Cookie- og Privatlivspolitik

Tarok

Tilladt for alle
Filmen er fortalt i et roligt tempo. Den indeholder enkelte scener af lettere dramatisk karakter, fx ser man en far, der giver sin søn en lussing, og man ser et føl blive født. Da disse scener er indlagt i den ellers roligt fortalte ramme, og da de er kortvarige og uden den store dramatik, vurderes det, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
31.10.2013
| |
2 timer 15 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Tarok
|

Dramaet 'Tarok' starter i 1948, hvor landmanden Karl Laursen har en drøm. Han vil købe en større gård og opdrætte heste, så han kan deltage i travløb.

Drømmen smitter af på hans sønner, og især Jørn og Vagn viser interesse for farens nye vision. Familien fra Skive oplever dog snart, hvordan verden forandrer sig i takt med den teknologiske udvikling, og da Jørn bliver voksen, og stifter sin egen familie, breder oliekrisen og arbejdsløsheden sig.

Men alt kommer til at ændre sig for familien. Ud over sit virke som bilforhandler begynder Jørn at deltage i travløb med den lynhurtige, ivrige hest Tarok, der bringer amatøren til tops i de professionelle rækker. Mod alle odds sejrer Jørn og familien og giver det økonomisk trængte Danmark fornyet håb for fremtiden.

'Tarok' er skabt af holdet bag Hvidsten Gruppen, der sidste år imponerede med 765.000 solgte billetter i biografen. Anne-Grethe Bjarup Riis står igen for instruktionen, Regner Grasten producerer, og flere af skuespillerne har fået genvalg.

Bjarne Henriksen, Henrik Vestergaard, Frederik Meldal Nørgaard og Thomas Ernst fra besættelsesfilmen spiller mandlige medlemmer af Laursen-familien, og de stærke kvindelige roller udfyldes af Kirsten Lehfeldt (Flamberede hjerter) og Iben Dorner (Sorte kugler).

'Tarok' er baseret på en virkelig historie.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (262 votes)
4.4
2.4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Selvom vi får lige lovlig mange pædagogiske nærbilleder af Jørgen Laursen, der hepper på sin hest, er travløbene simpelthen medrivende." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Vi får, hvad vi ser. Det er lige til at gå til for alle. Men det er også lidt som at bladre i fremmede folks fotoalbum." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] alle pointer [skæres] ud i tommetyk papmache, da man åbenbart tager for givet, at publikum er ude af stand til at drage blot en enkelt konklusion eller to på egen hånd." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det er bare en meget ringe film med rod i prioriteterne og alt for lidt hest." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Den er ikke bare (meget) for lang, den er også teknisk uskarp og ufokuseret fortalt." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "'Tarok' flytter ikke filmhistoriske grænser, men den fortæller åbent og godt af et helt ærligt hjerte. Man skylder den at lade sig rive lidt med." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
vivi sandholtuser/901666

Havde ikke de store forventninger til denne film, men blev glædeligt overrasket. Synes, at det er en rigtig god beskrivelse af en familie og den tid, som filmen beskriver. Viser på en god måde, hvordan pligt i en familie kan udvikle sig.
Gode skuespillere med god indlevelse.

Annetteuser/178698

Det er jo en godt beskrevet historie om en familie der kæmper for succes. En søn der kæmper mod en stædig far. Der er nogle dejlige heste at se på og gode skuespillere.... og så er der ikke så meget mere at sige om det. Jeg må desværre sige at jeg kedede mig ofte i løbet af filmen.
Det mest oplivende synes jeg, var de autentiske optagelser af Tarok i travløb. Det var helt vildt fantastisk at se. Hvor var det en smuk hest og hold op hvor kunne den løbe!

Minnauser/624535

Så filmen i går aftes. En dejlig rejse tilbage i tiden og jo kleenexerne var i brug. En rigtig god dansk film og et overraskende indblik i familiens kamp for at overleve. Flot at Jørn og Ingelise Lausen gjorde det muligt for Anne-Grethe Bjarup Riis, Regner Grasten og alle de dygtige skuespillere at skabe filmen. Jeg giver 5 stjerner

Amalie user/932433

Tænkte lidt "nåe ja", før filmen -
Men hold da op en GOD FILM! Den "rørte" lige ved alle "tangenterne"! Og IKKE nogen høj, larmen musik - ind over talen, men tværtimod -
Jo, det var en hyggelig, dejlig, god film!
Man var "fanget", hele tiden - og skuespillerne gjorde det godt!

Emilie

Jeg så filmen til dens forpremiere i går.
Filmen er kort sagt et mesterværk.
Jeg kom med forventninger om et lidt kedelig film og kom ud med armene langt over hoveder!

Fantastisk film, kan helt klart anbefales til alle :D

Lis Rosendahl

Flot Familie saga, og bestemt en film der bare RØRTE helt ind i hjertet. Rigtig godt valg af skuespillere netop til denne film, strålende, og så fik vi overraskelsen da Regner Grasten og Anne Grethe Bjarup Riis pludselig stod i salen og fortalte om hvordan forarbejdet var blevet til. Helt medrivende og en varm tak for en virkelig god oplevelse denne eftermiddag. Tak.

Jeg kunne godt opleve filmen atter en gang til,

Vi kan så se hen til næste film , som jeg kunne forstå vil handle om Karen Blixens liv

annetteuser/61655

Det eneste der mangler i Tarok er vel at "helten" begynder at synge! Jeg er nok mere til Gravity, hvis jeg skulle vælge.

Frankuser/917934

Jeg glæder mig bare til at se filmen. Jeg har fulgt Tarok og set løb med Tarok, den hest var bare speciel. Jeg er meget glad for heste, og har selv en Islænderhest ikke meget og gøre med en travhest. Men som skrevet, glæder mig rigtig meget til at se filmen.

Brian

Du behøver ikke være til heste for at se denne film.

Filmen handler mere om familien bag filmen og kan næsten ses som en lille fortsættelse til Matador uden helt at kunne sammenligne. Filmen start i efterkrigstiden og følger familien op til ca. 1980.

Filmisk er filmen rigtigt flot og skuespillerne gør det godt. Handlingen er også spændende, hen mod slutningen trækker det lidt ned, da første halvdel klart er mest spændende og mest "hyggelig".

God film jeg godt kan anbefale. Vil give den 4,5 stjerner ud af 6.

Eva

Jeg glæder mig meget til at denne film, fordi jeg altid så Travløb når "Tarok" var på Travbanen. (også selv jeg ikke er en "Hestepige") - Filmen kalder jo også mange gode minder frem, fra dengang jeg selv kun var en meget ung pige, og især om min dejlige far. - Han så mest fodboldt, men når der var Travløb, sad han foran TV og håbede på "Tarok vil vinde igen".:)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.