Du har ikke en chance. Ta' den! lyder den truende tagline i Gabriela Pichlers modige spillefilmdebut 'Eat Sleep Die', der tog kegler ved filmfestivalen i Toronto i efteråret. Raša er i begyndelsen af 20'erne, og selvom hun er vokset op i Sverige kommer begge hendes forældre fra Balkan. I det krisehærgede svenske arbejderklassesamfund er det ikke let for Raša at få et ben til jorden. Alligevel går hun stolt på arbejde, har et kærligt forhold til sin familie og engagerer sig i gruppen af østeuropæere, som hun arbejder sammen med. En dag får Raša imidlertid at vide, at fabrikken skal effektivisere, hvilket i grove træk betyder, at de østarbejdere, der som Raša har været der længe, skal erstattes med nytilkommere, som kan gå for en langt ringere løn. Situationen efterlader Raša i et dilemma: skal hun forlade sin far for at forsøge at finde arbejdet et andet sted i Sverige, eller skal hun forsumpe i evig arbejdsløshed. 'Eat Sleep Die' er et lakonisk dokument over det globaliserede Europa, hvor menneskelighed forsømmes for at spare penge. Pichler nikker til landsmanden Lukas Moodyssons tidligste film og Dardenne-brødrenes socialrealisme i 'Rosetta', men er alligevel helt sin egen i en forstemmende, men dybt rørende film.