Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Teenage Mutant Ninja Turtles

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk og actionpræget grundstemning. Der er adskillige voldsomme kampscener, der er forfølgelser, chokeffekter og mennesker i panik. Blandt figurerne ses store muterede dyr og truende maskerede mænd, som ofte kun ses i silhuet. I flere scener ses også en aggressiv, transformerlignende, knivkastende robot i voldsomme slagsmål med hovedfigurer. I én scene får en mand en giftig indsprøjtning, hans krop ætses indefra, og man ser i et kort klip hans ansigt, som er fyldt med sår. Endelig er der hen mod slutningen en lang og voldsom biljagt, hvor en kvinde slynges gennem luften og kommer i overhængende livsfare. Da hovedfigurerne stammer fra et velkendt eventyrunivers, og da filmen forløses positivt, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
04.09.2014
| |
1 time 41 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Teenage Mutant Ninja Turtles
|
Versioner: se alle
3D, 2D
|

Filmen 'Teenage Mutant Ninja Turtles' foregår i New York, hvor forbrydelser og frygt kaster en mørk skygge over. Byen har brug for helte, og da reporteren April O’Neil bliver ufrivilligt involveret i en gidseltagning, bliver hun reddet af en gruppe mystiske væsener, der viser sig at være kamptrænede, talende skildpadder.

Sammen med sin kameramand, Vern Fenwick, indleder hun et samarbejde med de usædvanlige redningsmænd fra kloakken. Jagten på superskurken Shredder, der holder både politi og politikere i et jerngreb, kan nu begynde. 

Kombinationen af skildpadder, italienske renæssancemalere og martial arts kom første gang til verden som en tegneserie i 1984 på forlaget Mirage Studios, der blev grundlagt af Turtles-skaberne Kevin Eastman og Peter Laird.

Tre år senere blev figurerne til legetøj og en animeret tv-serie på 193 afsnit, og i 1990 fik den første af tre spillefilm premiere. Siden er det blevet til talrige computerspil, merchandise, en række nye tv-serier og en animeret biograffilm i 2007.

Nu vender de pizzaelskende mutanter, med en forkærlighed for surferslang, tilbage til det store lærred med Megan Fox (Transformers) som den handlekraftige April O’Neil. Jonathan Liebesman (Wrath of the Titans) har instrueret, og filmen er produceret af Michael Bay (Armageddon). (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (186 votes)
3.9
2.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] 'Teenage Mutant Ninja Turtles' altoverskyggende problem [er] en manglende balance mellem mørke og lys, sjov og alvor." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] uanset hvor mange vittigheder Leonardo, Donatello, Michelangelo og Raphael får fyret af, mens de høvler løs på skurkene, så hæver filmen sig aldrig over Michael Bays hightech-metervare." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Det ligner mest af alt en lang reklamefilm for relanceringen af legetøjs-serien." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[...] kunne man bare slippe for at se på skildpadderne, ville alt være godt. Men så ville der på den anden side heller ikke være meget film tilbage." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Gensynet med 'Teenage Mutant Ninja Turtles' burde have været så meget sjovere." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nikolaj

Jeg havde forventet en bedre handling. I stil med Transformers kunne være godt, men desværre er mest kun de 4 ninja turles, der gør filmen interessant at se på.

Action-scenerne er flotte, men bare kedelig at se på.

Megan Fox er fuldstændig fejlcastet, hun spiller ikke specielt godt. Jeg havde håbet en stil af Mikaela i Transformers, hvor hun er utrolig sexet, og er en god figur i den. Hun er da stadig hot at se på, men bare anstrengende i sit skuespil.

Shredder og Splinter er desværre hellere ikke, som jeg havde håbet. Shredder føles ikke som en skurk, og Splinter er alt for lidt med.

De 4 ninja turtles er til gengæld sjove, lige som jeg havde håbet. Og mine 3 stjerner er til deres fortjeneste.

Jørgen

God nok Film

S. Rico

Det lyder unægteligt bedre at sige "Turtle Power!", så det er da vist godt, at man aldrig har lavet en dansk oversættelse af fænomenet. Det er første gang, at jeg stifter bekendtskab med de 4 grønne helte, så jeg havde ingen forventninger på forhånd. Altså ud over en forventning om at blive underholdt. Og det gør filmen. Men dog ikke meget mere end det. For det er en actionfilm med action på...

Wayne

Ganske vidst er skildpadderne ikke helt som jeg husker dem, men de har i høj grad fået liv og de er mere tuffe end nogensinde og de er langt mere individuelle end tidligere.

Billyuser/917249

Egentlig en normal actionfilm helt efter bogen, men får en ekstra stjerne, da alle personligheder hos turtles skinner igennem, sådan som jeg husker det fra tegnefilmene.

Marishen76

Da jeg ung, var naboens dreng TMNT fan, og enten hvis jeg var på besøg eller passede ham og lillebroderen, brugte vi helt klart tiden på turtlesfigurer eller et godt turtles spil de havde.
For syv år siden, skulle jeg på første date med min nuværende kæreste. Vi var begge glade for at gå i biffen og den eneste film der gik, som vi ville se var TMNT. Så den sad vi voksne mennesker i starten af 30erne og så sammen med en masse børn.
I ør var jeg så, så heldig et vinde billetter til den nye fil, så selvfølgelig skulle min kæreste og jeg ind og se den igen. Ren nostalgi.
Dog kunne jeg bedre lide den fra 2007. I den fra i år synes jeg de er alt for pumpet og ligner nogle bad ass turtles der kun styrketræner. Sådan forbinder jeg ikke TMNT. Så den får 4 kun 4 stjerne. Den kunne ha fået 6 stjerne pga romantikken omkring første date, men må trække 2 stjerne fra da jeg ikke synes figurerne var som de skulle være. Selve forløbet i filmen var ok.

Horsi

Jeg var underholdt, og tilfreds med resultatet. Ideen med historien er der, fire skildpadder der bekæmper the shreeder. Skal jeg pege på et kritik punkt, er det at folk der render rundt i rustninger på 50+ kilo, der kan lave saltomortaler og alt mulig andet, ikke helt realistisk i mine øjne. 3D'en var dog ikke vildt meget værd.

Christine

Synes den var meget god, og især sjov!

CINEMANDRUP

Heroes in a Half Shell, Turtle Power. Jeg sidder med nostalgien i kroppen og erindrer mig de utallige gange, hvor jeg har siddet og skrålet med på temasagen fra Teenage Mutant Ninja Turtles, den animerede serie og nu står dommen over genfødslen anno 2014 i live action udgaven og det lover aldeles godt.

Instruktør, Jonathan Liebesman, er manden som i samarbejde med Michael Bay, action genrens ukronede fader, fornyer vores yndlings skildpadder og hilser dem velkommen til en ny generation. Jonathan Liebesman har ramt forbavsende godt og giver versionen en opdatering, som bogstaveligt talt sparker røv med hensyn til humor, action og decideret god underholdning. At han og Bay har ændret lidt på oprindelseshistorien gør ikke at verden går under for mit vedkommende. Jeg omfavner den nye udgave som et frisk pust og syntes den klarer sig overraskende godt.

Det skal understreges, at jeg stiller mig undrende over for alle de kritiske anmeldere, som har nedsablet denne film, med et dertil rettet spørgsmål: Hvad havde I forventet? Oscar kandidat er det ikke, men hvem har også sagt det skal være det. Anmeldere som blot kritisere filmen fordi det ikke er et Lars Von Trier værk eller andet, skal så dermed holde sig fra at enten se eller anmelde sådanne film, hvis det er med så kritiske øjne, der skal bedømmes en actionfilm. Genren fortjener vel en action anmelders øjne. Det virker ikke til at disse anmeldere ikke forstår hvor længe under opsejling dette projekt har været eller hvilken franchise, der ligger bag og ikke mindst hvilken fanskare, som filmen i den grad henvender sig til og ikke mindst hylder. Filmen skal ses som en hyldest til fans af franchisen og en hyldest er det. Jeg vil nu give mit synspunkt som god Padde fan af originalerne og fremhæve hvorfor du skal se denne film og se bort fra alle de kritiske øjne, som hviler over denne film.

Historien: Selvom selve oprindelseshistorien er blevet ændret en smule er det ikke noget som ødelægger det overordnede billede af en slagkraftig film med kick. Historien er som forventet en opstart med flere film til følge og vi starter blidt ud i skurke universet med Shredder, som den største trussel. Det meste af historien fungerede rigtig godt og enderne blev da også bundet sammen til sidst. Dog er der enkelte smuthuller, hvor svaret udebliver i den nye film, som f.eks. hvorfra Splinter har al denne kendskab til Shredder fra mm.. Det er små ting, men overordnet fungerer det og underholder.

Figurerne: En anmeldelse af denne film er en umulighed uden at omtale Ninja Padderne. De har fået et nyt look og træningen i Fitness World har givet pote, da de meget markeret og er nogle kæmpe muskelbundter. Instruktør, Jonathan Liebesman har gjort det til en dyd, at fremhæve de karaktertræk, som gør at vi genkender vores forskellige yndlingshelte:

Leonardo fremstår som lederpadden af gruppen, som han altid har gjort og det er gengivet ret godt. En ting som jeg ikke fandt passede var hans stemme, som er Jackass stjernen, Johnny Knoxville, som på sin måde forsøger at skille sig ud. Det er ret så tydeligt at høre, at det er Knoxville bag stemmen og den følte jeg måske ikke helt passede til lederpadden, når man ved hvilken person Knoxville egentligt er og så hvad Leonardo skal symbolisere.

Raphael fremstår som ’the lone ranger’, den rå, barske og ikke mindst padden, der har sværest ved at vise sine følelser. Han får sin helt egen mulighed får at vise sin lone ranger stil og det klæder ham godt. Han står i god modsætning til Leonardo og giver ham godt modspil i gruppe dynamikken om bestemmelse og ledder rollen.

Donatello er geniet i gruppen, når det kommer til gadgets/opfindelser og det er der ikke slækket på her. Han bliver fremhævet som den nørd han er med kærlighed for alt nyt, men er ikke uden kampevner. Hans stemme passer godt til den personlighed han forsøger at vise, som er den kloge nørd.

Michelangelo var nok uden tvivl min nye favorit i den nye film, med den simple grund, at stemmen bag, det visuelle og ikke mindst hele hans karaktertræk er gengivet på helt unik måde og stemmer fuldstændig overens med hvordan han er i de gamle film, serien osv. Han nærmest stråler i gruppen og humoren passer helt perfekt.

Splinter fik også gang i den aldrende rotte krop og man skal ikke lade sig narre af hans lille natur, for hold da op hvor kan rotten kæmpe. Stemmen passede godt og hans karakter som Skildpaddernes ”far” er godt gengivet.

Shredder fik en noget heftig Michael Bay opdatering i form af en transformers-agtig-rustning. Den gamle dragt er byttet ud med en komplet robot dragt, men det er ikke noget som gør ham langsom – tværtimod. Hvis der var noget jeg godt kunne lide, så var det at Shredder blev gjort Padderne overlegen. Shredder er og var den stærkeste af dem alle rent fysisk og mentalt i filmen og han virker både skræmmende i filmen, som person og i dragten er han mildest talt utrolig effektiv. At han er gjort overlegen stemmer rigtig godt med at padderne jo kun er ”teenagere” og at de er nødt til at stå sammen alle fire for at kunne klare en sådan fjende.

April O’neil var en lidt anderledes variant på filmen. Megan Fox er en flot kvinde uden tvivl og til tider er hun også en udmærket skuespiller. Til en film som denne passer hun godt, men til rollen som O’neil, følte jeg måske ikke at hun passede perfekt. Enkelte steder i filmen når der er heftig action er hendes dialog så også skrumpet ind til at det er hendes krop som skal tale for hende og det gør den så. Men en god røv redder ikke hendes optræden. Hun gjorde det udmærket, men heller ikke prangende.

Action: Nu er det jo Ninja Turtles og så er der selvfølgelig dømt action og ninjitsu i store stimer. Filmen er spækket med god action og det underholder hele vejen igennem og er hvert et syn værd. Fans vil elske det, men vil måske - ligesom jeg - til tider efterlyse mere fokus på Ninjitsu. De steder i filmen hvor det skinner er det også flot og virkeligt fedt at se. De øvrige action scener er veludført og alle med en smule hang til action vil elske det. Det visuelle er overraskende godt lavet og jeg vil intet dårligt sige om det for jeg var helt opslugt.

Humor: Humoren er helt up-to-date med utallige henvisninger til mange sjove ting, film, citater osv. og er lige i rette teenage ånd for vores padder, som jo skal forestille at have denne alder. Du trækker på smilebåndet flere steder og andre steder er det sku herligt og morsomt. Jeg havde forventet, at der ville være humor i filmen, men ikke i så god en grad. Michelangelo formår at levere den ene efter den anden og med hans figur og personlighedstræk i bagtankerne er det fantastisk godt leveret. Nogle frygter måske at det hele virker meget plat, men der tager de fejl, for det hele passer bare sammen i en film som denne og hvad der ikke burde virke som en one-liner, virker bare i denne. Forbered dig på en herlig elevator scene.

Derfor skal du se denne film: Fans vil elske filmen og få et nostalgisk flip af en anden verden og så er der nogle som vil stille sig undrende over paddernes nye udseende. Filmen skjuler ikke hvad den er, hvilket står for god gedigen action underholdning med stor, tyk og fed streg under action. Du ved hvad du går ind til hvis du kender Ninja Turtles og på den front vil jeg anbefale filmen til alle der søger god biograf underholdning for den er både underholdende, morsom, flot, spækket med god action og fed lydside og ikke mindst har den en nostalgisk faktor hvilende over sig med noget snert af lidt nyt. Filmen rummer alt hvad du vil have af Turtle Power og så er der ikke andet at sige end Cowabunga.

Som Padde fan er filmen den rette genfødsel for vores helte og nu ser vi nok alle frem til fortsættelsen.

bigbro69

Jeg kan ikke helt følge de mange negative røster (altså primært de forvoksede såkaldte ekspertanmeldere. Lighten up Guys). Man ved i forvejen hvad man går ind til, og det får man faktisk. Drengerøvsaction i rigelige mængder, en kopfuld humor/spas/pjat, en knivspids drama og alvor og fuldfede effekter i alle dets mulige afskygninger delt ud med rund hånd. Det er voldsomt underholdende. Og Megan-pigen er jo stadig easy on the eyes ;-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.