Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Ser du månen, Daniel

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en ildevarslende og angstpræget stemning. Den indeholder mange voldsomme scener fra et borgerkrigshærget land - med trusler, skyderi, tilfangetagelser, tortur, likvideringer og mennesker i overhængende fare. Stort set hele filmen igennem befinder hovedkarakteren sig i en farlig og angstladet situation. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
29.08.2019
| |
2 timer 19 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Ser du månen, Daniel
|
Versioner: se alle
2D, 2D (m/ danske undertekster), Babybio, Seniorbio, Særvisning m. foredrag
|
Billetter

Det danske drama 'Ser du månen, Daniel' er filmatiseringen af Puk Damsgårds roman om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien.

Daniel sidder i fangenskab med flere andre udlændinge her i blandt den amerikanske journalist James Foley.

Fortællingen følger Daniels kamp for overlevelse, hans venskab med James og hvordan hans familie hjemme i Danmark håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. 

Midt i krisen står den danske gidselforhandler Arthur, der får en afgørende rolle i befrielsen af Daniel.

Filmen skal instrueres af makkerparret Niels Arden Oplev (Mænd der hader kvinder) og Anders W. Berthelsen, mens titelrollen skal spilles af Esben Smed, som senest medvirkede i Lykke-Per.

'Ser du månen, Daniel' er udtaget som en af tre kandidater til at blive indstillet som Danmarks officielle Oscar-bud.

Hvis du er medlem af Biografklub Danmark, skal du reservere billetten i stedet for at købe. Du fremviser din rabatkupon i biografen, når du henter billetten. Når du bestiller til Nordisk Film Biografer, kan du indtaste koden fra rabatkuponen direkte, når du køber billetten på kino.dk.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (440 votes)
5.5
4.3

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Skuespiller Esben Smed leverer en fysisk pragtpræstation i den meget krævende rolle som Daniel Rye." (Søren Jacobsen Damm)

  • BT

    "... 'Ser du månen, Daniel' er en både ambitiøs og væsentlig film." (Thomas Brunstrøm)

  • Børsen

    "Esben Smed spiller Daniel Rye, og selvom han er mere end ti år ældre end den virkelige person, så er han troværdig i rollen som ung, naiv dansker i et af verdens brændpunkter. Han beviser endnu en gang, at han er en af dansk films helt store talenter ..." (Michael Solgaard)

  • Ekstra Bladet

    "Årets tredje stort anlagte danske film - efter Michael Noers 'Før frosten' og Mat el-Toukhys 'Dronningen' - der understreger, at man sagtens kan sigte efter et bredt publikum uden at lefle for den laveste fællesnævner. Herligt." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... instruktørerne Niels Arden Oplev og Anders W. Berthelsen har skabt en så knugende fortælling, at man ikke kan vente med at komme ud i dagslyset og den friske luft for at smage friheden." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... filmens sidste del [ender] mere melodramatisk end nødvendigt og gør, at filmversionen af 'Ser du månen, Daniel' står som et solidt og grundigt drama, der lige mangler den sidste gnist." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "At 'Ser du månen, Daniel' har for mange ligheder med 'Kapringen', er ikke til at komme uden om. Til gengæld har den med Daniel Ryes autentiske historie, Espen Smeds fornemme spil og Arden Oplevs muskuløse filmsprog andre stærke kort på hånden." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Forløbet bliver i 'Ser du månen, Daniel' til en kompetent, robust og meget bogstavelig spændingshistorie." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
petersen.fam@hotmail.comuser/704382

Denne må vinde en Oscar. Fantastiske skuespilpræstationer.

Else

Det er en helt igennem formidabel præstation med store følelser involveret. Du er bare sååååå dygtig og fortjener anerkendelse og belønning. Tak for en meget fin oplevelse. KH Else

Jonnauser/1414

En medrivende film, (selv om udfaldet er kendt), en aktuel film, der viser ondskab, mod, og vilje. Ramte følelser( latter, tårer og vrede) Se den.

Allan Egon Keven

En film som jeg kun kan anbefale, og jeg kan ikke lade være med at tænke, hvorfor der er krig, på denne jord, da vi er så forskellige, kultur kan jeg faktisk godt forstå Syrens argumenterer, men kan ikke forstå, hvad man skal bruge 15 millioner til. men det er bare mig, men pga. kun 4 stjerner for min side, er pga. jeg synes personligt, at det vil ikke gør noget, at vi ser hvordan Daniel har i dag,

Anna

Godt skildret.. hård film, men en fin balance ift. handlingen.

Susanneuser/829954

En helt igennem fantastisk film. Den rører alle spektre i følelsesregistret, og får en til at sætte livet lidt i perspektiv.
Den er sindsyg barsk og rørende, og det er en film der brænder sig fast på nethinden.
Super godt instrueret og godt skuespil.
Kan klart anbefales herfra.

Ardimon

..som i traileren, tror jeg næppe at jeg skal se den.

Finn

Jeg har allerede læst bogen og glæder mig nu helt vildt til at se filmen! Er der andre, der både har læst bogen og set filmen? Lever filmen op til bogen?

maiuser/505959

filmen overgår bogen.

Spidermanuser/166287

Jeg anbefaler klart denne film selvom den er voldsom. Super historie, godt skuespil og instruktion. Mange tanker til Daniel for og have oplevet denne barske tur

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.