Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Star Trek Beyond

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionfyldt og spændingsmættet grundstemning. Den indeholder voldsomme scener med slagsmål, skyderier, eksplosioner og farefulde situationer. I to scener ses personer disintegrere og i en scene ses kortvarigt personer blive torteret med elektricitet. Da filmen imidlertid foregår i et urealistisk science fiction univers, og da billederne ikke er udpenslet blodige, vurderes det, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn over 11 år.

Se mere på medierådet.dk
21.07.2016
| |
2 timer 2 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Star Trek Beyond
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio - 2D, Seniorbio - 2D
|

I 'Star Trek Beyond' vender Kirk, Spock, Scotty, Chekov og resten af besætningen på rumskibet USS Enterprise tilbage for at deltage i en ny mission.

Selvom mandskabet er kendt for at udforske universets afkroge, er deres nuværende opgave alligevel anderledes. Ingen af dem har nemlig været så fjernt som nu. Rejsen bringer dem ikke kun til fremmede verdener, men byder på opdagelsen af en ny fjende, Krall, der er drevet af et personligt hævntogt mod Enterprise og selveste Føderationen.

'Star Trek Beyond' er tredje kapitel i den nye serie af science fiction-film, efter J.J. Abrams genstartede universet med den fremragende Star Trek i 2009. Instruktørsædet er denne gang overtaget af Justin Lin, der er kendt for en række af de action-fyldte Fast & Furious-film, men Abrams er stadig involveret som producer.

Idris Elba er den seneste stjerne til at påtage sig rollen som superskurk efter Eric Bana og Benedict Cumberbatch i de to forgængere, mens de velkendte skuespillere alle er tilbage som Kirk og Co. Anton Yelchin, der spiller Chekov, døde tragisk i et biluheld, efter optagelserne var færdige.

'Star Trek Beyond' er baseret på Gene Roddenberrys populære franchise, og danske Kim Kold har en mindre rolle i filmen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (654 votes)
4.5
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... 'Star Trek Beyond' minder nu mest om en konfettikanon. Festligt, farverigt og med meget lidt retning eller mening." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Størstedelen af filmen er storslåede kampe i rummet - masser af laser og ødelæggelse. Og det er godt lavet, men der mangler ligesom noget. Jeg ville ønske vi kom lidt mere ind bag karaktererne." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Her er masser af selvironi i replikkerne og science fiction-effekterne er brugt med snilde, uden at det på noget tidspunkt føles som rent blær." (Jacob Ørsted)

  • Politiken

    "I den gamle serie købte man gladeligt rumrejsepræmissen. I de nye film tror øjnene og kroppen nærmest på den." (Katrine Hornstrup Yde)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Der bliver uden tvivl masser af action, når den tidligere Fast & Furious instuktør Justin Lin tager over efter J.J Abrams. Men om kvaliteten følger med er mere tvivlsomt.

Men den skal da ses.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.