Cookie- og Privatlivspolitik

Quantum of Solace

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
07.11.2008
| |
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Quantum of Solace
|

'Quantum of Solace' er den 22. James Bond-film i rækken.

Agent 007 (Daniel Craig) kommer på sporet af Vesper Lynds forbindelse til en mystisk organisation via Mr. White (Jesper Christensen), som blev skudt og såret i slutningen af 'Casino Royale'.

Sporet forbinder James Bond med den hævngerrige Camille (Olga Kurylenko fra 'Hitman'), som fører ham til superskurken Maurice Greene (Mathieu Amalric) – en benhård forretningsmand med skumle hensigter.

Jagten på Greene bringer Agent 007 til Østrig, Italien og Sydamerika, og i et minefelt af forræderi, mord og bedrag allierer han sig med gamle venner. 

Bond må hele tiden være et skridt foran CIA, terroristerne og selv M (Judi Dench), for at afsløre Greenes udspekulerede plan og sætte en stopper for hans organisation.

'Quantum of Solace' solgte 558.000 billetter i de danske biografer.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (5756 votes)
4.1
3.7

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    Det er højspændt både visuelt og musikalsk, men netop her rummer filmen et markant eksempel på, at action bliver mindre medrivende, når den er klippet som en manisk musikvideo (Ebbe Iversen). ()

  • Børsen

    Herfra er diagnosen i hvert fald klar. 'Quantum of Solace' er 10 pct. plot og 90 pct. action, og dette er ikke opskriften på en god Bondfilm (Morten Dürr). ()

  • BT

    Som sædvanlig er der dog smæk for skillingen i action-afdelingen (Jacob Wendt Jensen). ()

  • Ekstra Bladet

    Bond fremstår nu først og fremmest som en tragisk figur. Og for at det skal fungere overbevisende (hvad det gør), har man været nødt til at ofre både humoren og elegancen, hvilket ældre fans muligvis vil græde tørre tårer over (Henrik Queitsch). ()

  • Jyllands-Posten

    Ved at gøre James Bond til sammenbidt, stålblåøjet hævner med kun glimt af knastør humor cementerer Daniel Craig nemlig indtrykket fra ”Casino Royale” af, at han er så langt den bedste Bond i nyere tid - hvis ikke nogensinde (Jakob Levinsen) ()

  • Politiken

    For at bide skeer med konkurrenten fra ’Bourne’-filmene leverer man action uden ophold og satser langt mere entydigt på en tilknytning til virkelighedens verden frem for en romantisk agentmytologi (Kim Skotte). ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
IM STEPH

Det er ikke en "james Bond film" men bare en action film, denne film har fed action og en god historie.
Men den har overhoved ingen James Bond tema eller stemning, eller nogle af replikker man kender og holder af så som "My name is Bond, James Bond"
Det kunne lide så godt være Gustav Madsen på eventyr

madsboeuser/537084

Ganske udemærket James Bond film. Lidt mere overdrevet end Casino Royale. Er tilfreds med en menneskelig James Bond. Ser frem til den næste film i rækken.

Nickolai

Personligt synes jeg dette var en kanon film. Daniel Craig gør det godt som en James Bond der er usleben, brutal og hævntørstig. Det er ikke en film man associerer med typisk James Bond film, den hører måske snarere med til Bourne-familien, for mit vedkommende var dette dog ikke et umiddelbart minus. Efter min mening er det netop sådan Bond burde opføre sig som nyrekruteret 007-agent. Man bliver ikke verdens bedste agent ved at dele visitkort ud og drikke martini. Der skal deles øretæver ud, køres for stærkt i bil, og så skal der helst være eksplosioner og kønne damer!

Lenauser/484418

God film.
++++
fra mig

Larsuser/466678

God action, dejlige babes.

Daniel Craig er den rigrige Bond efterfølger.

oliveruser/680109

meget god film, og nogle fede scener, men den er lidt for moderne af en bond film at være

Tim Juuluser/859247

En god film, men hviler lidt på navnet JAMES BOND

Lars

Hårdtpumpet action uden pointer eller plot. Absolut en af de dårligste Bond-film til dato.

Anne Mereteuser/32739

Tjubang hvor det gik der ud af.......... den indledende biljagt var elendigt filmet, selvfølgelig ved man at der skal masser af film tricks til, men skulle de have gjort sig mere umage........... øv øv
Ellers syntes jeg egentlig at den var OK.
Daniel Craig er fantastisk som James Bond

Allan

Jeg synes at denne Bond er endelig en man tror kan redde verden eller gøre de ting som de andre bond har skulle kunne.
Jeg er måske en af de få der er super glad for de platte vittigheder er væk og de dårlig score replikker, den er rå og lige på og hårdt!
Sådan, det er en agent man tror på :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.