Mangler plakat

Runner Runner

11 år
1 t. 31 min.
Thriller
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Runner Runner
Premiere: 26.09.2013
Skuespillere: Ben Affleck, Justin Timberlake, Gemma Arterton, Anthony Mackie
Genre: Thriller
Instruktion: Brad Furman
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen opbygger en mere og mere dramatisk og nervepirrende stemning, hvor en mand trues, bliver kidnappet og bliver udsat for voldelige overfald. I en scene ser man tillige to mænd, der bliver smidt i vandet og angrebet af krokodiller. Da de voldelige og dramatiske scener er kortvarige, og da de ikke er udpenslede, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: 20th Century Fox

Filmen 'Runner Runner' er en ny thriller med Ben Affleck og Justin Timberlake

Filmen 'Runner Runner' handler om den fattige matematikstuderende Richie. Da et poker-site frarøver alle hans uddannelsespenge, tager han sagen i egen hånd.

Snart sidder Richie på et fly på vej til Costa Rica for at opsøge manden bag sitet, milliardæren Ivan Block. Da de endelig mødes, imponeres Ivan af den unge mands gå-på-mod og beslutter sig for at tage ham under sine vinger.

Richie oplever pludseligt det liv i sus og dus, som han altid har drømt om, men samtidig skal han navigere rundt i industriens underverden, der er lige så farlig, som den er luksuriøs.

Da Richie pludseligt kontaktes af FBI, må han erkende, at han er ude, hvor han ikke kan bunde… og at huset altid vinder.

’Runner Runner’ er en thriller om snyd og bedrag af instruktøren bag den veldrejede ’The Lincoln Lawyer’ fra 2011. Brad Furmans nye film har to af Hollywoods mest eftertragtede mænd i de bærende roller, Justin Timberlake (Friends with Benefits), der laver film sideløbende med sin musikkarriere, og Ben Affleck (Argo), der på det seneste har høstet stor succes som instruktør.

Gemma Arterton (Prince of Persia: The Sands of Time) spiller sexet femme fatale, mens Anthony Mackie (Gangster Squad) er FBI-agenten, der jagter internettets gamblingforbrydere.