Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Samme dag næste år

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
29.09.2011
| |
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
One Day
|

I den romantiske film 'Samme dag næste år' (på engelsk: 'One Day') bliver Emma (Anne Hathaway) og Dexter (Jim Sturgess) venner den 15. juli 1988. De tilbringer dagen sammen, og det bliver begyndelsen på et livslangt venskab.

I 'Samme dag næste år' følger vi gennem to årtier Emma og Dexter på datoen den 15. juli - nøgleøjeblikke i deres forhold, venskabet og skænderierne, deres håb for fremtiden og de spildte chancer, og vi følger dem gennem latter og tårer.

Måske har det, de har søgt efter, været tæt på hele tiden?

Med filmen 'Samme dag næste år' er danske Lone Scherfig (Italiensk for begyndere) tilbage efter An Education, som blev nomineret til en Oscar for Bedste film.

Se kino.dk's videointerview med Lone Scherfig

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (143 votes)
4.6
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Jyllands-Posten

    "... favner en helt særlig blanding af grin og alvor, ironi og oprigtighed... Alt i alt en yderst fornem filmatisering af Nicholls sympatiske kærlighedsroman." (Morten Dürr)

  • BT

    "Som det så ofte er tilfældet med Scherfig-film gør 'Samme dag..' ikke det store væsen af sig. Og instruktørens øje for detaljer gør den alligevel varm og seværdig." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Det er alt sammen - historien, skuespillet, billederne, klipningen, og så videre - pænt, sødt og sympatisk. Og omtrent lige så jævnt som en ny asfalteret, jysk landevej." (Kirstine Krefeld)

  • Politiken

    "Det er den bittersøde erfaring af spildte år og tabte dage, Lone Scherfig så fint får formidlet..." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "... et smukt eksempel på sidstnævnte genre. Det er god, genkendelig realisme med romantisk flair og årvågenhed." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Man skulle tro at Lone Scherfig lever efter devisen, at når det gør mest ondt - så føler vi at vi lever.

Og ifølge Scherfig, så er parforholdet ulideligt svært - og alle er på udkig efter noget bedre, end det de har.

Ligesom det kan blive for sukkesødt at alt ender godt, så kan det også blive for meget at intet ender lykkeligt.

Line FS

Lidt langtrukken... siger mig ikke så meget - der mangler et eller andet. Skuespillet er dog fint.

Cary Grant

Jeg havde glædet mig til denne film. Den er dårligt klippet, og plottet er utroværdigt. Anne spiller godt med det hun har i manuskriptet. Skuffende.

Sanne

Jeg så An education en uges tid inden jeg var inde og se den her film. Den var super god. Og derfor tænkte jeg at jeg måtte ind og se denne Lone S. film. Men oplevelsen var blandet. Jeg synes egentlig de spillede godt de to hovedroller, men filmen var noget langtrukken og synes ikke altid det fungerede så godt, selve opstillingen af fortællingen. At den ender som den gør, havde jeg næsten set komme. En feel bad movie. Men det skal den ikke straffes for. At ville fortælle at man skal leve i nuet og lære af sine fejl, og huske efter at gå hvad der gør dig lykkelig og iværdsætte hvad du har mens du har det er alle gode moraler filmen synes at ville give sit publikum, men hvor er det tungt stof, og jeg synes jeg druknede lidt i det hele.

Alex the movieaddict

One Day har en meget Lone Scherfig-esque tone, der svæver mellem det hylagtig morsomme og ganske alvorlige. Filmen bliver derfor aldrig rigtig en del af rom-com genren. Du følger de to hovedpersoner Emma (Anne Hathaway) og Dexter (Jim Sturgess) på den 15. juli gennem 20 år, fra deres venskabs begyndelse til slutningen. Dette er et koncept, der hurtigt kunne være endt grueligt galt og blevet til ligegyldige alt for flygtige klip uden substans eller evnen til at fange dig, imidlertid lykkes det Hathaway og Sturgess at holde interessen igennem godt samspil. Hathaway i særdeleshed er i storform og i øvrigt med en troværdig britisk accent - noget ikke alle amerikanere kan slippe afsted med. Det er også Scherfigs fortjeneste, at filmen hænger så godt sammen med den meget specielle konstruktion. Det er en film, hvor du kan grine højt og ubehersket og fælde en diskret tåre undervejs og derfor bestemt et besøg værd i biografens mørke. God Fornøjelse!

gitteuser/258794

Sådan

Rie

Intens kærlighedsdrama med en overraskende slutning.

memme

den var meget bedre end jeg havde forventet! Gode scener og en god handling. Anne Hathaway spiller godt og det gør den lidt mindre populære Jim Sturgess. Den er flot filme

Tom

Filmen er fantastisk og trak tårer. Den skal jeg helt klart have på dvd!!!!

Kirsten

Jeg kan varmt anbetale denne film. Og som een af de andre
nævner - ville jeg gerne have haft en pakke kleenex ved hånden. Fantastisk spillet og ja jeg kom i tanke om et gruk af Piet Hein. Husk at elske mens du tør det - husk at leve mens du gør det.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.