Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Sådan træner du din drage 2

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en dramatisk men også eventyrlig grundstemning. Den tematiserer krig og har i lange passager mange slagsmål og dramatiske kampscener, hvor hovedpersonerne er i livsfare. Herudover indgår en længevarende sekvens præget af sorg. Da filmen forløses positivt og i øvrigt foregår i et urealistisk eventyrunivers, vurderes det, at de dramatiske scener kun vil kunne skræmme børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
03.07.2014
| |
1 time 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
How to Train Your Dragon 2
|
Versioner: se alle
2D, 3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - eng. tale (u/undertekster), 2D - eng. tale (u/undertekster)
|

Filmen 'Sådan træner du din drage 2' foregår på øen Berk, hvor ånder alt fred og ro, siden vikingerne, og ikke mindst Hikke, tæmmede de vilde drager.

Drageræs er blevet den store sportsgren blandt øens unge drager og vikinger, men over dem alle svæver Tandløs, den eneste drage af sin art, der sammen med Hikke kortlægger nye områder af deres land.

En dag opdager den uadskillelige duo en gruppe dragejægere, der fanger de ellers fredelige væsener for at bringe dem til den frygtede Drago. Hikke må nu indse at verden er større og farligere end livet på Berk. Og som om det ikke var nok, støder den unge helt og hans drage også på den mystiske Dragerytter. 

Den første ’Sådan træner du din drage’ fra 2010 tog alle fans af eventyr med storm med sin blanding af vikinger og drager. Siden har man kunne se Hikke og Tandløs i TV-serien ’Dragerytterne fra Bersærkøen’, og nu kommer den næste spillefilm, der samtidig er den midterste del af en trilogi.

'Sådan træner du din drage 2' har samme hold som tidligere, og universet er fortsat baseret på Cressida Cowells populære bogserie, der første gang blev udgivet i 2003 og som snart får udgivet sit sidste og 12. bind i serien. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (636 votes)
5
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] 'Sådan træner du din drage 2' adskiller sig fra andre lignende forsøg i det forhold, at filmskaberne stadig har hjertet." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "[...] et fantastisk eventyr, hvor både børnene og deres forældre bliver revet med. Animationen er nærmest magisk flot." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] ganske glimrende animeret med fine detaljer, figurerne er søde (og lidt uhyggelige, når de skal være det), og fortællingen pædagogisk opbyggelig [...]." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Vel er Hikke en umage helt, men endnu en film om ham havde vi måske ikke behøvet." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "[...] tro det eller ej: Toeren er endnu bedre." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Det er spændende, sjovt og fantastisk. Når filmen er bedst, er den alle tre ting på én gang. Det giver et lifligt sug i maven, når man svæver gennem 3D-billederne." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Top karakter til animationen. Bare ærgerligt at karaktererne og handlingen ikke kan fange min interesse. Der stjæles også lige vel rigeligt fra Avatar (og Frozen) til at filmen kan kaldes original. For meget action frem for historie gør filmen søvndyssende. Både jeg selv og min 9-årige datter faldt faktisk i søvn under den sidste halve time...

Reff

Den animerede genre har altid ligget dybt i min families gener, trods min alder kan jeg stadig lide dem, og jeg må personligt sige at jeg elskede "Sådan træner du din drage" og "Sådan træner du din drage 2" den skuffer mig ikke.

Selvom der skal kæmpes lidt for det, synes jeg den er fremragende, da den formåede at få mig til at gøre det titlen nu engang siger. xD
En anden grund til dette er udviklingen i historien, som jeg synes tager en meget fed drejning, og jeg kan personligt næsten ikke vente på nr.3. Også selvom jeg plejer at sige man ikke skal forvente noget af film er det nogle gange svære end andre!

Den overaskede mig, jeg tror også godt den kan gøre det for dig!

(den her anmeldelse er mere personlig og mindre teknisk)

Wayne

Fantastisk flot animeret. Desværre mangler den lidt af den uskyldighed som var så befriende i den første. Det er vel forståeligt da alle er blevet ældre.

Historien fører Hikke videre i livet, men man mangler lidt den kerne som var ham og Tandløs imellem.

Alt i alt var det dog tilfredsstillende, og sikke nogle imponerende drageflyvninger.

Palasse

Jeg elsker disse film og mine forventninger til to'eren blev til fulde indfriet. En virkelig god animationsfilm på alle niveauer. Børn i alle aldre vil elske denne film, de voksne ligeså.

Der kommer en tre'er i 2017.

Ole

En film for hele familien,

Kris

Gør jer selv en tjeneste og se den film (med eng. tale tak)
"How To Train Your Dragon" har den her unikke gave, at den appallere til både børn og voksne. Det er især filmens opdeling af scener, der er gjort forrygende. De har været gode til at adskille hvor der skal grines, hvor der skal grædes, og hvor der skal bides negle. Det gør, at vi som seer er 100% fokuseret på skærmen, da vi ikke vil gå glip af noget. Venskabet mellem Toothless og Hickup er et af de bedste, jeg har set nogensinde i en animationsfilm, og jeg vil meget gerne påpege at Toothless' design er så detaljeret, at jeg var målløs!
Alt i alt, humoren var lige mig, de rørende scener ramte dybt (jeg græd i 20 min) og selve animationen var fremragende! Jeg må simpelthen eje den her film, når den udkommer!

Maria

.. Men den var flot udført.

Amalie user/1088339

Super flot efterfølger, hvor vi følger figurernes udvikling.
Musikken er ikke lige så god som den første, men den er fyldt med en masse gode grin og kampe.
Jeg kan helt klart anbefale at man ser den på Engelsk!

Lone Poca

En rigtig god efterfølger til nr. 1. :D

jenny

Endelig er 2eren lige så god som, hvis ikke bedre end, 1eren.. Fantastisk film :D

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.