Cookie- og Privatlivspolitik

Side Effects

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
02.05.2013
| |
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Side Effects
|

'Side Effects' er en ny film af Steven Soderbergh (Ocean's Eleven, Traffic).

Emily og Martin er unge, smukke og lever et liv i New York, som de fleste kun kan drømme om. Tilværelsen viser sig dog at være lige så skrøbelig, som den er glamourøs, og alt går tabt, da Martin anholdes for insiderhandel med en fængselsdom til følge.

Emily venter tålmodigt på sin mand i fire år, og selvom ægteparret hurtigt vender tilbage til det fine selskab, da han endelig løslades, rammes hun af svær depression, der udmønter sig i selvmordsforsøg.

I kølvandet følger indlæggelse og antidepressive midler, men da medicinen ikke virker efter hensigten, tilbyder hendes psykiater, at hun prøver et helt nyt produkt, som stadig er på forsøgsstadiet.

Men den eksperimenterende medicin får fatale konsekvenser for alle involverede, og spørgsmålet er, hvem der egentlig bærer skylden: den medicinerede, medicinalbranchen eller den opportunistiske psykiater?

'Side Effects' har bl.a. Rooney Mara (The Girl with the Dragon Tattoo) og Jude Law (Sherlock Holmes 1-2) på rollelisten.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (104 votes)
3.8
3.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    'Side Effects' første bivirkning er, at man vil se filmen igen, og derefter får man lyst til at dykke ned i filmhistorien og se stribevis af film noir fra 1940erne og 1950erne. Og hele Alfred Hitchcocks bagkatalog. (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    Hvad der kunne være blevet et aktuelt politisk drama, udvikler sig i stedet til en fortænkt og stadig mere tåbelig thriller, hvor alle forsøger at narre hinanden, mens troværdigheden forsvinder som boblerne fra en opløst Treo (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    Generelt er man dog godt underholdt, genuint overrasket til tider, og 'Side Effects' må absolut anbefales til en regnvåd søndag. (Søren Jacobsen Damm)

  • Jyllands-Posten

    Lidenskabsløs historie om svindel og bedrag med psykofarmaka. (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    Der (er) intet forudsigeligt over 'Side Effects', og der er en symmetri mellem filmens handling, hvor mennesker manipuleres med, og filmens udtryk, som også er manipulerende - for ikke at sige underholdende. (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    Michael Crichton, Robin Cook og John Grisham skrev denne slags hårdtpumpede topical thrillers. Soderbergh henter sit anslag hos Hitchcock, 1980er-film som Fatal Attraction og klassisk noir af Double Indemnity-typen. Endvidere er retten smagt til med en soupçon af Les Diaboliques. Alt er behændigt afviklet, men man føler rigtigt mange gange undervejs, at vægtige temaer bruges som pynt om en billig historie, der kun hænger sammen med klister. (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Hanne

Må indrømme at jeg var ved at give fortabt i starten - men så tog tingene fart og filmen foldede sig ud og blev super!

Fremragende spillet af Jude Law.

satisfythecrave

Fantastisk plot-twist.

Soderbergh har aldrig været en af mine yndlingsinstruktører, men jeg må her krybe til korset og sige, at dette her er en af hans absolut bedste film. Manuskriptet er velskrevet, formår at holde seeren interesseret fra første minut og lige indtil filmen slutter. Castet er bedre end forventet, men som altid er det den fantastiske Rooney Mara, der leverer filmens ultimative bedste præstation (begynder at tvivle på, om der overhovedet er nogen som helst rolle, denne her pige ikke kan spille til UG med kryds og slange). Scenografien er ligeledes vidunderlig.

Soderbergh burde ikke stoppe helt med at lave film - han burde bare lave flere film som denne her (og færre film som Magic Mike, Contagion og Haywire). Måske burde han også fokusere mere på kvalitet end på kvantitet, og nogle skulle tage fat i ham og sige, at man ikke nødvendigvis behøver at have 2+ film ude hver år, specielt ikke hvis man kan lave film så gode som Side Effects.

Christineuser/931558

Skuespillet var helt fantastisk, man blev revet med og man kan ikke vente med at se hvad der sker... men slutningen? Slutningen?? Undskyld, men hvad pokker er det for en slutning??
Jeg havde forventet et drama som ville bringe det etiske spørgsmål om brug af piller og deres effekt på folk op og holde den røde tråd som den gjorde i det meste af filmen, hvilket den gjorde udmærket, men at det endte med at komme med DET twist... det er helt af sporet og alt for kliché. Det er set 10000 gange før. Jeg sad bare og tænkte: 'Hvornår kommer replikken: 'og jeg kunne have sluppet af sted med det hvis det ikke havde været for dig!'?" -.-
Beklager meget, for den havde virkelig et potentiale til at blive en af årets rigtig gode filmoplevelser, for skuespillet er ganske enkelt forbløffende og det er det der trækker filmens værdi op, men plottet? Blah... 3 velfortjente stjerner herfra!

Frkbrokuser/935539

Synes denne film er yderst interessant, specielt med den fokus der er på lykkepiller og deres udokumenterede bivirkninger... Er jo klart det emne denne film ligger op til, men filmen har nogle fantastiske twists og overraskelser som virkelig løfter den. Kan klart anbefale den ;)

Daneuser/12887

Det er ganske rigtigt en Mørk film og de første ca. 30 min af filmen befinder man sig bestemt ikke et rart sted, men der er en mening med dette. Den bedste film jeg har set meget længe. Rigtig god sammensætning af skuespiller. SKAL SES

Christina Schou Willumsen

Jeg er egentlig ikke stor fan af Soderbergh - ikke siden Haywire og Contaigon som jeg var meget skuffet over. Men her disker han op med en film, som formår at sætte en stemning af og overraske undervejs.
På billedsiden bliver der leget meget med fokus og fokusskift. Noget jeg normalt bliver en smule irriteret af, men i denne sammenhæng hvor grænserne i historien er udvisket, passer det rigtig fint. Det er med til at skabe en lidt paranoid følelse, som generalt er en følelse der går igennem hele filmen.

Skuespillet er eminent, mørkt og meget nærverende. Rooney gør det fantastisk som den psykist ustabile og sårbare Emily - der i den grad leverer et troværdigt karakterskift midt i filmen.
Det er rart at se at Law også er i stand til at bære en seriøs rolle, en med vilje og gå-på-mod - han giver ikke op.

Det jeg elskede mest ved denne film, er den drejning den tager midtvejs - det skal dog ikke afsløres her hvad der sker. Men er dejligt, for en gangs skyld, at blive overrasket, og føle at stolen blev taget væk under dig.
Og derudover ELSKER jeg film der ikke lefler for publikum - filmen forklarer ikke alt, og der skal tænkes selv.

Hvor er det dejligt at se Steven :) Tak for fed plotdrejning, godt skuespil, og intelligent underholdning!

Henriette

Jeg havde glædet mig til denne film, fordi jeg altid har høje forventninger til Steven Soderbergh, som jeg godt kan tilgive nogle mere eller mindre ligegyldige film, fordi han har skabt film som Traffic og Sex, Løgn og Video. Sidstnævnte er fra 1989, var hans første film overhovedet og som derfor overraskende for mange, alligevel vandt de gyldne palmer i Cannes. Filmen var utrolig nyskabende og er stadig en af mine ynglingsfilm. Citater som "You can always add but never take away..." er gået gennem mit hoved tusinde gange efterfølgende.
SS har for nyligt proklameret, at Sideeffects ville blive hans sidste film, fordi han ville hellige sig sin malerkunst, til stor frustration for mange. Heldigvis omformulerede han sig i sidste uge, på Berlin Filmfestival, hvor han udtalte, at han blot ville holde en pause fra at lave film.
Jeg ved egentlig ikke helt, hvad han vil med filmen Sideeffects...
Genren er lidt ligesom de typiske 90'er thrillere ala Basic Instinct og A Perfect Murder, som jeg da absolut var godt underholdt af dengang, men som jeg ikke sidenhen har savnet...
Jeg synes ikke at skuespillet flyder, er ej heller fan af Jude Laws skuespil, som ind imellem minder om noget fra en halv-dårlig tv-film.
Til gengæld er det sjovt at se Mamie Gummer, Meryl Streeps datter, der vist for første gang har en filmrolle.
Filmen tager flere drejninger og man bliver hele vejen igennem holdt i tvivl om, hvem som er gode eller onde, skyldige eller uskyldige.
Den har intet mindeværdigt givet mig, men jeg håber stadig, at Steven Soderbergh vil lave mange film fremover ;0)

Marilyn

helt vildt mærkelig, filmen er god nok, men du skal faneme følge godt med elllers er du lost.

filmtips.dk - Peter

Side Effects er en udemærket thriller der omhandler en deprimeret kvinde, som via sin psykiater søger løsningen i en ny type lykkepiller. Som titlen antyder, så viser det sig dog at have alvorlige konsekvenser og pludselig bliver psykiateren trukket med ned i sølet. Han må nu kæmpe for at rense sit navn.

Rooney Mara og Jude Law spiller fantastisk.

Det skulle efter sigende være Steven Soderbergh sidste film – muligvis. Den er bedre end hans seneste film, så hvis det er tilfældet, så er det ikke den værste måde at slutte på, om end det nu heller ikke er et mesterværk. Hvis du er til thrillers, så kan jeg anbefale Side Effects.

Randi

Fed film men nogle fede twists.. Helt klart værd at se!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.