Cookie- og Privatlivspolitik

Prometheus

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
31.05.2012
| |
2 timer 6 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Prometheus
|

Med filmen 'Prometheus' er Ridley Scott ('Alien', 'Blade Runner') tilbage i science-fiction-genren.

Et hold forskere rejser gennem universet i rumskibet Prometheus på en tur, der har til formål at udforske fremmede livsformer i rummet. Da de finder en mørk og mystisk hule (og om muligt en ny livsform), er lykken gjort, men den viser sig at være kort.

Forskerholdet ender nu som strandet på en fremmed planet i det mørkeste hjørne af universet, og imens de må kæmpe for deres overlevelse, går det op for dem, at rædslerne ikke blot er en trussel mod dem selv, men en trussel mod hele menneskeheden.

Med 'Prometheus' vender instruktøren Ridley Scott tilbage til den højt respekterede Alien-serie, som han startede i 1979 med Sigourney Weaver i hovedrollen.

Denne gang har han valgt svenske Noomi Rapace (Mænd der hader kvinder) som sin kvindelige stjerne i rollen som forskeren Elizabeth Shaw.

'Prometheus' skal finde sted mange år før den oprindelige 'Alien' ... og kan måske besvare nogle spørgsmål om den aggressive livsform, der har hærget filmserien gennem flere årtier.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (750 votes)
4.1
3.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der bliver i den grad sat skub i adrenalinproduktionen i 'Prometheus', der byder på to timers neglebidende spænding og vanvittigt flotte visuelle effekter, der bliver smidt i hovedet på os i et hæsblæsende tempo. Desværre står indholdet ikke helt mål med formen." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Filmen er billedmæssigt formidabelt flot, og billederne i et mildest talt grumt og gråsort ydre univers lig dét i 'Alien'-filmene er en stemningsladet nydelse... 'Prometheus' er ikke det mesterværk, den så gerne vil være. Men den ER sgu - trods mine reservationer - ret god." (Steffen Jungersen)

  • Børsen

    "Der går lommefilosofi og ambitioner i instruktørens videredigtning på Alien-historien, som savner seriens ulækre opfindsomhed og legesyge vildskab." (Morten Dürr)

  • Ekstra Bladet

    "'Prometheus' er i det hele taget en fornøjelse at kigge på, men er alligevel ikke en helt uproblematisk størrelse. Måske fordi ambitionerne har været for høje, og Ridley Scott og manuskriptforfatterne har læsset for meget på undervejs. Helhedsindtrykket er i hvert fald - trods mange gode øjeblikke undervejs - noget diffust og ujævnt med lidt for mange løse ender og søgte konstruktioner." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... handlingen er ikke det vigtigste. Det er stilen, og her viser Ridley Scott sig igen som en sand virtuos og demonstrerer en hypnotiserende visuel kreativitet... 'Prometheus' er en stilsikker, fabulerende, ferm og flot opvisning i, hvad filmbilleder kan præstere. Ikke mere!" (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "... i modsætning til den første 'Alien'-film har den hverken en unik vision, en dybdeknugende spænding eller en fascinerende hovedperson." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Hvis man så denne film uden særlig forventning, kunne man være udmærket tilfreds... Effekterne er flotte. Imidlertid lider Prometheus af en frygt for at kede, som får skaberne til at gå over stregen. Der er alt for mange temaer. I den første Alien var der suspense. Det har den nye film for travlt til at kunne præstere." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Robin

du skriver "og diskussionen den lægger op til derefter. Min kæreste og jeg fik en dyb, spændende og meget lærerig diskussion ud fra denne film, og den lægger også op til reflektion." er bange for at du/i over analysere. Det er jo kun en film, og ikke en dokumentar :-)

og så syntes jeg det er flot når folk (for du er ikke alene) siger at filmen giver flere spørgsmål end den besvare. men ingen af jer kommer med eksempler. ?

Karoline

Fordi man analyserer, behøver man ikke overanalysere. Man analyserer heller ikke en dokumentar, som man ville analysere fiktionsfilm som Prometheus.

Hvis du har set filmen og er interesseret i, at lære og stille spørgsmål vedr. livet, videnskab osv, så er der MASSER af diskutere med denne film som grundlag.
Fx. Hvorfor har vi dette behov for at finde livets oprindelse - og er det overhovedet klogt?

- et eksempel er at den kvindelige hovedperson bliver gravid, denne bliver derefter en blæksprutte lignende ting, som senere bliver til "Alien"-karaktererne. Hvorfor dog det?
- samt at vi får at vide, at den robot der er med ikke kan føle, ikke kan blive sur og ikke kan føle tilknytning til nogen - men hvorfor vil han så også finde skabere, eksperimentere med mennesker og bliver meget egoistisk?

Det er bare nogle af de spørgsmål. Håber du kan bruge mit svar :)

htuser/9700

Det er en flot film visuelt - en blanding af naturlandskaber på Jorden og en imponerende indflyvning til den måne hovedhistorien foregår på. Min første forvirring opstår ved at selve rumfartøjet de har rejst med fra jorden viser sig også at kunne lande efter en tur gennem en atmosfære, hvor logisk er det? Jeg fandt karakterer todimensionelle, ikke mindst Charlize Therons, der er virkelig ikke meget kød på den. Efterhånden som filmen skrider frem dukker der flere og flere spørgsmål op, ting der sker som aldrig forklares.Generelt er filmen underholdende og oplevelsen værd, men hvorfor Ridley Scott har sat sit navn på den og ikke overladt den til Alan Smithee forstår jeg ikke. Efter kultklassikeren Blade Runner og fx Gladiator er Prometheus et tilbageskridt for ham, i høj grad forårsaget af det rodede manuskript.

htuser/9700

Noget siger mig du ikke interesserer dig for fysik eller er ingeniør, men tag mit ord for det, i praksis duer det bare ikke.

Flemminguser/239612

Det er derfor det hedder "fi", efter "sci". Hvorfor pådutter man ikke Star Wars og Star Trek de samme "regler", som man ønsker at pådutte Prometheus?

Nu har jeg efterhånden set et væld af ingeniører, forskere og ateister set sig sure på Prometheus, fysik, skabelse og meget mere, men der er jo lavet et væld af andre sci-fi film i tidernes løb, som hverken er værre eller bedre i den henseende.

For 100 år siden kunne mennesket lige finde ud af at flyve og hvor er vi i dag? Hvor er vi om 100 år og hvad kan vi udlede om, hvad vi kan til den tid? Og uanset om vi kan eller ej ..... så er det sci-fi. Fiktion. Illusion. Film.

“I would rather have people fighting about it and not know then spell it out.” - Ridley Scott

Og går man tilbage og ser på modtagelsen af Stanley Kubricks 2001, Scotts Alien og Blade Runner, så blev disse også modtaget med meget lunkne ord. Heldigvis har Scott modstået fristelsen at skære det store underliggende tema ud i pap og om 20 år, kan historien om Prometheus' sagtens være en gentagelse.

Filmen har helt sikkert sine svage punkter, men det er det mest vellykkede sci-fi jeg har set i årtier, som ikke er lyserøde paraplyer, laserstråler og lens flares.

Robin

"Min første forvirring opstår ved at selve rumfartøjet de har rejst med fra jorden viser sig også at kunne lande efter en tur gennem en atmosfære, hvor logisk er det?"

hvor ligger det ulogiske ?

Louiseuser/930275

Sindsyg god film, men man behøver ikke se den i 3D.

Flemminguser/239612

hvor man vil se den.

Du har ret i, at det IKKE kan betale sig at se filmen i 3D i Nordisk Films biografer eller Cinemaxx. Deres billige 3D formater har ikke en chance overfor Dolby 3D og XPand.

Anders

Er pengene og oplevelsen værd at tage 3D?

Karoline

Jeg plejer altid at sige, at 2D er bedre end 3D, men pga. filmens UTROLIG flotte effekter og den flotte måde filmen er lavet på, vil jeg sige at jeg ikke kunne forestille mig at have set den i 2D.

Jeg så den igår aftes i 3D og det var ALLE pengene værd!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.