PIX13 - Resolution

93 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Man siger, at Djævelen ligger i detaljen, og det gør sig i den grad gældende i den intelligente thriller 'Resolution'; en film som ved første øjekast ligner klassisk amerikansk indie, men som snart udvikler sig til, hvad man kunne kalde okkult mumblecore, hvor det er svært at skelne fantasi og virkelighed. Den vordende far Michael rejser til en afsides hytte i et indianerreservat for at få sin gamle ven Chris til at droppe stofferne. Chris har dog ingen planer om at lægge lasterne på hylden, så Michael må tage hårde midler i brug og lænker simpelthen sin bedste ven til et rør for at våge over ham, til han er clean. Men de er ikke alene. Nogen eller noget holder øje med dem og efterlader små beskeder og budskaber. Men er det Chris' gamle narkovenner, de lokale indianere, eller er der virkelig en okkult tilstedeværelse? Michaels paranoia spreder sig hurtigt til publikum, og snart kan man ikke holde øjnene fra de mange detaljer som måske, måske ikke er ren fantasi, som arbejder på overtid. Et sjældent intelligent gys, som leger effektivt med genrens konventioner.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: