Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Superbror

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
18.12.2009
| |
1 time 29 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Superbror
|
I 'Superbror' ønsker Anton på 10 år sig mere end noget andet en "rigtig" storebror.

Han har så ofte tilsidesat sig selv i hensynet til sin autistiske storebror Buller, og han drømmer om en anden Buller, den stærke og frække storebror, som kan give ham status over for bøllerne i skolegården.

Buller er ekstremt optaget af rummet, og da en "Super-trip-remote" lander på Amager Fælled, bliver Buller den superbror, Anton har drømt om.

'Superbror' er en dansk familiefilm fra Birger Larsen ('Lad isbjørnene danse').

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (285 votes)
4.1
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "»Superbror« fortæller os - ligesom i sin tid Søren Kragh-Jacobsens »Gummi Tarzan« - at man ikke kan drømme sig væk fra virkeligheden, men må acceptere sig selv (og sin bror) som man er. Det er jo både sandt og sympatisk, men det er vigtigere, at den nye film har modet til at lade fantasien folde sine festligt fjollede vinger ud over det flade Amager og lade os opleve noget magisk." (Ebbe Iversen) ()

  • BT

    "Uden at være vildt originalt føles Åke Sandgrens manuskript klart og godt. Og Birger Larsen har instrueret, så vi følger glade med både i den jordnære og i den højtflyvende del af dette eventyr, der er noget så sjældent som en vellykket familiefilm. De to store drengeroller spilles overbevisende godt af Lucas Clorius og Viktor Kruse Palshøj – begge i deres første filmrolle." (Birgitte Grue) ()

  • Ekstra Bladet

    "Og i stedet for at holde sig til den virkelig fine og poetiske fortælling om nogle sære og søde eksistenser, så puster han historien op med stereotyper - drengenes mor og mobberne er visse steder nærmest en parodi - og ikke særligt gode special effects. Og det er ærgerligt. For ikke mindst charmetrolden Lucas Clorius er et fund som Anton." (Kirstine Krefeld) ()

  • Jyllands-Posten

    "Filmens originalitet ligger i fantasi-universet sammenblandet med sin ublu stillingtagen til, at det er ufedt at være lillebror til en autistisk storebror - og at det er o.k. at drømme om noget andet." (Frederikke Lett) ()

  • Politiken

    "’Superman’-ideen er en overflødig udklædningsdragt, hvis det handler om at lade fantasien komme til magten, så et barn kan overskride sit livs begrænsninger og blive flyvefærdig. Måske tager jeg fejl. Måske ville der ikke være kommet et øje i biografen for at se en film om en dreng med autistiske forstyrrelser og hans gæve lillebror, der bakser med at få vendt ned og op på tilværelsen." (Kim Skotte) ()

  • Weekendavisen

    "Superbror er selve indbegrebet af den solide, nordiske børnefilm i traditionen fra Gummi-Tarzan og frem." (Bo Green Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Thomasuser/544452

Jonuser/389056

Den ser fed ud! Den skal hele familen med ind og se - ligner lidt en moderne sci-fi Gummi Tarzan.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.