Sergej Paradjanov bar naturmystikken og avantgarde-poesien fra stumfilmsgeniet Aleksandr Dovzhenko ind i farvefilmens æra og skabte et helt unikt værk i filmhistorien 'Shadows of Forgotten Ancestors': En universel fabel om kærlighed og død, men samtidig en fantasmagorisk hyldest til lokal folklore i Karpaterbjergene.

Vi er et tidløst sted blandt hutsul-folk i de dybe skove i det nuværende Ukraine. Unge Ivan forelsker sig i den sanselige Marichka. Skæbne, tragik, fantasi, de dybe skove og dybe følelser flettes sammen, for Marichka er datter af den mand, der myrdede Ivans far – og lokal trolddom er med til at bære fortællingen uventede steder hen, inden den eksploderer i en sanseligt eksperimenterende form.

Som var han en modernistisk digter med kamera, springer Paradjanov konstant i synsvinkel, tempo og farveskala – og som tilfældet havde været med Dovzhenko, blev Paradjanov beskyldt for stats-skadelig formalisme og blacklistet.

I perioden 1968-80 fik han ikke lov at lave en eneste film (han sad i fængsel i mange af årene) - og lavede efter manges opfattelse aldrig siden en film, der var så vild og smuk som denne. Men det er der heller ikke mange andre filmmagere, der har.

Stor tak til Dovzhenko Centers filmarkiv i Ukraine for lån af DCP-kopi.