Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Solo: A Star Wars Story

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionpræget og humoristisk grundstemning. Der er mange voldsomme kamp- og krigsscener med skyderier, eksplosioner, drab og truende personer og væsner. I enkelte emotionelle scener mister eller skilles figurer fra nogle af deres nærmeste. Da filmen imidlertid foregår i et uvirkeligt science fiction-univers, og da volden ikke er udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
23.05.2018
| |
2 timer 15 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Solo: A Star Wars Story
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, 4DX 3D, Level 7 2D, Babybio 2D, Seniorbio 2D
|

Science fiction-filmen 'Solo: A Star Wars Story' er fortællingen om galaksens største charmør, Han Solo, og de unge år som former ham til den selvsikre smugler, vi møder i Star Wars: A New Hope.

Filmen følger Han Solo fra sin tidlige færd som små-hustler til turen ind i en farefuld forbryderverden, hvor hans charme og evner som pilot for alvor bliver sat på prøve. Under vingerne på den garvede slyngel Beckett drager han på sit første eventyr, hvor et bekendtskab fra fortiden påvirker slagets gang. 

På vejen møder han bl.a. sin behårede bedsteven og andenpilot Chewbacca samt den karismatiske plattenslager Lando Calrissian - og får sin første tur i det ikoniske rumskib Millennium Falcon

'Solo: A Star Wars Story' er den anden film i rækken af stjernekrigs spin-offs, hvor forgængeren var Rogue One: A Star Wars Story. Samtidig er det første gang, at Han Solo-karakteren bliver portrætteret af en anden skuespiller end Harrison Ford, som hidtil har medvirket i fire Star Wars-film i rollen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (449 votes)
4.4
3.3

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "'Solo: A Star Wars Story' er ikke nogen dårlig film. Det er bare med afstand den kedeligste 'Star Wars'-film siden 2005 ..." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    “Effekterne og de mange mærkelige rumvæsener er som altid en rejse værd ...” (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... actionscenerne fungerer effektivt uden at være ekstraordinære, mens personportrættet aldrig rigtig føles relevant for den figur, som vi ved, Han Solo ender med at være." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    “Alden Ehrenreich er egentlig ganske kæk og kry som den unge Han Solo. Det er bare rigtig svært at se, at han en dag vil blive den sarkastiske stratenrøver og charmør spillet og inkarneret af Harrison Ford.” (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    “Solo er flot og underholdende, men det er ikke en film, som du bliver blæst omkuld af.” (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mikkel

Havde sat mine forventninger højere må jeg sige. Godt nok en velproduceret film men mangler lidt på historien...

Jacob

På Corellia bygger Imperiet stjernedestroyerne, som udgør rygraden i den galaktiske flåde. I slummen lever Han og veninden Qi’ra på andres nåde, men drømmen om frihed er aldrig langt væk. Under den kaotiske flugt bliver de to adskilt, og den kommende smugler melder sig som pilot på akademiet. Tre år senere er Han blevet smidt ud for trodsig opførsel, og er nu som fodtudse i kejserens hær ren kanonføde. I krigens kaos øjner Solo en ny chance, da forbryderen Beckett og hans slæng midt i det hele skal til at begå et kup. Her møder han også Chewbacca, og begivenhederne skaber det makkerpar, som Luke og Obi-Wan møder 10 år senere. Nye venner kommer til, venner bliver fjender, og fjender fra fortiden kommer frem fra skyggerne.

Set i lyset af hvilke problemer den anden A Star Wars Story har været igennem, så har Ron Howard lappet en hæderlig film sammen. Plottet er til tider en smule forvirrende, og mængden af navne, samt tekniske udtryk er overvældende, og får det til at føles som et kapitel fra Game of Thrones. Nævnte begivenheder fra den originale trilogi bliver belyst, men mest interessant en tilbagevendende karakter, som folk kun med bekendtskab af filmene vil finde højst overraskende.

Chrisuser/124458

Spoileralarm - hvis ikke du har set filmen, så lad vær med at læse videre.

Nogenlunde film, men er jeg den eneste der undrer sig tidshorisonten. I slutningen af filmen, ser vi Darth Maul, som dør i episode 1, hvor Luke's far Anakin kun er 10 år gammel. Hvor gammel er Han Solo, når han møder Luke i episode 4?? og hvor gammel er han i episode 7??. Filmen må omhandle en periode før episode 1, før Darth Maul dør, men de snakker om kejser og imperiet, hvilket ikke sker før episode 3.

DJN

I en af de animerede Star Wars tv-serier viste det sig, at Maul ovelevede at blive hugget over og i stedet fik robotben. Kan ikke huske i hvilken af serierne, har ikke selv set dem, men da de er canon, syntes de det var en god idé, at smide ham med i Solo.
Personligt synes jeg det var en dum idé, for selv om jeg af og til læser op på, hvad der foregår uden for filmene, så tror jeg der er rigtig mange - bl.a. de af mine venner jeg så filmen med - der ikke aner, at det forholder sig sådan.
Det er fuldkommen åndssvagt, at de laver filmene så man nærmest er "tvunget" til at have set serierne og læst bøgerne, for at forstå, hvad der foregår.

Julie

Der har været en masse teorier om at Darth Maul rent faktisk overlevede i episode 1. Det her foregår altså efter det og lægger op til en efterfølger.

Chrisuser/124458

Darth Maul blev delt i to. Jeg håber virkelig ikke at han har overlevet. Så vil jeg hellere have at det er en anden person men af samme race som Darth Maul.

Allanuser/226870

Maul overlever faktisk og ender med at spille en væsentlig rolle i både Clone Wars og Rebels.

Fauzia

"..flot og underholdende, men det er ikke en film, som du bliver blæst omkuld af."

Den er familievenlig og er man Star Wars fans, skal den selvfølgelig ses på det store lærred.

k45p

'Chewbacca? You're going to need a nickname, because I ain't saying that every time' :D :D :D :D :D :D

Jakob P.

Solo får 4 stjerner af Anmelderen ****

Jeg fik lige akkurat bevæget mig op på de fire stjerner for denne Star Wars spinoff historie, fordi jeg synes jeg var underholdt og jeg synes de har gjort det godt med historien, selv om jeg et eller andet sted tænkte: Hvad skal jeg bruge Han Solos forhistorie til? Filmen er god og godt lavet, misforstå mig ikke, men den er sgu en smule overflødig når vi snakker Star Wars regi. Jeg gik dog ind til denne film med minus i mine forventninger, og med et håb om at se en god film i et univers som jeg i forvejen kender meget til, og jeg føler ikke at jeg blev skuffet. Heldigvis.

Den unge Han Solo i hans unge dage var alt andet end den selvsikre smugler, som vi møder i Star Wars: A New Hope, og denne spinoff historie handler om hvordan han møder Chewbacca og hvordan han kommer i besiddelse af det legendariske rumskib Tusindårsfalken. Hans charme, selvtillid og evner som pilot bliver testet og sat på adskillige prøver, og man må sige at han får prøvet sine kræfter af.

Skuespillet bliver leveret af et veloplagt hold af unge skuespillere, som leverer et godt, stilfuldt og professionelt arbejde. Kort sagt: De gør det godt. Historien er interessant, relevant og spændende, og handlingen er betagende, dragende og meget indlevende. Man bliver suget ind i filmens historie med det samme. Tempomæssigt ligger vi temmelig højt, der er godt gang i den, og man skal tungen lige i munden for at følge med. Rytmen er harmonisk og jordnær, og de forskellige skift mellem scenerne er velbalanceret og godt udførte, man keder sig ikke på noget tidspunkt synes jeg. Alt i alt en god film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.