Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Terminator Genisys

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har et voldsomt anslag og en gennemgående actionpræget stemning. Den indeholder en mængde voldsomme scener med nedskydninger, ødelæggelser, langvarige, brutale slagsmål og drab. Da volden imidlertid hovedsageligt rammer robotter, og da filmens hovedfigurer fremstår særdeles handlekraftige, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
25.06.2015
| |
2 timer 6 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Terminator Genisys
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio - 2D, Level 7 - 2D, Seniorbio
|

I 'Terminator Genisys' udkæmper mennesker og maskiner en drabelig kamp i en postapokalyptisk fremtid.

Nøglen til menneskehedens overlevelse er oprørslederen John Connors mor, Sarah. Hun må for enhver pris holdes i live, så John sender sin sergent, Kyle Reese, tilbage i tiden til 1984 for at sikre hendes eksistens.

Nu befinder Reese sig i en fremmed fortid, hvor en avanceret maskine har til opgave at eliminere Sarah Connor. Kyle Reese og Sarah Connor må nu danne alliance med en aldrende cyborg for at bekæmpe deres fælles fjende og bringe balance i tidslinjen.

'Terminator Genisys' er den nyeste film i serien, der i 1984 gjorde Arnold Schwarzenegger til superstjerne, og som i 1991 fik hele verden til at tabe kæben af begejstring over de revolutionerende effekter i Terminator 2.

Siden er der produceret to film samt en tv-serie med fokus på Sarah Connor. Nu står den legendariske filmserie over for sit femte kapitel, der samtidig fungerer som et reboot, og som både byder på elementer fra især de to første film og nye overraskelser.

Schwarzenegger gentager rollen som cyborg, mens Emilia Clarke, Jai Courtney og Jason Clarke er nye navne på Terminator-rollelisten. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (507 votes)
4.1
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er ganske underholdende i cirka halvanden time, men den konstant buldrende action bliver til sidst monoton [...]" (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Den får ikke tilnærmelsesvis den plads i filmhistorien, som Camerons original har, men når alt kommer til alt, er det en smart hybrid, der nytænker remake-kunsten og bygger bro over flere tider. Det er faktisk ret Terminatoragtigt." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "En genskabelse med både humor, intelligens og samtidsbrod. Hvem skulle have troet det? 'Teminator Genisys' er årets hidtil største positive overraskelse." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Øv. Den angst for maskiner og robotter, der gjorde den oprindelige 'Terminator' så rystende i 1984, er totalt fraværende. Det, der engang føltes som en historie, der havde noget på hjerte, er forsvundet i en tidsmaskine. Tilbage er kun den amerikanske filmbranche når den er allermest fantasiløs." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Terminator Genisys' er special effects-porno, der lækker et patosskrigende musikscore, som må gøre alle en smule tummelumske. Det er flot, ikke mindst i 3D, men forvirrende og alt for langt." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Alan Taylor får point for at vende helt tilbage til filmseriens udgangspunkt og genbruge scener og lægge sig oven på det oprindelige plot med 80erne som kulisse [...]." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Det er en mandefilm til alle 80ernes drenge." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Det lyder som et dårligt mix, men lad os håbe på mere.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.