var ......................

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.