Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Skyfall (2012)

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
26.10.2012
| |
2 timer 23 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Skyfall
|

I 'Skyfall' er James Bond (Daniel Craig) forsvundet og frygtes død efter en mislykket mission i Istanbul. Samtlige MI6-agenters identiteter bliver lækket på internettet, og M (Judi Dench) bliver genstand for en kritisk vurdering fra regeringen af hendes håndtering som leder for operationen.

Da selve MI6 bliver angrebet, og Bond pludselig dukker op, får M det manglende grundlag til at eftersøge Raoul Silva (Javier Bardem), en farlig fjende, som har en personlig forbindelse til både hende og Bond.

Agent 007 følger sporet fra London til Det Sydkinesiske Hav, og alt imens flere og flere hemmeligheder fra M’s fortid bliver afsløret, sættes Bonds loyalitet over for MI6-chefen på en alvorlig prøve.

'Skyfall' er den 23. film i den officielle række af James Bond-produktioner. Actionfilmen er instrueret af Sam Mendes, som ellers er kendt for de mindre eksplosive ’American Beauty’ (1999) og ’Road to Perdition’ (2002). Filmen modtog Oscar-statuetter for Bedste sang (Adele, Paul Epworth) og Bedste lydredigering (sammen med 'Zero Dark Thirty').

'Skyfall' solgte 870.000 billetter i danske biografer.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (3612 votes)
4.9
4.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Bardem hører med bestemthed til en af de bedste bondskurke i serien, og hans monstruøse, men sammensatte karakter er en vigtig del af denne vellykkede Bond-film, der næsten når genfødslens niveau. [...] Daniel Craig [er] som støbt til at være den nutidige Bond." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Den nye Bond er fremragende [...] Med helstøbte karakterer og et godt manuskript løfter Mendes sin Bond ind i en nutidig filmverden, og gør ham i al hans smertefulde menneskelighed så vital og moderne som nogensinde. 'Skyfall' er en skamløst underholdende røverhistorie, fuld af humor og overskud og alt hvad man kan ønske sig af vilde biljagter, spektakulære stunts og gedigne overraskelser." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Man får med andre ord præcis, hvad man kan tillade sig at forvente af en Bond-produktion anno 2012. Hverken mere eller mindre. Sam Mendes leverer solidt håndværk uden de helt store personlige fingeraftryk." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... som rendyrket billedlir tilsat stort skuespil skal man ikke forvente at se mange andre gøre det bedre. Efter alle disse år formår serien således at jubilere med lige dele selvfejring og seriøs fornyelse. Når man selv har fulgt den i hen ved fyrre år er man både lettere rystet og en lille smule rørt." (Jakob Levinsen)

  • Politiken

    "Historien ... er elementært spændende. Med Sam Mendes ved roret, med Daniel Craig som Bond, med Javier Bardem som hans modstander og med god plads til Judi Dench er 'Skyfall' ikke bare en Bondfranchise, men en rigtig film. En actionfilm. Og en rigtig flot en af slagsen." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "... meget seværdig. 'Skyfall' er egentlig to film i én. Den første er ret kedelig, men rig på strømlinet, udvendig action. Den anden og mest interessante handler om psykologien i Bond. [...] Craigs Bond er anderledes intens. Han er ikke altid ovenpå, men må ofte tage tælling og anstrenge sig for at følge med fjenden og tiden. Det gør ham mere menneskelig, og netop humaniteten er noget af det bedste ved de nye film." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kamilla Kathrine

Har godt nok været skuffet over de nyere James Bond film, nok især fordi jeg stadig ikke kan forholde mig til Daniel som en Bond ...
Kan normalt godt lide ham som skuespiller, men han er bare ikke en rigtig bond efter min smag ...

En bond skal være mørk håret, slank og utrolig charmerende på den der engelsk overklasse-måde, hvor Daniel er lys håret, robust og meget mere amerikansk action helt... Plus så skulle de stoppe alt deres reklame. Jeg gider ikke at se på ur i frem min. eller accepter at han ikke drikker martini .....

Dog vil jeg sige, at de klare det ret godt med at forbinde de sidste to film med denne og den er da også spændende, og jeg blev underholdt. Ville dog bedre have kunne lide den hvis det ikke hed Bond men var en tilfældig anden helt..

Alexuser/1017134

Jeg var rimelig godt underholdt af Skyfall. Selvom den starter rigtig godt men falder mere og mere fra hinanden undervejs. Af mesterspioner og superagenter opfører de sig godtnok mærkeligt og gør så mange ufatteligt dumme ting. Men som sagt var det rimelig god underholdning, så længe man ikke går efter realisme eller tænker for meget over planlægningen og alle plothullerne.

http://results.epica-awards.com/03-04432-TVC.html

Jeannette

God og underholdende film med mange gode special effects. Lidt af en milepæl af James Bond filmene. Daniel Craig er god som den lidt mere rå type i forhold til de andre, der har spillet James Bond.
Alt i alt var jeg godt underholdt.

michael

Super underholdende film måske lidt langtrukket

Ove

Her er tale om en underholding som gav mig en oplevelse af format.

Finn

Der bliver nok den bedste af alle.

mathilde

Super film,En actionfilm. Og en rigtig flot en af slagsen:-)

The Other Account

Mon Bond stadigt kan præsterer sin charme, selvom han nu har 50år på bagen. Tja, det kan han tydeligvis med den trofaste sequel 'Skyfall'!
Jeg havde meget små forventninger, inden jeg skulle se filmen. Det eneste ved filmen jeg ville kende til var plottet, men grunden til jeg ikke sad med de vildeste sanser, var fordi hver gang jeg har haft store forventninger til en Bond-film, så er jeg altid blevet skuffet på en eller anden måde, derfor valgte jeg at holde mig så langt fra det gigantiske, som overhovedet muligt. Og det viste sig faktisk at være en god ide! For 'Skyfall' endte med at blive en positiv overraskelse, og en bragende flot og historiemæssigt genial hyldest til Bonds 50år (1962-2012). Så er du fan? Så må du ikke gå glip af den!

Det bedste er nok at filmen giver sit publikum (især fans) det de hellest vil have fra en spion-/actionfilm - mens den samtidigt fint lever op til James Bond-potentialet: store eksplosioner, hurtige biler og sexede kvinder. Og det kan jeg også sige om locations og diverse øjeblikke vi støder på, undervejs. Men ikke nok med det så handler det - i denne film - stort set også om at give publikummet det førnævnte i eminent lyssatte scenerier, i sindssygt flot og livligt komponerede billeder, og så står billederne så knivskarpt på lærredet at man næsten kan skære sig på dem - grunden til at jeg blev så begejstret over filmens billedside, var bl.a. fordi jeg ikke vidste at filmen blev vist i 4K (altså, i Biocity Århus - ved ikke om det er i alle biografer der bruger den samme kvalitet). Deakin har gjort et mesterligt kameraarbejde, og det hjælper især underholdningsfaktoren længere op, når filmen byder på imponerende tekniske kraftpræstationer. Og lydsiden var ligeså fascinerende som billederne!

Dens skift mellem de forskellige fokuspunkter hæmmer dog filmglæden og man/nogen vil sommetider føle at de er fanget mellem talrige historier, hvor de alle heldigvis bliver fortalt, men på en ret indviklet faccon. Alligevel synes jeg det er flot, at filmen tager de 2 og halvandentimer, og bruger dem troværdigt og (næsten) fejlfrit, ved at strække sin handling på minutterne. Skuespillet var dog som man kunne forvente, på nær Daniel Craig og Javier Bardems. Jeg er glad for at se at han er begyndt med at falde mere til sin karakter, og det blev jeg positivt overrasket over, især fordi jeg (til at starte med) frygtede at han ville blive ligeså ujævn og sammenlignende med JB, som han var i de 2 første! Og så er jeg også glad for Crag som Bonds små smarte bemærkninger undervejs, men det siger jeg især fordi det forekommer langt mere passende heri, i forhold til de mange andre film. Bardems beviser her, at han styrer den ondeste og mest geniale Bond skurk, der nogensinde har været på film, fordi hans stærke og ærlige holdninger tl figuren kan mærkes, og det fører til at han får figruren til at virke livlig (Og så er jeg også vild med den kemi og det sammenspil der er mellem Daniel og Javier, midt i handlingen)!

Det er dog også flot at filmen giver den trofaste tilhængere af figuren og agentuniverset, en masse intertekstuelle referencer, som biografgængeren måske ikke opfanger (undertegnet var nødt til at se filmen 2 gange, for at opfange dem fordi en ven fortalt om det), men kan man finde det både i det visuelle og på handlingsplanet allerede fra første gang man ser den, så vil jeg råde dig til at smide en ekstra stjerne på.

Faktisk må jeg erkende at 'Skyfall' er Bond når han er allerbedste. Den samler fint brikkerne op fra de forrige historier ned i en pose, ryster posen og begiver sig videre med fortællingen om agenten over dem alle. Og så bliver den i helhed en vellykket hyldest og fødselsårs-gave til serien der nu er 50år!
Stort tillykke til franchisen, James Bond og sidst men ikke mindst til Sam Mendes, for at give os en film udover det sædvanlige (især indenfor Bond-temaet)! Jeg kan desværre ikke give filmen 007 stjerner, men den kan nøjes med 005 - og det er da også meget godt!

Lillesmil

Super film, den har det hele og lever op til Bond filmenes standard. Endnu et Must at se.

evauser/224505

rigtig god film

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.