PIX15 - Black Souls

103 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Francesco Munzis portræt af en kriminel familie viger uden om de kendte klicheer, der er forbundet med film om den italienske mafia. Nok er der blodfejder og et nådesløst æreskodeks, der driver karaktererne ud i sorte situationer, men det bliver aldrig glamourøst eller idylliseret i hænderne på den ferme instruktør. Tre brødre bliver tvunget til at vende tilbage til deres italienske landsby, da stridigheder mellem rivaliserende familier er ved at udvikle sig til en regulær krig. At de har hvert deres syn på, hvordan krisen skal håndteres, gør ikke situationen nemmere. I mørke farver udfoldes en social kritik af et land, hvor forskellen mellem by og land, rig og fattig, er markant, og hvor marginaliserede unge fascineres af den kriminelle underverden, fordi den tilbyder et holdepunkt i en turbulent verden. En verden, hvor stridigheder ikke bilægges nemt, men synes at blive nedarvet fra generation til generation. I Variety udråbte kritikeren Jay Weissberg 'Black Souls' til årets mafiafilm.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: