En fresco af vejrbidte ansigter og barske klippelandskaber, optaget på Sardinien med amatører i alle roller. Jesu lidelseshistorie har før været fortalt på film, men sjældent i en så mørk og tidløs udgave som her. Med alle fire evangelier som forlæg bringer 'The King' forskellene mellem dem frem i en fortolkning, der har fjerne slægtning i både Akira Kurosawas 'Rashomon' og den italienske instruktør Pier Paolo Pasolini, og som man absolut ikke behøver at være troende for at værdsætte. Filmens Jesus fremstilles nemlig ikke som en glorværdig helgenskikkelse, men er derimod en grimrian, hvis korporlige lidelser snildt står mål med de åndelige - kort sagt, et menneske ligesom alle andre. Giovanni Columbus tilgang er tilsvarende jordnær i sin kompromisløse favorisering af de dramatiske ansigter og landskaber, der med en næsten malerisk intensitet fylder lærredet. En film, der både vedkender sig og fornyer en asketisk tradition, men som ved at skildre de samme begivenheder fra fire forskellige perspektiver også åbner op for en (selv)kritik af den historiske udlægning af Jesus-myten.