En beskidt og punket nobudget-film fra 80'ernes japanske undergrund. Et ungt par på desperat flugt med en frygtelig hemmelighed i bagagen skjuler sig i en lejlighed, som de har lånt af en af deres venner. Her tilbringer de en nat, der imidlertid udvikler sit til et dunkelt rollespil, hvor ikke mindst kønsrollerne vendes på hovedet. Instruktøren Shunichi Nagasaki er en af japansk films bedst bevarede hemmeligheder. Og hvorfor, er måske ikke så mærkeligt endda. Nagasakis film passer nemlig ikke ind i nogen af de typiske kategorier mellem arthouse, genrefilm og den 'Asian Extreme'-bølgen, der for mange i vesten har været en portal til japansk films underverden. 'Heart, Beating in the Dark' var faktisk en ny begyndelse for Shunichi Nagasaki efter en periode med netop tidstypiske lavbudgets-genrefilm, optaget på Super-8mm og overført til video. Og en god grund til, at den brænder sig fast i nethinden er da også, at man mere end fornemmer, at den er lavet en filmskaber, der har satset alt på noget nyt og ukendt. En rasende, nihilistisk film med en moralsk kerne - som han vendte tilbage til i 2005.