Hitchcock i Himalaya er kazhakstanske 'Harmony Lessons' blevet kaldt, og selv om det er rigeligt popsmart, så er der noget om snakken. I hvert fald er det en uventet og stærk oplevelse, der begynder som en æstetisk smuk verdensfilm om familieliv og riter i Kazhakstans barske natur, men langsomt ændrer sig til et intenst og foruroligende highschool-hævndrama. Et sted mellem 'Historien om den grædende kamel' og Gus van Sants 'Elephant'. 13-årige Aslan bor alene med sin bedstemor og vantrives i skolen, der styres af et hierarki af pengeafpressende bøller. Efter at have været offer for en (god) practical joke bliver han lagt på is af kammeraterne og isolerer sig yderligere, mens han piner kakerlakker og pønser på hævn. Mere skal ikke røbes, for en af styrkerne ved 'Harmony Lessons' er, at den sin ultrastramme komposition til trods er ganske uforudsigelig. På overlegen vis formår den at lade en strøm af fodfæsteløs surrealisme løbe parallelt med en klinisk realisme, så vi ikke bare ser Aslans verden, mens også iagttager verden med ham.

'Harmony Lessons' er blevet sammenlignet med både Bresson og Kieslowski for sit på én gang præcise, rå og poetiske blik på livet, det helt almindelige, ubegribelige liv. Men det er samtidig en smuk film, der benytter sin for os eksotiske setting til at understrege det foruroligende ukendte i de genkendelige følelser.