Tag en let krydret radioværtinde i Salem og en mystisk plade med satanisk messen - og tilsæt et par gamle, men ikke rustne horror-helte og -heltinder, f.eks Ken Foree ('Dawn of the Dead', 'From Beyond') og Dee Wallace ('The Howling', 'Critters', 'Cujo'). Rund af med bizarre hekseritualer, euforiserende stoffer efter eget valg og lidt dæmoner og rør så godt rundt til tonerne af farlig beatmusik, og så har du omtrent Rob Zombies okkulte heksebryg af en film. Med 'The Lords of Salem' tager Zombie et skridt væk fra sin mere rock'n'roll'ede grindhouse-fjollerier og remakes og bevæger sig ind på et mere mørkt og okkult territorium. Og lad det være sagt med det samme: Dens komplet udsyrede og rablende stil, især i filmens sidste akt, hvor der går "Ken Russell går amok i Photoshop" i den, skal nok dele vandene, især hos inkarnerede fans, men det er på godt og ondt hans mest personlige og dermed interessante film til dato, så skeptikere af hans tidligere gør klogt i at stå på her.