PIX15 - El Cinco

100 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Der er ikke noget, der haster i 'El cinco', Adrián Biniez' uskyldigt charmerende film om argentinske Patón, der i en alder af 35 nødtvungent må indse, at fodboldkarrieren er ved at ligge bag ham. Han er gået hen og blevet den ældste på holdet og har i øvrigt lige fået otte dages karantæne for et frispark. Det var måske ikke meget af en karriere - holdet ligger og roder nede i en af de mindre fine divisioner - men Patón har haft det sjovt, og hey, hvad skulle man vel ellers have lavet? Binez har baseret sin anden film delvist på egne oplevelser. Mens han var i gang med at optage sin første, den charmerende 'Gigante', endte en af hans venner sin fodboldkarriere. Den ene begyndte et nyt kapitel på sit liv, den anden lukkede et bag sig. Det er denne overgang, der fascinerer instruktøren, som atter underdriver sit drama og lader filmens afslappede tone maskere spillerens stigende desperation over ikke at ane, hvad han skal tage sig til resten af sit liv. 'El Cinco' er en lun og vågen film, der ikke tager sig selv så højtideligt, men har respekt og ømhed for sine karakterer. Og der er stor intimitet i spillet mellem fjerde divisions Maradona og hans tålmodige kone.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: