PIX13 Kill List

Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Ben Wheatleys gennembrudsfilm var på alle måder en total overraskelse, da den kom frem, og den tog både anmeldere og publikum med storm. Og årsagen er så såre simpel, som at 'Kill List' er en ægte original. Historien starter som en gedigen hitman-thriller, men udvikler sig snart til noget langt mere skræmmende. Jay og Gal er gamle soldaterkammeter, nu kolleger i en lejemorder-gesjæft, som de driver ved siden af en tilværelse i rækkehus med kone og kæreste. Jay har brug for penge, Gal har skaffet dem et job. En 'kill list' med tre navne, en kontrakt skrevet under med blod - begge dele udleveret af en ældre herre, hvis dunkle hensigter først langsomt begynder at gå op for hans to håndlangere. Og da er det måske for sent. Det gælder om at have antennerne ude, for det er de små, foruroligende tegn, der her efterhånden samler sig til et kryptisk spindelvæv af et plot. En moderne, britisk kultklassiker i sporet fra 'The Wicker Man'.

 

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: