Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Star Trek Beyond

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionfyldt og spændingsmættet grundstemning. Den indeholder voldsomme scener med slagsmål, skyderier, eksplosioner og farefulde situationer. I to scener ses personer disintegrere og i en scene ses kortvarigt personer blive torteret med elektricitet. Da filmen imidlertid foregår i et urealistisk science fiction univers, og da billederne ikke er udpenslet blodige, vurderes det, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn over 11 år.

Se mere på medierådet.dk
21.07.2016
| |
2 timer 2 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Star Trek Beyond
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio - 2D, Seniorbio - 2D
|

I 'Star Trek Beyond' vender Kirk, Spock, Scotty, Chekov og resten af besætningen på rumskibet USS Enterprise tilbage for at deltage i en ny mission.

Selvom mandskabet er kendt for at udforske universets afkroge, er deres nuværende opgave alligevel anderledes. Ingen af dem har nemlig været så fjernt som nu. Rejsen bringer dem ikke kun til fremmede verdener, men byder på opdagelsen af en ny fjende, Krall, der er drevet af et personligt hævntogt mod Enterprise og selveste Føderationen.

'Star Trek Beyond' er tredje kapitel i den nye serie af science fiction-film, efter J.J. Abrams genstartede universet med den fremragende Star Trek i 2009. Instruktørsædet er denne gang overtaget af Justin Lin, der er kendt for en række af de action-fyldte Fast & Furious-film, men Abrams er stadig involveret som producer.

Idris Elba er den seneste stjerne til at påtage sig rollen som superskurk efter Eric Bana og Benedict Cumberbatch i de to forgængere, mens de velkendte skuespillere alle er tilbage som Kirk og Co. Anton Yelchin, der spiller Chekov, døde tragisk i et biluheld, efter optagelserne var færdige.

'Star Trek Beyond' er baseret på Gene Roddenberrys populære franchise, og danske Kim Kold har en mindre rolle i filmen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (654 votes)
4.5
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... 'Star Trek Beyond' minder nu mest om en konfettikanon. Festligt, farverigt og med meget lidt retning eller mening." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Størstedelen af filmen er storslåede kampe i rummet - masser af laser og ødelæggelse. Og det er godt lavet, men der mangler ligesom noget. Jeg ville ønske vi kom lidt mere ind bag karaktererne." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Her er masser af selvironi i replikkerne og science fiction-effekterne er brugt med snilde, uden at det på noget tidspunkt føles som rent blær." (Jacob Ørsted)

  • Politiken

    "I den gamle serie købte man gladeligt rumrejsepræmissen. I de nye film tror øjnene og kroppen nærmest på den." (Katrine Hornstrup Yde)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
René Munch Nielsen

Star Trek Beyond er en rigtig god film som jeg sagtens kan anbefale. Den er dog ikke lige så god som de to første. Men der er ikke meget forskel på underholdningsværdigen på den gode måde.

Sofie

Jeg synes helt klart Beyond er den bedste af de tre nye film. Den har mere af den følelse af eftertænksomhed som den originale serie havde, noget som jeg personligt savnede i de første to film.

Ja, plottet og skurken kan virke noget tyndt ind imellem, men det gør endelig ikke så meget, for til gengæld er der massere af fokus på hovedpersonerne og deres indbyrdes forhold.

Jeg kan godt forstå at folk som ikke kender universet i forvejen kan have svært ved den her film, for modsat de to første af de nye film er det en film der kræver at man har en smule kendskab til karakterene.

Hvis man har det, er Beyond til gengæld en rigtig fin fejring af Star Treks halvtreds år lange historie, med massere af små easter eggs fra den.

HeleneColor

Må først lige sige, at Star Trek filmene, indtil videre, har imponeret mig max! De er så fangende og spændningsfyldte, at jeg næsten ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv?!? :'D

Er super glad for at opleve den nyeste Star Trek Beyond i biografen. Det er et glædelig gensyn af vores elskelige karakter, hvor de kommer ud for noget af en test, som de ikke er vant til. Men humøret og historien er der stadig, så man bliver bare endnu engang fanget af det actionfyldte univers!

"Live Long & Prosper" - Anton Yelchin & Leonard Nimoy

rene

BEYOND my ass. 1 og 2 er langt bedre

Maria

Jeg var inde og se Star Trek i dag med to venner.

Universet har aldrig rigtig sagt mig noget og jeg havde endda glemt at jeg allerede havde set den første reboot fra 2009, da jeg endelig beslutter mig for at købe DVD'en for at se filmen. ;)

Jeg ville have haft set 2'eren inden i dag, men lysten var der aldrig. Så jeg gik ind til filmen med meget lave forventninger og med håb om at universet ikke var alt for indforstået.

Det viste sig at være MEGET indforstået. Jeg skulle hele tiden holde styr på hvem der var hvem og de nævnte mange forskellige racer og planeter som jeg ikke havde noget forhold til. Selve plottet virkede også meget rodet.

Jeg præsterede at falde i søvn i få sekunder under filmen og havde også lukkede øjne et par gange ud over det, men det kan selvfølgelig skyldes at jeg kom næsten direkte fra arbejde og ind i biografsalen. ;)

Filmen hiver dog en 2'er hjem fordi skuespillet er fint og effekterne er rigtig flotte, men jeg tror nu ikke at jeg kommer til at se flere Star Trek film, da jeg ikke kan lide følelsen af at være total clueless når jeg ser en film. ;)

Liza

Wow! Det må jeg sige. Jeg er så begejstret for den seneste Star Trek. Og den her levede helt klart op til mine forventninger. Jeg grinede, jeg græd (næsten en smule) og jeg gyste (lidt). Måske lader jeg mig let forlede af de smarte filmtricks og de kække replikker, så jeg ikke bemærker, om historien måske er lidt tynd nogle steder og forudsigelig. Men det er lige sådan, at jeg vil underholdes. Og den ping pong der er mellem Spock og Bones er bare fed. Den humor er helt klart med til at gøre filmoplevelsen bedre.
Glæder mig allerede til næste kapitel.

Segoyuser/116755

Jeg kunne vældig godt lide den, var underholdt, vil gense når den udkommer...

Nils

Efter biografpausen i de seneste tre uger, som Tour de France og det noget sølle udvalg i biograferne får skylden for, ligger jeg ud med Star Trek Beyond 3D. Der er tale om den tredje film i rebootet af denne filmsaga, som snart har kørt i 50 år, både som spillefilm, men også som TV-serier, som der vist er lavet 5-6 af. Der er skulle også være en ny serie på vej. Jeg betragter mig ikke ligefrem som en Trekkie, alligevel har jeg altid været mere til Star Trek end til Star Wars. Selv om der naturligvis er tale om det rene teknobabble, holder jeg nu alligevel af at de i Star Trek i det mindste prøver at sandsynliggøre handlingen. Star Wars er alt for Disneyficeret eventyragtigt lang ude for min smag.

Samtidig holder jeg også af Gene Roddenberrys vision om hvordan vi lever vores liv på plantet jorden om nogle få hundrede år. Jeg holder af at relatere de ting og teknologiske fremskridt der sker i dag, men mit personlige Star Trek-indeks. Det kunne være sjovt at se om Roddenberrys visoner kommer til at holde vand ... man tvivler jo lidt, desværre! Uanset hvad, kommer jeg jo næppe til at opleve det alligevel ;)

Efter et netop veloverstået mission, er Star Trek Enterprise lige ankommet til føderationens nyeste stjernebase Yorketown, som mest af alt må betegnes som en temmelig avanceret kunstig planet. Her er er det meningen at besætningen skal have tid til lidt R&R, hvilket er hårdt tiltrængt efter knap 1.000 dage i det ydre rum. Der går dog ikke mange minutter før end de modtager et nødkald fra en nærvedliggende planet. Lidt for hurtigt, hvis du spørger mig, accepterer Kirk kvinden med nødopkaldets histore, og få minutter efter er Enterprise på vej mod hendes planet for max warp! Her bliver Enterprise mødt af en sværm af nogle halvbiologiske kamprumskibe, som straks indleder et voldsomt angreb på Enterprise. Enterprise bliver hurtigt så medtaget, at Kirk bliver nødt til at evakuere skibet og foretage en temmelig kaotisk nødlanding, i redningsfartøjerne, på planeten.

Her følger så en masse fornuftig action, pakket ind i mængder af usandsynlige usandsynligheder ... men pga. af filmens opskruede trempo, når man ikke rigtigt at spekulere over mængden af dem. Krall (Idris Elba) som står bag angrebet, er en grimmer fyr, som tager det meste af besætningen, herunder Uhura (Zoe Saldana) til fange. Så Kirk, Bones, Chekov, Sulu, Scotty og Spock samt deres nyfundne ven, Jaylah (Sofia Boutella), skal nu finde ud af hvordan de befrier de tilfangetagende, undslipper planeten samt får stoppet Krall inden han går til angreb på den nye stjernebase.

Grunden til at Krall er så sur på føderationen, skal vi mange år tilbage i tiden for at finde. Men den skal ikke afsløres her. Det eneste jeg vil sige, er at det 20-århundres Heavy Metal-musik kommer til at spille en stor rolle i løsningen af Kirk og venners udfordringer denne gang. Og her er det så at jeg, uden at sige for meget, vil henlede opmærksomheden på nogle grundlove, som burde forhindre Kirks metode i at virke. Han burde måske have set en af 1970'ernes største SciFi-film, som havde tag-linen "In space noone can hear you scream ...", for at have vidst at hans plan var uladsiggørlig :) Men OK, det jo så også kun en film ;)

Ellers er det faste cast sådan set ganske glimrende. Jeg synes at man kan sige at der er tale om en god holdpræstation ... jeg synes ikke rigtigt at der er en der skiller sig ud. Måske, hvis jeg skal pege en ud, kan det blive Chekov (Anton Yeltsin). Desværre døde han fornylig, kun 27 år gammel, da hans 2,5 tons tunge jeep trillede baglæns ind i ham, ved hans hjem i L.A. Der er gjort en del ud af den humoristiske ping-pong mellem bl.a. Kirk og Bones denne gang. Det kan vi lide. I tidligere tiders inkarnationer af Star Trek, var humor så godt som ikke eksisterende. Instruktøren Justin Lin som vist primært er kendt for at være manden bag nogle af "Fast & Furious"-filmene (som jeg ikke har set), har lavet en fin SciFi-actionfilm, som dog godt kunne en anelse mindre overlæsset. CGI'en er fin, men igen lidt overfyldt. Lyden og musikken er passende pompøs. Som sædvanligt glemmer man 3D'en 10 minutter efter filmen er startet ...

Der er altså fuld spark på actionsekvenserne i Star Trek Beyond 3D og i nævekampene, ja sådan nogle er der også, bliver der slået igennem. Ikke særlig børnevenligt - hurra for det! Lad Star Wars om de tuttenuttede robotter og alienbamser. Plottet er lige en tand for nemt at gennemskue og løsningen på problemerne lidt for åndet i Star Trek Beyond 3D. Alligevel synes jeg at filmen holder vand, hvis man er i stand til at købe den absurde præmisse ... og det er jeg :) Star Trek Beyond 3D får 3 store stjerner.

blog.inils.dk

Katrine

Helt klart min personlig favorit af de nye star trek film.. Skuespillerne har udviklet sig med deres roller og det er en kæmpe fornøjelse at se dem spille :D
Skal helt sikkert ses 1 eller 2 ekstra gange i biffen :)

GiwizZeni

Lad mig slå det fast med det samme: Jeg er ingen ’Trekkie’ - eller hvad det nu hedder. Jeg har kun set et par at de gamle film, og så J.J. Abrams to film i det nuværende reboot. De forskellige tv-serier har aldrig rigtig fanget mig. Lidt for meget kitsch, camp og cheese, og for lidt action-spectacle. Jeg ved godt budgettet ikke var så stort til serierne dengang, men de har altid virket lidt som en skive brød med et alt for tyndt lag Nutella. J.J.’s reboot i 2009 og den efterfølgende succes har åbnet op for Nutella’en, der nu kan smøres ud i tomme tykke lag.

J.J. Abrams har jo som bekendt skiftet rumskib og stod sidste år for historiens største reboot med ’Star Wars – The Force Awakens’. Det har dog ikke ført til at han helt har sluppet Star Trek franchisen. Han er denne gang producent, men har overladt instruktørstolen til ’Fast & Furious’ instruktøren Justin Lin. Da jeg så traileren må jeg indrømme, at jeg frygtede det værste. En rodet gang ’Star Trek’ goes ’Fast & Furious’ med motocross cykler og hårdt pumpet hip hop. Så slemt gik det heldigvis ikke, selvom der både er motocross og ”klassisk” hip hop med i filmen.

’Star Trek Beyond’ er en helt igennem god sci-fi actionfilm. Måske ikke bedre end de to forgående, men anderledes og derved på sin måde mindst lige så god. Tonen er mere let og humoristisk. De forskellige figurer er efterhånden så veletablerede, at vi kan komme videre, ikke bare med udforskning af universet, men også med det der altid har været det bærende i Star Trek – efter min mening – karakterernes indbyrdes forhold. Her har franchisen altid haft sin styrke og det bygger ’Beyond’ godt videre på. Et godt eksempel på denne positive udvikling er Chris Pines Captain James T. Kirk. De to forrige film har fokuseret meget på ham som en ung og uregerlig lømmel. Respektløs, impulsiv og måske/måske ikke egnet til at være kaptajnen på det gode skip U.S.S. Enterprise. Kirk er nu blevet ældre og mere moden. Har ER kaptajnen, autoriteten og lederen, og nu også i sit skuespil trådt ud af skyggen af William Shatner. Det klæder ham og det er spændende at se den videre karakterudvikling. Ligeledes giver det andre besætningsmedlemmer plads til at blomstre. Specielt Sulu, Scotty og ’Bones’ McCoy. Det er langt mere kød på deres roller denne gang og de indbyrdes relationer får god plads. Det giver i den grad ’Beyond’ hygge og humor. Af nye karakterer synes jeg specielt at Sofia Boutellas Jaylah er sej. Hun er en sjov kombination af bad-ass warrior og comic relief. Den eneste karakter jeg faktisk synes falder lidt igennem, er desværre Idris Elbas skurk Krall. Jeg er vild med Elba, men selv han kan ikke spille igennem al den ”movie make-up” han er udstyret med. Han er bortset fra en enkelt scene gemt bag imponerende prosthetics og selv stemmen er beabejdet. Så jeg var ikke overrasket over at høre en ung fyr udbryde, på vej ud af biografen: ’Nå, det var Idris Elba der var bad-guy!’ Det er synd, for ’Big Driis’ er ellers altid forrygende.

Scenografien og CGI-effekterne er til gengæld helt i top. Store og forrygende slag i rummet og en visuel meget interessant ”virtuel location” i den menneskeskabte urbane planet, rumbasen Yorktown. Der er i det hele taget en masse spændende detaljer at glæde sig over filmen igennem. Justin Lin’s sans for action spektakel fornægter sig heller ikke. Der er gang i den, men uden at det kammer over i et sanselammende, Michael Bay-agtigt, synsbombardement.

En alt i alt ganske udmærket popcorn sommer-blockbuster rutsjebanetur af en film, i en sommer der ellers har skuffet en del på den front. Det er måske ikke så filosofisk dybt som de gamle serier, men alligevel et godt nyt skud på en filmstamme, der formentligt vil ”live long and prosperous.”

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.