At forklare, hvad der foregår i Raoul Ruiz' sidste film, er som at forsøge at forklare et surrealistisk digt eller en drøm. Don Celso er en ældre herre, der mærker at hans liv nærmer sig slutningen. Episoder fra hans barndom trænger sig ind i dagligdagen, og det samme gør billeder og indtryk fra et langt liv i filmens, kunstens og fantasiens tjeneste. Efter over hundrede film blev 'The Night Across the Street' den chilenske mesterinstruktørs filmiske testamente - men et testamente, der på vanlig uhøjtidelig og generøs facon hellere hylder livet end begræder dets endeligt. Essensen af Ruiz' værk er, at alt er muligt, og på det punkt holder også den sidste film, hvad alle hans andre lover. Alderdommens indsigt og barndommens åbenhed over for verden er de to poler i et værk, hvor de imidlertid aldrig udelukker hinanden. Tværtimod. Den sidste film sætter således ikke et punktum for Ruiz' livsværk, men runder det snarere af med et spørgmålstegn