Animationsfilmen 'Ternet Ninja' er en filmatisering af Anders 'Anden' Matthesens populære børnebog af samme navn.
Filmen følger teenageren Aske, der får en Ninja-dukke af sin onkel Stewart, da han vender hjem fra Thailand. Dukken viser sig imidlertidigt at være levende, dødens farlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn over for manden, som ejer fabrikken, den er lavet på.
Den ternede ninja hjælper Aske med hans problemer, og drengen lover til gengæld at hjælpe dukken, uden helt at vide, hvad det indebærer. Dukken er fast besluttet på at få hævn ved at slå den skuppelløse direktør ihjel, men Aske insisterer på, at der er en bedre løsning.
Det er komikerens anden animationsfilm efter den succesfulde Terkel i knibe, og denne gang skal Anders Matthesen både skrive, instruere og lægge stemme til filmen.
Anders Matthesen har også tidligere skrevet og instrueret komedien Sorte kugler, hvor han også havde hovedrollen.
I filmen får vi at se op til flere karakterer fra 'Terkel i knibe'; Bl.a. Terkel selv og den fordrukne sømand Stewart Stardust. (copyright: kino.dk)
Anden viser, hvorfor historiefortællingen indenfor danskanimationsfilm er en del af hans mange ekspertiser. Ternet Ninja er en underholdene film. Perfekt tidsfordriv til en grå dag, hvor man ingen andre planer har end at høre en grovkornet historie på ægte Terkel i Knibe manér
På trods af at "Ternet Ninja" foregår i det velkendte "Terkel I Knibe" univers, har Anders Matthesen her formået at skabe en film der er helt sin egen, med fed animation og humor, i kategorien "grovsjov". Så man kan sagtens se filmen selvom man ikke har noget kendskab til Terkel, onkel Stewart eller de andre - men kender man den i forvejen, så vil alle referencerne bare virke som en fed bonus! + så er der også lavet nogle catchy sange
Jeg sidder tilbage og håber at Anden ikke er færdig med at udforske dette univers, for jeg synes der er plads til mere!
Jeg var i dag i biffen med mine tre yngste unger på hhv. 10, 12 og 14 - og jeg selv er nærmer sig det halve hundrede år. Men for fanden i fænghullet hvor vi alle fire var flade af grin. Den ene time og tyve minutter, skred som skidt fra en spædkalv - på intet tidspunkt var filmen kedelig. Den tog hul på nogle betændte emner med med et tvist - uden at være belærende. Og jeg vil være en stolt far, hvis bare nogle af de helt fantastiske fraser som Matthesen har skruet sammen som de ord-ekvilibrist han nu engang er, hænger ved. Det er i dén grad en film der samler familien.
Man kan virkelig mærke hvor meget kærlighed der er puttet ind i den her film. Matthesen har sgu overgået sig selv. -Igen.
Topkarakter for den film. Manden har gjort det igen, og mine mavemuskler er godt ømme efter den film haha!
Vi har set det før. Det er alle andre grovkornede animationsfilm bare mindre effektiv. Animationsstilen virker helt vildt outdated på alle andre end dukken, som om den blev lavet tilbage i 2009, men ikke måtte udgives før om 9år. Det er ikke nogen dårlig film, men 100kr for 80 minutters intetsigende underholdning er ikke mere end 3 stjerner værd for mig. Af en dansk-animationsfilm mangler den alt det, som fungerede i Terkel i Knibe og Rejsen til Saturn, til gengæld er den da bedre end Ronal Barbaren og et mesterværk sammenlignet med Jensen & Jensen. Men i alt stadig pænt skuffende.
Genial film, brugen af musik osv i den, går den nok til noget af det bedste dansk film har givet os i lang tid.
Jeg havde glædet mig rigtig meget til at se den, men blev slemt skuffet. Terkel var ny og overraskende, men denne er forudsigelig og kedelig.
Bruger anmeldelser (70)
Skriv din egen anmeldelse