Cookie- og Privatlivspolitik

Red Riding Hood

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
31.03.2011
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Red Riding Hood
|

I 'Red Riding Hood' bor Valerie i en middelalderlandsby. Hun forelsker sig i en fattig skovhugger, men hendes familie ser helst, at hun gifter sig med den velhavende Henry.

Valerie og Peter beslutter at stikke af sammen, men inden de når så langt, bliver Valeries storesøster dræbt af den varulv, der lusker rundt i mørket i skovene omkring byen.

Indbyggerne har i årevis holdt bæstet på afstand ved at ofre et dyr hver måned, men under en blodrød måne har ulven udfordret indbyggerne ved at dræbe et menneske.

Sulten efter hævn tilkalder indbyggerne den kendte varulvejæger Fader Solomon, som advarer, at varulven tager menneskelig form og reelt set kan være hvem som helst. Mens panikken breder sig i den lille by, opdager Valerie, at hun har et helt bestemt bånd til bæstet.

’Red Riding Hood’ er løst baseret på Grimms eventyr om Rødhætte og ulven. I titelrollen ses Amanda Seyfried (Letters to Juliet, Dear John), og Fader Solomon spilles af Gary Oldman. Catherine Hardwicke, som stod bag den første Twilight-film, har instrueret.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (260 votes)
4.4
2.6

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Yndere af grumme gys skal ikke bruge tid på filmen, der er lidt for pittoresk i sit tidsbillede og ret stift fortalt - men hvis man vil se på attraktive unge mennesker, der forelsker sig sværmerisk i hinanden, er 'Red Riding Hood' sagen." (Ebbe Iversen) ()

  • BT

    "Dramaet forsøges drevet frem med bombastisk musik frem for en god historie. Skuespillerne er forbløffende livløse. ... Hvis [den] dog bare ... var morsom, men det er den kun ufrivilligt!" (Jakob Wendt Jensen) ()

  • Ekstra Bladet

    "Historien er håbløs, universet ligner den kulisse, det er. ... de unge skuespillere er lige så ukarismatiske, som de er kønne... Makværk, der nærmest får 'Twilight'-sagaen til at ligne Carl Th. Dreyer." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "Amanda Seyfried ... redder filmen fra at blive årets mest pinlige premiere. ... Men med de mekaniske replikrecitationer, den usandsynligt grimme ulv ... og den mildest talt strittende historie, er det svært ikke mest af alt at se 'Red Riding Hood' som filmet skoleteater." (Nanna Frank Rasmussen) ()

  • Politiken

    "Trods stjernebesætningen får filmens dynamik først momentum midtvejs..." (Søren Vinterberg) ()

  • Weekendavisen

    "Den bliver aldrig nervepirrende, men er effektfuldt gestaltet i en pittoresk CGI-stil, der passer fint til stoffet. ... Det er afgjort ikke udødelig filmkunst, men værd at se for spillerne og atmosfæren." (Bo Green Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
RandomName

Hvis du nu lige køler lidt ned og tager dig en smule sammen, så ville du opdage, at det er instruktøren bag den 1. twillight film som også har instrueret denne, og filmen har før udgivelsen haft omtaler omkring, at den også skulle kører i samme stil... Så måske skulle du lige tænke dig lidt om og tjekke lidt baggrund inden du får sådan et syreflip i et offentligt forum!?

Laurauser/478094

Ekstra Bladet bruger ord som "håbløs", "ukarismatiske" og "markværk", men giver alligevel filmen 4 stjerner?
Det hænger vidst ikke helt sammen...

Camilla Bastholm Jensen

Rigtig fed film,men jeg håbet lidt på at den var endt med at hun også var blevet bidt, meeeeen stadig rigtig god!:0)

Charlotte

Da jeg så filmens trailer og fik et glimt af dens historie syntes jeg at filmen så spændende og ganske lovende ud. Men jeg blev ret så skuffet da jeg så sad i biografen. Skuespillet var ret fladt og til tider lidt pinligt at se på. Dog synes jeg at Amanda Seyfried og Gary Oldman løfter den godt op. Der skal også gives ros for de smukke omgivelser, som hjælper en med at komme godt ind i filmens univers. Det er en god historie, som efter min mening desværre ikke lykkedes at komme helt til tops.

Niicouser/712627

fuck du jo dum CHER !!!!!!
Twillight hvor får det fra ? det er en helt anden historie det er, god film spændende historie og ikke let og gennemskue...

Twillight er en helt anden film HVAD LAVER DU `?????

Rie

Med Katherine Hardwicke som instruktør for filmen, havde jeg klart forventet mere af filmen. Både skuespillet og kulisserne haltede. Landskaberne var smukke og lige i øjet, men når filmen foregår i en middelaldertid, kan det ikke være rigtigt at kvinderne skal være tydeligt sminkede. Make-uppen skærer lige igennem, intet ser naturligt ud.. Derudover er der god spænding under hele filmen, mens man sidder og gætter sig frem til, hvem varulven kan være. Jeg skiftede selv mening 10 gange. Alt i alt kunne filmen godt have været bedre, hvis de havde finpudset scenerne lidt grundigere.

Maiuser/536333

seriøst den gjorde ondt at se... forfærdeligt skuespil... men hej det er jo ham der har instrueret twillight og de skuespillere var jo også forfærdelige... ARGHH LORT...

Henrietteuser/309982

Rigtig spændende og god film. Selvom ulven ser lidt falsk ud, bliver man grebet af filmen uden at den bliver lang og forudsigelig, da det er svært at regne ud hvem der skulle forestille af være varulven. Først til sidst finder man ud af det, og det var overhovedet ikke den person jeg havde forventet ville være ulv som det viste sig at være.
En film jeg helt klart ville tage ind og se igen.

Line Fallesen Nielse

Filmen er godt instrueret, har gode detaljer og dygtige skuespiller. Self er det ikke en "WOW.." film, som min kæreste holder af at sige det, netop fordi den er bygget over et eventyr vi alle kender så godt, men når det er sagt vil jeg give den en "thumps up" fordi selv om vi kender historien så godt så lykkedes det stadig at vi overraskes og den er derfor stadig ret uforudseelig....

Peter

Det var egentlig ikke så meget det dårlige skuespil, mere det, at hele verdenen var så kunstig. Den virkede bare dårligt instrueret og det var umuligt at identificere sig med nogen af karaktererne.

Så er der én (Lene) nedefor, der spørger hvorfor man altid sammenligner med Twilight. Ja, det er jo nok fordi det er samme instruktør, begyndelse næsten er fotograferet på sammen måde, fordi Billy Burke er med, og fordi der også er en computeranimeret ulv. Og fordi vi også her er ovre i et mix af kærlighed og drama i et fantasy-univers. Jeg synes Twilight/New Moon er rigtig gode at sammenligne med.

Apropos ulven, så er det ikke et levn fra New Moon eller Eclipse. Det er nemlig Tippett Studio der har lavet dem: http://www.tippett.com/vfx/new-moon/
og Rhythm + Hues film, der har lavet varulven i RRH http://www.rhythm.com/film/credits/2011/

Da jeg kun er til snakkende dyr i Narnia (hehe), køber jeg helt klart Twilight-ulvene ;-)

RRH har kostet 5 mill. dollar mere end Twilight, så det viser bare at det ikke er budgettet der afgør om det bliver en god film.

Jeg tror da afgjort der er god søndagshygge i RRH, hvis man er teenagepige på 13,14 år, men det er altså ikke en film man husker særlig længe. Måske er den allerede glemt henne på Mac D ;-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.