Centreret omkring to boligblokke i Paris' forstad Les Mercuriales, der er designet med Twin Towers som forbillede, udspiller Virgil Verniers film sig som en mosaik. To unge, smukke kvinder (spillet af to debuterende skuespillere, model Ana Neborac og Philippine Stindel) reder senge i bygningens hotelafdeling. De taler om hverdagen, der passerer forbi, om fyre og sex, mens de efter arbejde hænger halvnøgne ud i deres eget boligkompleks. Et andet sted i bygningen udforsker en flok børn grænsen til deres 'teenage' med uskyldige lege og spillen op til hinanden. 'Mercuriales' er et spind af historier og skæbner på kanten af samfundet, hvis drømme og idealer møder virkeligheden i meget autentiske miljøer i Paris' arbejderforstad Bagnolet. Vernier kommer stærkt ind fra sidelinjen med en fortid i kort- og dokumentarfilm, og han balancerer overlegent på grænsen mellem science fiction og cinema vérité i denne forførende hybrid af en film, der nægter at lade sig placere i reelle genrer. 'Mercuriales' er blevet sammenlignet med Godards 'Jeg ved 2-3 ting om hende' og Chris Marker, og der er da også dømt fremmedgørende ghettoer og industriel ødemark omkring de to ensomme højhuse - der som hypermoderne totempæle beamer et signal om corporate, uniform ensretning. Læn dig tilbage og nyd den sanselige blanding af audiovisuel sensualitet, James Ferraros retroscore og passioneret fiktion på 16mm.