Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Smagen af rust og ben

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
14.03.2013
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
De rouille et d'os
|
Versioner: se alle
Originalversion, Film, tapas & cocktails
|

'Smagen af rust og ben' handler om Ali (Matthias Schoenaerts), der er i midten af 20erne og uden job. Derfor flytter han med sin femårige søn til Antibes i det sydlige Frankrig for at opsøge sin søster (Corinne Masiero), som har sine egne problemer med penge og midlertidige småjobs.

Ali får job som dørmand på et diskotek, hvor han hjælper kvinden Stéphanie (Marion Cotillard) efter et barslagsmål. Stéphanie optræder til dagligt med spækhuggere i et gigantisk vandland, men at arbejde med dræberhvaler er langt fra et ufarligt erhverv, og en dag går det frygteligt galt for Stéphanie. Hun tager kontakt til Ali, og en umage relation opstår.

Jacques Audiard slog igennem som instruktør af det roste krimidrama 'Det slag mit hjerte sprang over' (2005) og imponerede ligeledes med fængselsfilmen 'Profeten' (2009), der blandt andet kastede en Oscar-nominering af sig.

I 'Smagen af rust og ben' har Audiard valgt Oscar-vinderen Marion Cotillard (Spurven, Inception) til rollen som hvalopdrætteren Stéphanie. Hun spiller over for Matthias Schoenaerts, som blev kendt for hovedrollen i 'Bullhead' (2011), der blev nomineret til en Oscar for Bedste ikke-engelsksprogede film.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (148 votes)
4.7
4.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... ikke Audiards mest helstøbte film, men man forbløffes hele tiden over hans grundige arbejde og modet på nye udfordringer, som mange andre instruktører mangler." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... rammer som en lækker lussing. Det er en brutal og livsbekræftende skildring af gode viljer i en temmelig fucked up verden." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[Audiard] kan noget helt særligt med mediet, selvfølgelig hjulpet godt på vej af Cottilard og Schoenaerts fremragende spil i de bærende roller." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Personerne i 'Smagen af rust og ben' lever et trist og udsigtsløst liv. Det er der så mange, der gør - også på film - uden at blive uvedkommende eller ligegyldige." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Der er ikke tale om en feelgood-film, men alligevel formår 'Smagen af rust og ben' at efterlade et opløftende indtryk, både på sin fortællings og på filmkunstens vegne. Når en film kan skabe så medrivende scener, er der ingen grænser for, hvad film kan..." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Det er en film, som siger mere, end den viser. Især savnet står tilbage længe efter. [...] I kraft af denne smerte gør 'Smagen af rust og ben' sit dybeste indtryk." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kentuser/904794

..

Sophieuser/804957

En barsk historie, der giver tid til eftertanke, men filmisk smukt fremstillet. Lækkert soundtrack!

Ulla

Dejlig menneskevarm film og samtidig realistisk.

Rika

Bekræfter at udvikling er mulig,og at kærligheden transformerer.

Formidler at det væsentligste er ordløst og at kroppen er klogest og kilde til lykken.

Jeg er beriget.

Henrik Vinther

En virkelig fantastisk film af Jacques Audiard, manden bag "Profeten".
Jeg var virkelig bevæget af denne film. Teknisk var den perfekt, ekstremt flot at se på og en imponerende lydside. Hvordan de fik det til at se ud som om Marion Cotillard mangler underbenene er for mig en gåde.
Filmen skildrer to vidt forskellige personer der indleder et forhold, som hjælper dem begge til at rejse sig efter de nederlag livet har givet dem.

En af de stærkeste film fra dette årti.

Henriette

Når solen skinner i filmen, som foregår i Antibes, så er det som om at man kan mærke den i ansigtet. Varmen, lyset og selv luften i det sydfranske - det er skønt.
Der er scener fra filmen, som jeg sent vil glemme; alle med Ali og han søn.
En anke/tanke: jeg kunne godt have tænkt mig, at have set eller hørt noget mere til Ali´s fortid. Jeg synes, at han er portrætteret meget én-dimensionelt.
Marion Cotillard er ALTID strålende.
God film, med en for mig, overraskende positiv slutning.

Michaeluser/965282

Denne film overrasker virkelig positivt.

Historien er lidt af det sædvanlige. Historien om en dørmand og en pige...
Ja. Den starthistorie er set før...

Til gengæld er filmen rigtig meget mere end det.
En film som virkelig holder fast i en - Også bagefter...

Jimmy

Jeg kan ikke finde mig selv nogen steder i filmen, - de er i en helt anden verden for mig. Alligevel er den her film fantastisk. Rå, voldsom, men også følsom.
Historie og skuespillere er førsteklasses.
Og ikke mindst musikken. Både Bon Iver og Lykke Li er på lydsporet (og B52).

Seabatuser/810212

En god og på mange måder barsk film, og generelt meget realistisk.
Jeg synes dog også der er lidt for meget rod i klip og optage form.
I nogle af scenerne bruges en meget rå, grynet og næsten dogme agtig udtryksform, hvorimod i slutningen vises nogle af de mest fantastiske billeder af skov med skarpe og klare farver, hvilket hos mig efterlader et lidt rodet flow i filmen, men måske det bare er mig... ;)
Når det er sagt, efterlades man dog med et kraftigt aftryk af historien i sit sind, og alt i alt er det en film, der klart kan ses.

Pia

og det vises helt tydeligt i denne film. Men der kommer heldigvis også masser af gode ting. Ikke nogen pladderromantisk kærlighedshistorie. Et umage par finder sammen og hver især "løfter" de hinanden. Livsbekræftende og den er bestemt værd at se.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.