Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Star Wars: Episode I - The Phantom Menace (1999)

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
|
2 timer 16 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Star Wars: Episode I - The Phantom Menace
|

I 'Star Wars: Episode I - The Phantom Menace' (Den usynlige fjende) hersker der politisk tumult i galaksen, hvor handelsføderationen og den onde bagmand Darth Sidious vil overtage den fredlige planet Naboo.

Derfor sendes de to Jedi-riddere Qui-Gon Jinn (Liam Neeson) og Obi-Wan Kenobi (Ewan McGregor) til Føderationens hovedkvarter for at forhandle en fredsaftale, men de bliver angrebet og må sammen med deres nye følgesvend Jar Jar Binks flygte til planeten Tatooine.

Her møder de drengen Anakin Skywalker (Jake Lloyd), som måske er nøglen til balance mellem de gode og de onde kræfter i universet.

'The Phantom Menace' er den første Star Wars-film i seriens kronologiske orden. I 2012 fik den repremiere i 3D.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (354 votes)
4.5
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Ekstra Bladet

    "3D-effekten er faktisk ualmindeligt overbevisende, ikke mindst højdepunktet - podracerløbet - får helt nye, svimlende dimensioner." (Henrik Queitsch)

  • Politiken

    "Ringere bliver denne første 'prequel'-episode fra 1999 da heller ikke af, at knægten Anakin Skywalker nu nedkæmper Føderationens handelsblokaderumskib i susende, sugende 3D!" (Søren Vinterberg)

  • Berlingske

    ".Det kan til tider virke som kynisk spekulation, når gamle film partout skal genopstå i 3D-udgave, fordi man kan. Men lige præcis med 'Star Wars Episode 1: Den usynlige fjende' fra 1999 giver det mening. George Lucas' (...) flamboyante rumsaga er også som skabt til flere dimensioner - også på billedplanet." (Louise Kidde Sauntved)

  • Weekendavisen

    "'Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende' havde premiere for 13 år siden (...) Den bliver nu relanceret i syngende 3D med et podrace, som er forrygende flot. Det er fortællingen om drengen Anakin Skywalker, der som voksen bliver til Darth Vader." (Bo Green Jensen)

  • BT

    "Hvad får man hvis man føjer 3D-effekter til en kedelig film. Man får en kedelig film - i 3D. Og dét er præcis hvad 'Star Wars Episode I - Den usynlige fjende' er. (Henning Høeg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Julius

Næppe. George Lucas valgte at reboote denne elskede sci-fi-serie, men var det succesfuldt? Det kan man ikke sige...

Filmen føltes hele vejen igennem som om den var lavet til det, den var: At sælge legetøj til de børn, som nyder at se på Pod-Race, en irriterende dreng, der ved et uheld stiger op i et rumskib og sprænger fjendens rumstation i luften, kampdroider, der om muligt er endnu mere uduelige end stormtropperne i de gamle film, og så videre.

Men som inkarneret fan af de gamle film vil jeg spørge nogle af de mennesker, som faktisk kunne lide 'Episode One': "Hvem er hovedpersonen i filmen?"

Det er ikke nogle jedi'erne; de er sat som de politisk korrekte, og til tider irriterende figurer, hvor den mest prominente (Qui-Gon Jinn) bliver *Spoiler Alert* dræbt. Obi-Wan laver næsten intet i filmen ud over at brokke sig og forsøge at rydde ud i dronningens gemak for at reparere hypermotoren.

Det er heller ikke Anakin. Hovedpersoner skal man kunne relatere til, men det er svært med en ti-årig dreng, hvis skuespilevner kunne begraves langt ned i Tatooines sand. Derudover møder vi ham først tre kvarter inde i filmen.

Det er i hvert fald heller ikke Queen Amidala; En irriterende dronning, som lyder som en dreng i overgangsalderen.

+ Flotte effekter for den tid, filmen kom ud. Han Solos figur blev ikke ødelagt.

- Dovent manuskript, irriterende figurer (Anakin, Obi-Wan, Amidala), Jar-Jar Binks (en tegneseriekanin, som har sin helt egen kategori), ingen kulisser, kun 'green-screen', for mange unødvendige events.

Andruideuser/993504

Phantom Menace vises i aften 2100 07/10/12 på DR HD

Og se lige denne geniale trailer

http://www.youtube.com/watch?v=tAs8ARIXrt0&feature=share

Frank

Dårlig film

Bo

Er man Star Wars fan skal man se den, men lad være med at tro at 3D vil gøre det til en vildere oplevelse.
3D'en er ikke pengene værd, sorry!

Filmville.dk

Star Wars, The Phantom Menace(Den Usynlige Fjende) tager dig endnu engang tilbage til Star Wars-universet hvor vi endelig får historien om de mægtige Jedis storhedstid og om hvad der egentlig skete med Obi-Wans lærling Anakin der senere hen ville blive kendt som den frygtede Darth Vader.

The Phantom Menace har haft MEGET at skulle leve op til siden den var den første af de 3 efterfølgere til den verdensberømte Star Wars-trilogi.

Kort sagt, man er underholdt fra start til slut, Star Wars-ånden er der stadig efter 16 års ventetid. Der er godt nok nogle ting man må leve med f.eks. den lidt for Fedtmule-agtige Jar Jar Binks som en del fans ikke tog så godt imod. Men ser man bort fra disse sølle bagateller er filmen action-packed og har nogle af de allermest mindeværdige scener såsom da Obi-Wan, Qui-Gon Jinn og Darth Maul kæmper på Naboo. 4 Døds"stjerner" filmen skal have!

- http://www.filmville.dk/ep-i-the-phantom-menace

Stella

Og det er udelukkende baseret på 3D effekten - eller mangel på samme. Selve filmen er stadig god, det er jo Star Wars - selvom jeg foretrækker de originale.

tranekjer

Ingen effekter, og ingen klipning (og slet ikke nogen 3D effekter), kan redde dette makværk.
Stift skuespil, plothuller på størrelse med galakser, og ussel historiefortælling ødelægger det hele.
Medikloriner? WTF?!!?

movieholic

Jeg er ikke den første med denne holdning, men 3D er ikke noget der gør filmen beydelig bedre, men det er jo altid pengene værd at se Star Wars i biografen :-)

Malene Waage

3D gør absolut ikke en film bedre, men Star Wars-filmene er klassikere og ikke uden grund, dog er de nye som regel pinlige i sammenligning med de tre originale, men Episode I er langt den bedste af de nye, og den skal ses, men ikke nødvendigvis i 3D.

M

Dunbar

Denne film er bestemt seværdig - også selvom man har set den før (hvad enten det er i bio eller derhjemme), så er det stadigvæk - for det meste - en positiv oplevelse at opleve begyndelsen på denne saga.

Visuelt flot, god action og gennemsnitligt drama - ikke for sjov den også bliver benævnt 'space opera' til tider.

Vi glæder os til næste film i rækken!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter