Shunichi Nagasikis oprindelige 'Heart, Beating in the Dark' er en film, der siden 1982 har ligget og ulmet i den japanske undergrunds sorte dyb - og i underbevidstheden på de få, der faktisk har haft chancen for at se den. Men i 2005 vendte Nagasaki tilbage til sin film for, sammen med de to skuespillere Shigeru Muroi og Takashi Naito, der i mellemtiden er blevet stjerner, at følge op på historien om et ungt pars desperate flugt fra sig selv, hinanden og deres fælles hemmelighed. Der er imidlertid ikke tale om en meta-filmisk sequel, men om noget langt mere raffineret - og overrraskende gribende. 25 år efter den originale film krydser Murio og Natios par veje med to unge elskende, der står i den samme situation, de selv stod i dengang: en chance for at se henholdsvis fortiden og fremtiden i øjnene. Den nye 'Heart' er en meditation over det at lave film, og over den måde deres betydning ændrer sig på med tidens gang. De to versioner, der vises på festivalen, kan både ses sammen - og hver for sig.