PIX13 - At Any Price

105 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Henry Whipple er en af de mænd, der har styr på det hele. Han er en landmand med succes, der sælger frø til egnens andre landbrug. Konen er skøn og bakker ham loyalt op i alle hans beslutninger, og hans to sønner er sunde og raske drenge. Der er store armbevægelser fra farmand over hele linjen, og Henry kaster sig ubekymret ud i en affære med den langt yngre Meredith (Heather Graham). Den slags held i sprøjten må dog have en ende, og Henry - der spilles formidabelt af Dennis Quaid - bliver ramt af pludselig modgang. Han tages i over en årrække at have snydt og "vasket korn", så firmaet, der har patent på kornet, sagsøger ham for kontraktbrud, og pludselig står Henry over for at miste det hele. Hans lidt for solbrune ydre - med sved på panden og nerverne uden på tøjet - krakelerer, og samtidig falder familien langsomt fra hinanden. Henrys affære trænger sig på, og den hjemmeboende søn (Zac Efron) erklærer, at han ikke har de fjerneste planer om at overtage gården - han vil hellere køre racerbil. James Dean-referencerne er klare, men portrættet er i øjenhøjde med den ældre generation, og Ramin Bahranis 'At Any Price' er et overraskende stærkt psykologisk portræt af en mands drastige fald fra de høje tinder. 

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: