Filmen ’Pride’ fortæller den sande historie om to umage grupper, der finder sammen i Wales under den britiske minearbejder-strejke i 1984.
En gruppe homoseksuelle aktivister fra London kan relatere til minearbejdernes kamp, så de beslutter sig for at samle penge ind til deres sag og de familier, der er påvirket af strejken.
Aktivisterne opretter støtte-organisationen LGSM (Lesbians and Gays Support the Miners), men minearbejdernes talsmænd er modvillige overfor donationerne af frygt for negativ omtale. London-aktivisterne beslutter sig derfor for at besøge den lille mineby og donere pengene personligt - fra en minoritet til en anden.
Emnet er seriøst, men instruktøren Matthew Warchus har valgt en let og humoristisk tone, der leder tankerne hen på film som The Full Monty fra 1997. 'Pride' handler om fordomme, respekt og venskab, men først og fremmest om solidaritet.
Rollelisten byder på velkendte ansigter som Bill Nighy, Imelda Staunton, Dominic West, Paddy Considine og Andrew Scott i selskab med nye talenter. (copyright: kino.dk)
Skøn skøn film - hvor de 2 timer flyver afsted! Dette er virkelig en sød, sjov og meget stræk historisk film! Filmen giver stof til eftertanke - og er ikke skabet eller over "bøsset", men lavet med stil og god humor!
En helt igennem skøn "feel-good" film, som skal ses!!
Denne film følger i fodsporene på "The Full Monty", "Four Weddings and a Funeral", "Billy Elliot", og mange andre af de britiske film, som formår at pakke både alvorlige og sukkersøde emner ind i deres vidunderlige sans for humor. Filmen emmer af 80'er-sentimentalitet og solidaritet, men på intet tidspunkt bliver det kvalmt.
Det er derudover meget forfriskende at se en film om homoseksuelle, som ikke skal hjælpes, men som tværtimod hjælper andre. De finder overskud i deres egen kamp for basale rettigheder til at hjælpe en flok mennesker, der pludselig oplever at stå alene. Meget smukt og vigtigt.
Endelige vil jeg tilføje at Bill Nighy klart er min yndlingskarakter i denne perle af en film <3
En sød, rørende og stærk film. Værd at se flere gange, en meget lærerig film.
Englænderne er eksperter i at lave feel-good film om kontraster og minoriteter.
Og kontraster er der rigeligt af - for bøsse og minearbejder er, og især var, ikke noget der normalt nævnes i samme sætning.
Derfor var det også genialt tænkt af de homosekuselle at de gik aktivt ind i minearbejdernes kamp. Det skaffede dem et positivt billede i samfundet generelt.
Og så er det sjovt at være tilbage i 80'er tidslommen. Absolut værd at se.
Kan man lide humor, britisk arbejderklasse-film, moderne historie og solidaritet, så er det her et pletskud. Hvis man "bare" vil se en film med humor og hjertevarme og skæve personligheder, så er den også et godt valg.
"Pride" er en film fyldt med hjertevarme og masser af britisk humor. Ingen kan som briterne formå, at pakke nogle meget alvorlige emner ind i så meget elegant, knastør humor. Hvis du kan lide britisk humor, når det er bedst, hvis du kan lide en film som "Priest" fra 1993 og hvis du kan lide en film som "Billy Elliot", så går du ikke helt galt i byen med "Pride".
Hvis du er træt af, at politik er elitært, magtsygt og uden idealer og sammenhold - så tag ind og se denne her film. Den giver troen på menneskeheden, kærligheden og det gode i livet tilbage. PLUS den er virkelig spækket med fantastiske skuespillere og god musik.
Ja , var idag lige inde for at se filmen, hvor er den livsbekræftende, at det så er sket i virkeligheden gør den endnu bedre, at kunne mødes på tværs af flere problematikker, med hjertet, mod, humor og kæmpe for det du tror på, glad for jeg så den i biffen.
Alle 5 stjerner værd.
Film på en historisk baggrund,som giver stof til eftertanke. Opbakning fra en minoritetsgruppe til en anden. Fra start af tænkte jeg, at det her ikke kunne vedkomme mig - men personerne blev spillet fremragende, og tanken om, at det var ægte mennesker af kød og blod gjorde, at jeg blev spundet helt ind i filmens univers og til sidst måtte opleve at få vand i øjnene. Se den, hvis du holder af engelske film - i min optik svære at overgå!
Bruger anmeldelser (30)
Skriv din egen anmeldelse