Cookie- og Privatlivspolitik

Sorg og glæde

Tilladt for børn over 11 år
Filmen, der er fortalt i et roligt tempo uden brug af voldsomme virkemidler på billede- og lydsiden, har en gennemgående alvorstung og sørgmodig stemning. Den indeholder flere følelsesmæssigt meget intense scener, hvor voksne mennesker ses bryde sammen og være tynget af stor skam og sorg. I en af disse scener genfortæller en mor, hvordan hun i psykotisk tilstand dræbte hendes eget barn. Selvom indtrængende scener som denne ikke gør brug af udpenslende virkemidler, vurderes det alligevel, at det tematiske indhold og den dertilhørende følelsesmæssige intensitet, vil kunne virke urovækkende og angstfremkaldende på børn under 11 år, der ikke ser filmen sammen med en voksen.

Se mere på medierådet.dk
14.11.2013
| |
1 time 47 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Sorg og glæde
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

Nils Malmros 'Sorg og glæde' tager sit udgangspunkt i vinteren 1984. Filminstruktøren Johannes har været ude for at holde et foredrag, og da han kommer hjem er katastrofen sket.

Hans kone Signe har i en psykose dræbt deres ni måneder gamle datter, Maria. Smerten er ubærlig, men Johannes er alligevel opsat på at beskytte sin kone mod et retssystem, der kan være uforstående. Han vil derfor gøre, hvad han kan for at hjælpe hende, for han føler selv skyld for hendes situation.

Sammen med en retspsykiater forsøger Johannes at finde nøglen til en forståelse af den ulykkelige hændelse, hvilket betyder en granskning i fortidens forelskelse, jalousi og ofte altoverskyggende filmarbejde. I sin søgen finder Johannes frem til vigtige ting i livet, der giver håb for en gensidig og moden kærlighed.

Danske Nils Malmros er kendt for sine meget personlige film, der skildrer alt fra hans barndom (Lars Ole, 5.c), ungdom (Kundskabens træ) til en skandalesag, som involverede hans far (At kende sandheden).

Alligevel fremstår 'Sorg og glæde' som den mest personlige til dato, idet instruktøren selv har gennemgået samme forløb som sit alter ego, Johannes, i filmen. Flere scener beskæftiger sig med nogle af hans mest kendte værker som ’Kundskabens træ’ (1981) og Skønheden og udyret (1983).

'Sorg og glæde' har Jakob Cedergren (Frygtelig lykkelig) i rollen som Johannes, og i den krævende rolle som hans maniodepressive kone ses Helle Fagralid fra 'Forbrydelsen'.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (575 votes)
4.6
4.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] fortalt med en imponerende nænsomhed med fokus på fine små nuancer og dybden i både tragedie og psykologi." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] et stærkt bevægende og vedkommende drama, men også et værk, der perspektiverer hans øvrige film og nærmest fuldfører instruktørens dannelsesrejse." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] et enestående punktum for et værk, der samlet står som et af de bedste herhjemme nogen sinde." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[...] selvom kunst kan have et vidtrækkende terapeutisk potentiale, bliver det en mærkelig uengageret publikumsoplevelse og ikke mindst som film betragtet som en meget uadræt affære." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "[...] en film så rank, spartansk og ren i mælet, som var den lavet af en dansk Michael Haneke." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "Enden på Niels Malmros’ flotte filmkarriere, er et mesterværk, som alle voksne danskere bør se." (Rikke Rottensten - Femina)

  • Weekendavisen

    "Filmen er saglig og klar i sin tone, usentimental, men ikke ufølsom." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Sanneuser/119789

Andre der undrede sig over at de på 26 år ikke var ældet en dag?

EmmaAhlgreen user/217228

Rigtig god film, der bestemt kan anbefales! Fantastisk skuespil især, men også godt "flow" i handlingen. Den eneste ting, jeg synes der "manglede" var noget om hvordan Signe og Johannes kom igennem det hele. Filmen slutter nærmest da Signe har fået sin behandlingsdom. Der er en anden herinde der skriver "Der er i filmen et hul på 26 år, og jeg ville rigtigt gerne have haft et par nedslag/scener i filmen fra den periode". Dette er jeg meget enig i! Men ellers super god film :)

Jannickuser/652810

Jeg så filmen i Dagmar teateret, sal 1, primetime torsdag aften. Meget symbolsk var vi velsagtens blot 20 gæster.
Filmen var i min optik skuffende. Man kunne ikke "mærke" den sorg, filmen favner over og med denne mangel blev filmen blot ordinær.
Skuespilpræstationerne var glimrende, men desværre ikke nok til at fange min interesse. Slumrede hen et par gange...kan ikke anbefale.

Jan Engel

Manuskript, skuespil og instruktion er sublim og går op i en højere enhed. Meget gribende og professionel film hele vejen igennem. Flashback’ne er rigtig gode og gør filmen levende på trods af det dystre emne. Også dejligt at se bag kameraet lidt om hvordan en filminstruktør arbejder – han har sandelig styr på skuespillerne. Lad os håbe der kommer mange flere ‘sidste film’ fra Malmros. Lille indvending: det ville have været dejligt med lidt mere musik, både for at understrege stemningen og for at afbryde den øredøvende stilhed der ofte var i den fyldte biograf.

Mathias Villiam

Fantastisk gribende film.

Sanne

Det er ganske modigt af Malmros, at filmatisere en sådan personlig tragedie.

En rørende og rammende fortælling, med store skuespiller præstationer - især bør Helle Fagralid fremhæves for sin flotte indsats.

Kirsten

Det er på mange måder en god film, og skuespillerne er eminente! Men jeg føler mig lidt snydt for det aller vigtigste i historien, nemlig at kunne forstå, hvordan man kan komme videre, sammen, og leve sammen i så mange år med sådan en fælles tragedie i bagagen. Måske er det bare mig, der lægger vægten et forkert sted? Jeg er hverken nyfigen eller privatlivs-snagende, jeg har bare så uendeligt svært ved at forstå, hvordan man kommer overens med en smerte så stor, som man så samtidig konfronteres med dagligt... Der er i filmen et hul på 26 år, og jeg ville rigtigt gerne have haft et par nedslag/scener i filmen fra den periode.-

brian

rigtig godt skuespil og gode emner der kom op i filmen især skyld

Movie-fanatic

Jeg er IKKE en af dem der har sukket over hans ungdomsfilm!

Så er DET på plads!

Jeg er ikke vild med instruktørens leflen for tragedie - det ligger ganske enkelt langt fra min egen livsanskuelse - og jeg har heller ikke hang til delitant-aktører!

Når alt det brok er lukket ud, må jeg rose de to hovedrolleindehavere i denne (hans påståede sidste) noget lummer-tragiske epos!

Man bliver rørt af historien, takket være to STJERNER i hovedrollerne! Men det er stadig en FEEL BAD-film, og det kan desværre kun kaste to stjerner af sig fra mig!

Lenauser/948945

Jeg havde virkelig glædet mig til at se denne film og forventningerne var store.
Tudeservietter var købt - men AK.... jeg og min veninde var virkelig skuffede over filmen. vi kunne høre på mange af de andre biografgæster, at stemningen var den samme.
Der blev ikke brug for servietter - ikke én eneste gang var der tårer i øjnene. Jeg plejer ellers nok at kunne blive rørt - men ikke her.
Desværre - filmen kan ikke anbefales!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.