Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Ser du månen, Daniel

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en ildevarslende og angstpræget stemning. Den indeholder mange voldsomme scener fra et borgerkrigshærget land - med trusler, skyderi, tilfangetagelser, tortur, likvideringer og mennesker i overhængende fare. Stort set hele filmen igennem befinder hovedkarakteren sig i en farlig og angstladet situation. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
29.08.2019
| |
2 timer 19 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Ser du månen, Daniel
|
Versioner: se alle
2D, 2D (m/ danske undertekster), Babybio, Seniorbio, Særvisning m. foredrag
|
Billetter

Det danske drama 'Ser du månen, Daniel' er filmatiseringen af Puk Damsgårds roman om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien.

Daniel sidder i fangenskab med flere andre udlændinge her i blandt den amerikanske journalist James Foley.

Fortællingen følger Daniels kamp for overlevelse, hans venskab med James og hvordan hans familie hjemme i Danmark håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. 

Midt i krisen står den danske gidselforhandler Arthur, der får en afgørende rolle i befrielsen af Daniel.

Filmen skal instrueres af makkerparret Niels Arden Oplev (Mænd der hader kvinder) og Anders W. Berthelsen, mens titelrollen skal spilles af Esben Smed, som senest medvirkede i Lykke-Per.

'Ser du månen, Daniel' er udtaget som en af tre kandidater til at blive indstillet som Danmarks officielle Oscar-bud.

Hvis du er medlem af Biografklub Danmark, skal du reservere billetten i stedet for at købe. Du fremviser din rabatkupon i biografen, når du henter billetten. Når du bestiller til Nordisk Film Biografer, kan du indtaste koden fra rabatkuponen direkte, når du køber billetten på kino.dk.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (467 votes)
5.5
4.3

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Skuespiller Esben Smed leverer en fysisk pragtpræstation i den meget krævende rolle som Daniel Rye." (Søren Jacobsen Damm)

  • BT

    "... 'Ser du månen, Daniel' er en både ambitiøs og væsentlig film." (Thomas Brunstrøm)

  • Børsen

    "Esben Smed spiller Daniel Rye, og selvom han er mere end ti år ældre end den virkelige person, så er han troværdig i rollen som ung, naiv dansker i et af verdens brændpunkter. Han beviser endnu en gang, at han er en af dansk films helt store talenter ..." (Michael Solgaard)

  • Ekstra Bladet

    "Årets tredje stort anlagte danske film - efter Michael Noers 'Før frosten' og Mat el-Toukhys 'Dronningen' - der understreger, at man sagtens kan sigte efter et bredt publikum uden at lefle for den laveste fællesnævner. Herligt." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... instruktørerne Niels Arden Oplev og Anders W. Berthelsen har skabt en så knugende fortælling, at man ikke kan vente med at komme ud i dagslyset og den friske luft for at smage friheden." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... filmens sidste del [ender] mere melodramatisk end nødvendigt og gør, at filmversionen af 'Ser du månen, Daniel' står som et solidt og grundigt drama, der lige mangler den sidste gnist." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "At 'Ser du månen, Daniel' har for mange ligheder med 'Kapringen', er ikke til at komme uden om. Til gengæld har den med Daniel Ryes autentiske historie, Espen Smeds fornemme spil og Arden Oplevs muskuløse filmsprog andre stærke kort på hånden." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Forløbet bliver i 'Ser du månen, Daniel' til en kompetent, robust og meget bogstavelig spændingshistorie." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jonas

Jeg tror, at den bedste måde, man kan beskrive "Ser du månen, Daniel" på, er. at det er en helvedes stærk film. Der er masser af grufulde øjeblikke hele vejen igennem, og man sidder med en klump i halsen til sidst. Generelt er det også en solid, kompetent og velspillet film, men der er klart nogle elementer, jeg synes er bedre end andre.

Filmen er ufattelig velspillet, og der er både gode præstationer fra danske og udenlandske skuespillere. Sofie Torp spiller fantastisk som Daniel Ryes søster Anita. Til at starte med virker hun som en meget karikeret killjoy, men jo længere man kommer ind i filmen, des mere giver hendes performance mening. Jens Jørn Spottag og Christiane Gjellerup Koch er også ufattelige troværdige i rollerne som Daniels forældre. Jeg køber virkelig deres reaktion på Daniels forsvinden, og hvordan de prøver at lade over for andre, som om alt er normalt. Anders W. Berthelsen er ufattelig cool som militærmanden Arthur, der forhandler med IS. Det var først, efter jeg så filmen, at jeg fandt ud af, at den amerikanske journalist James Foley blev spillet af Toby Kebbell (Black Mirror, Warcraft, Kong: Skull Island). Han spiller som altid fantastisk, og selvom Foley måske fremstår lidt helgenagtig, er der et eller andet interessant med ham - alt går imod ham, men i det mindste har han overskuddet til at holde de andre gidslers mod oppe. En præstation, jeg tror er virkelig undervurdering, er Amir El-Masry som Jihadi John. Han er det tætteste, filmen kommer på at have en egentlig "skurk", og han er ufattelig sadistisk og autoritær. Der er dog også nogle øjeblikke, hvor hans facade forsvinder, og man lige akkurat kan mærke, at det ikke er helt let for ham at være den barske bøddel, han gerne vil opfattes som. Det er virkelig genialt spillet!

Filmen formår også at fremstille det krigsramte Syrien på en virkelig interessant måde. Der er masser af flotte indstillinger, der viser det syriske landskab, byer ved grænsen til Tyrkiet og flygtningestrømme, der vandre på vejen i den modsatte retning af dér, Daniel er ved at blive ført hen. Penge omtales som "notesbøger og ambulancer", der giver et indblik i, hvor knappe og specifikke ressourcer er blevet i det krigshærgede land. Derudover er der også mange grusomme scener, der viser tortur - især i starten af filmen - og henrettelser, som virkelig er svære at sidde igennem. Det er helt ufatteligt at tænke på, at denne barske verden har været virkelighed for så mange mennesker, IS-gidsler eller flygtninge. Filmen viser også på fascinerende vis, hvordan IS langsomt udvikler sig fra en gruppe "arabere, der prøver at være macho", til langsomt at blive mere organiserede og legitime. Det viser IS som en gruppe, der virkelig ønsker, at folk respekterer dem, men at de derfor ikke er ufarlige af den grund.

Jeg har dog nogle få problemer med filmen. Nogle er meget få, f.eks. hvordan der er mange replikker, der bliver gentaget i nogle scener, eller hvordan der nogen gange er en smule for meget shaky cam i starten af filmen. Et væsentlig problem er dog, at jeg ikke synes, at Daniel er særlig spændende som hovedperson. Esben Smed spiller virkelig godt med, hvad han har, men han fremstår egentlig bare som en almindelig ung mand, der tilfældigvis fik meget lyst til at blive fotograf og tage til Syrien, hvor han blev fanget, og at han nu bare må overleve. Det var sikkert rigtigt nok, og de prøver at give Daniel en baggrundshistorie ved at vise ham gå fra gymnast til krigsfotograf, men jeg følte, at han godt som figur i en film kunne have haft en lidt stærkere motivation. James Foley derimod er en ufattelig spændende figur: Hvorfor valgte han at konvertere til islam? Hvad har han gjort, der har pisset IS så meget af - hvis han overhovedet har gjort noget? Er han virkelig ved så godt mod, som Daniel og de andre opfatter det? Der var en million spørgsmål, jeg gerne ville have svar på, og jeg ville gerne have haft en hel film om Foley spillet af Kebbel. Derudover føles det også meget, som om det værste - i hvert fald fysisk - Daniel bliver udsat for, sker i starten af filmen, og at han derefter bare sidder og venter. Jeg ville også have forestillet mig, at han var langt mere fysisk medtaget, end de viser i filmen, men udover et par ar på håndledene og halsen ser han faktisk ret fin ud. Selve filmen er i sig selv rigtig god, og hvis det her virkelig var, hvad der skete med Daniel, ville det ikke give mening at gøre det mere dramatisk, end det var. Jeg følte bare, at man kunne have skruet op for nogle knapper for at gøre filmen en smule mere gribende.

Når det kommer til stykket, er "Ser du månen, Daniel" dog en stærk oplevelse, som i den grad er værd at opleve - især fordi det desværre er baseret på virkelige hændelser.

Arthur

I forhandlingen i filmen kunne de godt have haft en god revisor til at gennemgå økonomien. Klippet med pengene skærer sig bemærkelsesværdigt ud og gør dette til en relevans.

Nils

Filmen Ser du månen, Daniel er en dramatisering af Puk Damsgårds (journalist på DR) bog om den unge fotograf Daniel Rye, der tilbage i 2012 blev taget som gidsel af ISIS, som holdt ham tilfangetaget i næsten 400 dage. Jeg skal indrømme at jeg var travlt optaget af andre tinge i den periode, så jeg havde kun et meget sporadisk kendskab til historien om Daniel og om hvordan hans familie fik skaffet nok penge til at betale løsesummen på €2.000.000.

Daniel bor ude på landet med sin kærlige familie. Han har en drøm om at blive fotograf, så han drager til København med sin kæreste og begynder at banke på dørerne hos diverse fotografer i byen. Pludselig en dag er der hul igennem, og inden længe er han hyret til at være fotograf i forskellige krigshærgede områder i verden. En af hans første ture fører ham til Syrien, hvor han har en aftale med en guide, som vil vise ham det virkelige liv i Damaskus gader. Han tror at alle aftaler er på plads, men en gruppe ISIS-drenge er uenige. Inden længe har han fået tæsk af nogle af de religiøse tosser og er blevet smidt ind i en varevogn og er på vej mod en uvis skæbne og 398 grumme dage i klørerne på de vanvittige ISIS-krigere tager sin begyndelse …

Ser du månen, Daniel – James Foley og de andre ..
Som nævnt er står historien ikke særligt frisk i min hukommelse. Men jeg tillader mig alligevel at føle at filmen ikke rigtigt bibringer historien noget nyt? Altså, filmen følger bogen, som igen følger virkeligheden … som os der kun kender begivenheden gemmer medierne kender den. Det kan da også være udmærket, men i det her tilfælde gør det altså bare filmen lidt kedelig.

Hvor tæt på den virkelige virkelighed familiens kamp for at skaffe de DKK15.000.000, til løsesummen ved jeg ikke. Men måden hvorpå de sidste fem millioner tilvejebringes, virker fantastisk, men kan vel være plausibel nok. Man kunne dog godt have ønsket sig, at hele dilemmaet med at give de mange penge til ISIS således at de kan fortsætte deres aktiviteter, blev sat lidt mere under lup.

Cast & Crew
Esben Smed (Daniel) får mange tæsk, men hans lyse sind og hans gymnastiske træning gør at han klarer strabadserne fantastisk godt. Plausibelt? Virkelighedens Daniel har vist været inde over produktionen, så, set fra hans hukommelse, er den vel god nok. Anders W. Berthelsen, som er medinstruktør på filmen, spiller den rå gidselforhandler, Arthur. Igen, så virker han en smule for selvfed … men måske rollen sidder lige i skabet?

Udover Ander W. Berthelsen, har Niels Arden Oplev, som har været involveret i alt fra TV-serien Taxi til Mænd der hader Kvinder, instrueret filmen. Der er vel tale om fornuftigt arbejde, som ikke stikker af, hverken negativt eller positivt. Dog fatter jeg ikke helt hvorfor at Ser du månen, Daniel er blevet udtaget til at være et af Danmarks tre officielle bud på en Oscar til næste år Academy Awards!

Billede & Lyd
Hverken filmisk eller lydmæssigt er filmen noget specielt. Igen er der vel tale om fornuftigt håndværk, uden de store falbelader. Jeg kan simpelthen ikke genkalde mig en eneste lyd- eller billedemæssig detalje fra filmen … :)

Konklusion – Ser du månen, Daniel
En næsten dokumentarisk, barsk og rørende skildring af historien om Daniels bortførelse, som ikke rigtigt bringer noget nyt historien om begivenhederne i Syrien der i 2013. Desværre synes jeg at slutningen er alt for melodramtisk, og det magter jeg simpelthen ikke. Ser du månen, Daniel svinger sig op på tre hæderlige stjerner.

blog.nilsbuch.dk

Christian

Virkelig god film

jeanette

Flot spillet :)

Anneuser/59881

S.K.A.L S.E.S :-)

Mr. SNAKE.

Ja bevares det er da en okay film. men kunne skam godt have ventet med at se den til den kom på blu ray.

den virker meget trofærdig, og godt skuespil.
men så er den heller ikke bedre.

Marie Kristine

I disse tider, er det en film man skal se. Og forstå hvor ændret hele vores verden er blevet efter 11,september.vi var rystede længe efter vi kom ud af biografen. I går viste dr2 en dokumentar om "the Beatles" og jagten på dem, skræmmende historie.

Thomas

Det er en sjov ting med vold på film. Volden i en actionfilm rører mig ikke. Brutaliteten i en gyserfilm rører mig ikke.

Men vold og brutalitet i en film baseret på virkelige hændelser rører mig altid dybt. Jeg krymper af chok over den menneskelige natur, når jeg ser film som denne.

Hvordan kan noget menneske få sig selv til at skære halsen over på et andet menneske??? Jeg forstår det ikke. Og jeg væmmes ved at se på det.

Men filmen er bestemt værd at se. Og slutningen er rørende og bragte et par tårer frem.

Ejnar

Men Esben Smed er altser ikke den store skuespiller.......

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.