Cookie- og Privatlivspolitik

Spies & Glistrup

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
29.08.2013
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Spies & Glistrup
|

Dramaet 'Spies & Glistrup' er en fiktionsfilm inspireret af historien om to af Danmarks mest farverige personligheder i perioden 1965-1984.

Simon Spies, den unge direktør for rejseselskabet Spies Rejser, møder i 1960erne sin gamle studiekammerat fra Københavns Universitet, Mogens Glistrup.

De to topbegavede, excentriske mænd påbegynder et venskab, som de begge får gavn af. Spies anvender Glistrups viden om skattesystemet til hurtigst muligt at skubbe sin forretning fremad, og Glistrup bruger Spies som en mulighed til at finde og synliggøre huller i det danske skattesystem. 

De udfordrer begge Janteloven, men venskabet kommer på en hård prøve, da deres forskellige virkelighedsopfattelser kolliderer.

Instruktøren Christoffer Boe slog igennem med den anmelderroste Reconstruction fra 2003 og har siden primært bevæget sig inden for den kunstneriske filmgenre.

'Spies & Glistrup' er dog en anden og mere bred størrelse, og dramaet er inspireret af historien om to af Danmarks mest farverige personligheder.

Pilou Asbæk spiller Simon Spies og er kendt fra TV-serien ’Borgen’ (2010- ) samt filmene R (2010) og Kapringen (2012). Mogens Glistrup portrætteres af Nicolas Bro, der tidligere har medvirket i samtlige af Christoffer Boes spillefilm og så alsidige øvrige værker som Kongekabale (2004), Fuglejagten (2012) og Undskyld jeg forstyrrer (2012).

'Spies & Glistrup' er del af Biografklub Danmarks program.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (756 votes)
4.1
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    'Spørgsmålet er [...] om instruktøren når særligt meget dybere end den brede farverige fortælling om de geniers venskab? Ikke for alvor.' (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    'Flosset i kanten, fuld af løgn og svær at blive helt klog på, men et bekendtskab vi nødigt ville have været foruden.' (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    '[...] en film, man mere betragter end egentligt oplever.' (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    'Filmen [...] gør det fortræffeligt, underholdende, vedkommende og med de to hovedpersoner som både modsætninger og af samme stof.' (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    'Skildringen af venskabet mellem Spies og Glistrup har mange fine og sjove momenter, men man får simpelthen for få nøgler til at forstå, hvem der er, og hvordan dette umage par er blevet til dem, de er.' (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "På mange måder er det en glimrende film. Det er godt håndværk. Men det er ikke en blockbuster, måske fordi det et eller andet sted er en konstrueret historie." (Rikke Rottensten - Femina)

  • Weekendavisen

    'Det er en seværdig film, som kunne have været noget mere, hvis den ikke anstrengte sig for at more og fornøje, mens samtidskritikken bliver pakket i lag.' (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Belindauser/75663

Jeg synes filmen var gennemført crazy. Jeg har ikke videre kendskab til de to personer filmen skildre, men synes der tegner sig et billede af dem. Den er nok lidt overdræven, men synes den er fed, går til grænsen og bestemt er værd at se .

Dorthe

God skildring af de to mennesker, som jeg ikke anede var venner. Jeg væmmedes ved Spies, så rollen må være godt spillet.
Jeg kunne se menneskerne bag facaden og ynkede og følte med dem

Erikuser/220127

Gode skuespilpræstationer, men filmen blev noget langtrukkent.

Jan Engel

Skuespillerne er uforlignelige, men dialogen og instruktionen halter lidt. Der mangler den samme gode biopic kvalitet som i ‘Dirch’ og Spies og Glistrups respektive genialitet bliver ikke beskrevet godt nok. Men filmen skal bestemt ses. Scenerne hvor Spies optræder som kanin er uforglemmelige og dejligt at se et eksempel på at filmkunsten ikke ligger under for den kedelige nypuritanisme der er igang i andre dele af samfundet.

Jette Anne

Meget underholdende film, men heller ikke meget mere end det... Man skal måske kunne huske 70'erne for virkelig at sætte pris på personskildringerne, men ih, hvor jeg lo!

lotte

Lidt svært engang imellem at forstå hvad der bliver sagt....to dygtige skuespillere som man nyder i fulde drag.

Joanuser/380648

Til tider lidt svært at forstå, hvad de sagde

bettyuser/282477

Mange penge er ikke opskriften på et lykkeligt liv .

ane

Mange smukke billeder, diskrete portrætter hvor man kom til at føle med personerne, trods deres nok psykopatiske træk.
Absolut seværdig og morsom film

Sissalinauser/788187

ikke de store armbevægelser - men alligevel en ganske lun film, hvor vi sad med et smil under filmen

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.