PIX13 Frankenstein's Army

Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Historien om den overmodige doktor Frankenstein, der forsøger at overgå Gud og vække de døde til live er en gammel traver, der er blevet fortalt i alle mulige afskygninger, også på film. Men at visualisere den som en 'found footage' splatterfilm sat under anden verdenskrig blandt Stalins soldater og gale nazister er nu alligevel ikke set før. En russisk deling har medbragt kameraudstyr til at dokumentere heltegerningerne og støder på et hemmeligt laboratorium. Her er en gal tysk læge i færd med at udføre horrible eksperimenter i jagten på at skabe en hær af udøde overmonstre! Den debuterende hollandske instruktør Richard Raaphorst kan sine genrer til hudløshed og trækker lystigt det litterære klassikerforlæg gennem sølet af blodige indvolde og håndholdt shakycam. Med 'Frankenstein's Army' følger han op på sin kultdyrkede kortfilm, 'Zombi 1' og resultatet er en herlig legesyg krydsning mellem 'The Blair Witch Project' og 'Død sne' - en hårdhændet, men på ingen måder humorforladt omgang blodbudding, der nok skal mætte selv den mest monstersultne filmfreak.

 

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: