Den selvlærte, koreanske instruktør og (tidligere) festival-darling Kim Ki-duk gjorde et både overraskende og kontroversielt comeback i Cannes sidste år med den bogstaveligt talt hjemmelavede 'Arirang'. En film, der næppe skaffede ham mange nye venner, men som til gengæld sikrede ham en omdiskuteret pris - og gav kritikerne grå hår i hovedet. 'Arirang' er nemlig udefinerbar som få andre film. En utroligt bizar og meget morsom videodagbog optaget i en lille bjerghytte, hvor den tidligere så succesfulde og produktive instruktør bekender sig til kameraet og undersøger sin kreative og personlige krise i samtaler med sin egen skygge. Og det er kun begyndelsen. Kim skåner hverken sig selv eller sine tidligere kolleger, men skellet imellem fantasi og rå virkelighed er lige så tyndt som i de film, der sikrede ham sin internationale auteur-status: 'Forår, sommer, efterår, vinter... og forår' (2003) og 'Tomme huse' (2004), blandt andre. Fjerne minder, som han i dag genser i det kolde skær fra en laptop, imens tårerne triller og han fylder sig med soju (koreansk vodka), og en grusom hævnplan tager form. At se 'Arirang' er som at stirre direkte ind i hjernen på et miskrediteret geni med en djævelsk sans for humor. Så er De advaret.

OBS: Filmen vises med engelske undertekster.