Cookie- og Privatlivspolitik

Real Steel

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
05.01.2012
| |
2 timer 7 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Real Steel
|

I science fiction-boksefilmen 'Real Steel' er enspænderen Charlie (Hugh Jackman) en uansvarlig eksbokser, som tjener til dagen og vejen ved at underholde publikum til tivolier og dyrskuer med en nedslidt bokserobot.

En robot der ligesom sin ejermand har set bedre dage. Men da Charlie modstridende får ansvaret for sin 11-årige søn Max (Dakota Goyo), ændres hans levevis fra den ene dag til den anden, og hvad der umiddelbart ligner en far og søn-fiasko, udvikler sig til et ganske særligt samarbejde.

Max viser sig nemlig at have arvet sin fars talent for at spotte en god bokserobot, og med fundet af træningsrobotten Atom, starter en begivenhedsrig rejse med udgangspunkt i boksning og hårdslående robotter.

'Real Steel' er inspireret af Richard Mathesons novelle 'Steel', og Shawn Levy har tidligere instrueret Nat på museet-filmene og actionkomedien 'Date Night' (2010).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (512 votes)
4.9
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Real Steel' er en våd drøm for preteenagerdrenge, der ønsker sig deres PS 3 spil gjort levende, mens de rørstrømske ansigter i finalen nok skal få en del voksne til at føle, at tårerne nærmest forsøges trukket ud af dig." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Hugh Jackman er fremragende, og hans samspil med Goyo og Evangeline Lilly (som veninden Bailey) slår gnister og er i mange sekvenser tæt på at ekspedere den berømte klump op i halsen. Inden den næste skrotbunke skal have et gok i grydelåget. Og dét i en film, som på overfladen er om boksende robotter?! Se, det er sgu’ ret godt gået." (Steffen Jungersen)

  • Jyllands-Posten

    "... virker i al sin fodslæbende forudsigelighed og tiltagende tudevorne sentimentalitet også, som om den selv er udtænkt af robotter og svejset nødtørftigt sammen på en affaldsplads for gamle boksefilm. Steven Spielberg er producent, så ikke overraskende er sukkerkvotienten tillige høj." (Jakob Levinsen)

  • Politiken

    "For børn og barnlige sjæle kan det være en adrenalinfremkaldende affære at se robotterne tæve løs på hinanden... Ledsagende forældre må nøjes med at vederkvæge sjælen ved den klistrede, menneskelige historie mellem far og søn." (Erik Jensen)

  • Weekendavisen

    "Filmen er på én gang stilren og smagsforvirret. Det er betegnende, at lanceringen kun viser kampscener, Jackmans muskler og drabelig action. Faktisk er der jo hjerte i sagen, men det er gemt væk og henvist til periferien. Derfor er 'Real Steel' en uærlig film, som sætter sig midt mellem samtlige stole." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus

Real Steel er en super underholdende film og har en meget original handling som er skuret sammen på den helt rigtige måde.
Skuespillerne Hugh Jackman og Dakota Goyo spiller super godt sammen og deres forhold til hinanden er en filmens gode sider.
Kampscenerne mellem robotterne lever total op til mine forventninger, en blanding mellem Rocky og Transformers filmene.
Alt i alt en super god biograf film, som er værd at se og den skal selvfølgelig ejes på blu ray, når den udkommer.

von d´Ofpond

Det er godt nok "Rocky Balboa møder PS3" - men fungerer som god sammenhængende og ret rørende underholdning.

Ikke mindst knægten spiller godt - og rigtig god dialog :-)

SE DEN - som en god gang film :-))

Wayne

Det er Disney, det er Spielberg.

En knægt som minder om Anikin Skywalker - han er lige så ferm med en skruetrækker. En bokser der minder om Rocky - bortset fra at han kun kan skyggebokse, og tager imod tæv på en parkeringsplads. Og endelig en robot der binder det hele sammen med Drengen og Jernkæmpen.

Det hele er lidt for meget spekulation for mig, og flere gange tog jeg mig selv i at tænke at det der univers var lidt for langt ude. Jeg havde forventet mere. Jeg ville have givet 3½ stjerne - men de findes ikke.

Jesperuser/358449

Det er en okay god film, men i min bog trækker det gevaldigt ned at den bliver så kærlig til sidst, med tuderi og kys og kram.

4/6

Mathias

"Real Steel" er en hårdtslående fortælling om eksbokseren Charlie, som prøver at holde sammen på sit liv. Hans store passion er boksning, og han arbejder derfor inden for fremtidens boksning, nemlig med robotter. Men da hans ekskone dør, skal han overtage sin 11 årige søn Max. Sammen (men ikke uden uenigheder/problemer) finder de en gammel sparringsbot/ træningsrobot kaldet Atom. De starter fra bunden og kæmper sig frem mod mestertitlen i boksning "Real Steel.

Filmen er meget gribende, intens og opbygget omkring en god historie. I starten er den dog lidt for nedtonet for min smag. Men hen af vejen viser den spændning, action, humor og ikke mindst nogle fede boksekampe der for adrenalinen til at pumpe hos store og små. Helt klart en af mine favoritfilm. Anbefaler den stærkt til alle.

Nhunguser/947420

Det er en utrolig film.
Den overraskede mig virkelig!
Kan varmt anbefale den!

Emilie

Filmen er spændene, god og en smule røende.

Den har et super sountrack og man bliver opslugt af handlingen selvom at den er spækket med klichéer. Den var en fornøjelse at se, men også en man kunne have ventet til DVD-udgivelsen med.

Men for min lillebror var det "Den bedsteste film siden Transformers!"

Kim

Det er nok lidt overdrevet at kalde en film for fejlfri, men det synes jeg faktisk at den er ! Den er underholdende, actionfyldt - uden at det bliver vulgært eller overdrevet, sjov, sød og medrivende mere end de fleste i samme genre. Jeg nød virkelig denne film hele vejen igennem ! Den mister intet undervejs, til trods for længden på over 2 timer.

Historien er set mange gange før, men den er pakket anderledes og bedre ind end de foregående. Et godt eksempel på at dette godt kan lade sig gøre er AVATAR. I Real Steels tilfælde er nok den tætteste sammenligning 80'er filmen "Over the Top" med Sylvester Stallone. Handlingen er tæt på identisk, men den får alligevel sit helt eget liv, fordi den er så godt skrevet og endnu bedre udført. De hårdtslående robotter er fantastisk godt lavet, og man for et bedre indtryk af dem end robotterne i Transformers, fordi Real Steel er filmet bedre. Man SER simpelthen mere i detaljerne under kampene. Skuespillerne er intet mindre end fremragende ! H. Jackman er jo altid på toppen, men Evangeline Lilly spiller også virkelig godt, og Dakota Goyo som spiller Max (Jackman's søn) spiller HELT fantastisk !

Som sagt er filmen meget medrivende. Man føler lidt man ser en blanding af Rocky og The Wrestler og med lidt Transformers oveni, men mere familiefilm-agtig og ikke mindst sjov. Der er momenter med alvor, drama og kærlighed, men den er dyb og velspillet, og troværdigheden er aldrig tilsidesat for noget. Man lever sig ganske enkelt ind i filmen, og man kan ikke stoppe sig selv når der til tider presser sig en tåre på i det ene øje ! Jo, denne film er ganske enkelt en perle i sin genre, og du fortryder det, hvis du ikke tager ind, og ser den på det store lærred !

alexander

På den ene side har vi robotter der slås mod hinanden med gode effekter og realistisk "grafik".. på den anden side har vi en historie om en rimelig egoistisk nar som ikke engang gider bruge tid på sin søn, men som før chance efter chance fordi han må jo have noget godt i sig.. det hele ender så men at hovedpersonen går opgår med sig selv og sit lave selvværd med en god omgang robotkamp.. (uden at afsløre for meget)
så alt i alt en ganske hyggelig familie action film

Gizmouser/210435

Jeg syntes den var som jeg forventede..
Kan go li Amerika er kommet med nye ideer, de kører ikk i samme stil men i en ny stil og det er fedt.
Det er lidt som at se Rocky bare med robotter.
Vil klart få andre til at se den :o)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter