En ny generation af unge irske skuespillere stormer frem i tv-serier og på det store lærred, og Dafhyd Flynn brænder i den grad igennem som den 18-årige Michael. Han er en begavet dreng, men fra en fattig del af Dublin uden mange muligheder. Moderen er død af en overdosis, faderen er i fængsel, og Michael følger lige i hælene. For med sin opgivende tilgang til tilværelsen, tager han en dum beslutning, som sender ham i spjældet og truer med at spænde ben for resten af hans liv. Det er en trist historie, fortalt afdæmpet og neorealistisk, om indespærring og de effekter det har især på de unge og naive. Man mærker instruktørens grundige research, uden at det gør det følelsesmæssige engagement mindre, snarere tværtimod. Filmen er et stærkt argument for andre metoder til at straffe unge mennesker, som ikke afsporer dem for evigt.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere