Der er efterhånden lavet mange film, der beskriver følelsen af ikke at have et kulturelt hjem. Hvor den konflikt ofte behandles med stor alvor, så er tonen i Filipa Reis og Joao Miller Guerras 'Djon África' overraskende let, ja nærmest forførerisk charmerende. Miguel har boet hele sit liv i Portugal med sin bedstemor, men føler en stærk længsel mod Kap Verde, hvor hans forældre, som han aldrig har mødt, er fra. Da han med stor umiddelbarhed og en god portion slacker-attitude rejser dertil for at finde sin far (og sig selv), lader han sig drive med af strømmen rundt på øen, hvormed et nuancefyldt portræt af den kapverdiske kultur males frem. 'Djon África' har en stærk uafhængig afrikansk energi og tillader sig selv narrative afstikkere, som om den - ligesom sin hovedkarakter - tålmodigt søger efter sig selv.