Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Tarok

Tilladt for alle
Filmen er fortalt i et roligt tempo. Den indeholder enkelte scener af lettere dramatisk karakter, fx ser man en far, der giver sin søn en lussing, og man ser et føl blive født. Da disse scener er indlagt i den ellers roligt fortalte ramme, og da de er kortvarige og uden den store dramatik, vurderes det, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
31.10.2013
| |
2 timer 15 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Tarok
|

Dramaet 'Tarok' starter i 1948, hvor landmanden Karl Laursen har en drøm. Han vil købe en større gård og opdrætte heste, så han kan deltage i travløb.

Drømmen smitter af på hans sønner, og især Jørn og Vagn viser interesse for farens nye vision. Familien fra Skive oplever dog snart, hvordan verden forandrer sig i takt med den teknologiske udvikling, og da Jørn bliver voksen, og stifter sin egen familie, breder oliekrisen og arbejdsløsheden sig.

Men alt kommer til at ændre sig for familien. Ud over sit virke som bilforhandler begynder Jørn at deltage i travløb med den lynhurtige, ivrige hest Tarok, der bringer amatøren til tops i de professionelle rækker. Mod alle odds sejrer Jørn og familien og giver det økonomisk trængte Danmark fornyet håb for fremtiden.

'Tarok' er skabt af holdet bag Hvidsten Gruppen, der sidste år imponerede med 765.000 solgte billetter i biografen. Anne-Grethe Bjarup Riis står igen for instruktionen, Regner Grasten producerer, og flere af skuespillerne har fået genvalg.

Bjarne Henriksen, Henrik Vestergaard, Frederik Meldal Nørgaard og Thomas Ernst fra besættelsesfilmen spiller mandlige medlemmer af Laursen-familien, og de stærke kvindelige roller udfyldes af Kirsten Lehfeldt (Flamberede hjerter) og Iben Dorner (Sorte kugler).

'Tarok' er baseret på en virkelig historie.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (255 votes)
4.4
2.4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Selvom vi får lige lovlig mange pædagogiske nærbilleder af Jørgen Laursen, der hepper på sin hest, er travløbene simpelthen medrivende." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Vi får, hvad vi ser. Det er lige til at gå til for alle. Men det er også lidt som at bladre i fremmede folks fotoalbum." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] alle pointer [skæres] ud i tommetyk papmache, da man åbenbart tager for givet, at publikum er ude af stand til at drage blot en enkelt konklusion eller to på egen hånd." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det er bare en meget ringe film med rod i prioriteterne og alt for lidt hest." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Den er ikke bare (meget) for lang, den er også teknisk uskarp og ufokuseret fortalt." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "'Tarok' flytter ikke filmhistoriske grænser, men den fortæller åbent og godt af et helt ærligt hjerte. Man skylder den at lade sig rive lidt med." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Movie-fanatic

Delitant monologer der bliver fremført, så man føler sig hensat til Nørrumsnede Forsamlingshus, sovset ind i underlige billeder af TYDELIGVIS flere forskellige heste, i rollen som Tarok?

En ualmindelig uhjælpelig instruktion, og en klipning så man får ondt i maven????

Jeg syntes at det her en noget CRAP!!!

En stjerne for modet til at sende det her makværk på markedet!

Marian user/964006

Er godt klar over, at filmen ikke er helt autentisk med hver eneste sætning. Men den giver alligevel et godt indtryk af hvad der skete i denne heste interesserede familie.
Det var tidstypisk beklædning og mode og sjovt at se hvordan hverdagen var dengang.
Jeg kedede mig ikke og syntes faktisk det var en god måde at høre lidt om sport på, da jeg overhovedet ikke er sportsinteresseret og derfor ikke fulgte med i Taroks store bedrifter dengang. Han var da en skøn hest!!

Preben S.user/7948

En helt igennem fremragende film om nationens travhest.

Mette

Det er en socialrealistisk og interessant historie, der rammer tidsånden meget flot. Den er fortalt i et dejligt roligt tempo, og skuespillernes præstationer er formidable. En virkelig god film. Min mand mener, det er den bedste film, han har set! Den bør ses af mange.
En stor TAK til alle, der står bag den.

Henninguser/955071

Et dejligt gensyn med Tarok, men af en eller anden grund, blev jeg aldrig rigtigt revet med af historien.
Taroks død, som dengang berørte det meste af nationen, blev der efter min mening, gjort alt for lidt væsen af!

Egon Techouser/207540

Jeg tror ikke på at anmelderne dræbte filmen "TAROK".Den havde simpelt hen premier på det forkerte tidspunkt.

Film anmeldere er normalt ikke noget jeg beskæftiger mig med.De er hele tiden på tværs af alt og alle.Hvorfor mon blev de kun anmeldere.?

Tarok (Dannebrog på fire ben)giver et godt tidsbillede,som jeg huskerdet,filmen er historien om en familie og dens heste,og at tage chancer,og ikke mindst TAROK.
Jeg følte ikke film var for lang,og de valgte skuespillere gjorde det godt.god dansk underholdning.

Jacob

En anmeldse skal altid skrives i lyset af det publikum filmen henvender sig til. Tarok er kluntet lavet, og spørgsmålet er om familien Laursen virkelig kan bære det meste af den to timer lange historie. Selv er jeg født næsten ti år efter Dannebrog på fire ben døde, men for mange andre vil Tarok være et vindue tilbage i tiden.

Peruser/699065

Fantastisk film
godt fortalt

Berit user/922178

En skøn film der viser modgang og medgang samt livet op gennem tiden - dejligt at kunne vise min 14 årige datter, hvem Tarok var - hun kendte ham ikke og havde vist ikke de store forventninger til filmen, men blev overrasket og synes det var en god film. Bagefter filmforestillingen var vi til foredrag med kusken Jørn Laursen, hvilken var helt fantastisk :-)

Oleuser/678089

Tarok er en fremragende film, hvor Anne Grethe Bjarup Riis igen på bedste vis har formået at portrættere en helt almindelig familie, der blev ualmindelig. Filmen fortæller den fantastiske historie om Tarok, der samlede en hel nation og den lille familie fra Skive, der mod alle odds fik succes på væddeløbsbanerne trods modgang og amatørstatus.

Der er gode skuespilpræstationer, men måske især af Kirsten Lehfeldt, der er aldeles glimrende i rollen som Elisabeth Laursen.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.