Cookie- og Privatlivspolitik

Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en eventyrlig og humoristisk grundstemning og indeholder en lang række dramatiske scener med søslag, forfølgelser, slagsmål, skyderier og kampe mellem sørøvere, soldater og overnaturlige væsner. I flere scener optræder truende og uhyggeligt udseende levende døde, der slår adskillige personer ihjel. Da filmen imidlertid foregår i et tydeligt eventyrunivers, volden ikke er udpenslet og de voldsomme scener ofte forløses humoristisk, vurderes det, at filmen kun kan virke skræmmende på børn undet 11 år.

Se mere på medierådet.dk
29.05.2020
| |
2 timer 9 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio 2D, Seniorbio 2D
|

I 'Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge' vil den unge matros, Henry, ophæve en forbandelse, der hænger over hans familie, men det kræver havguden Poseidons trefork.

Henrys søgen leder ham til den smukke Carina, og de to får uventet hjælp af den fordrukne Jack Sparrow.

Piratkaptajnen jages af den hævngerrige Salazar og hans besætning af spøgelsespirater, som har undsluppet Djævlens trekant. 

Jack, Henry og Carina skal nu finde treforken, så de kan bryde forbandelsen, få kontrol over havene og endelig bekæmpe Salazar.

'Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge' er det femte kapitel i filmserien med Johnny Depp, som startede tilbage i 2003. Det er seks år siden, at den forrige Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand fik premiere, som er den hidtil bedst indtjenende af filmene.

Eventyret er denne gang instrueret af de to nordmænd bag Max Manus og Kon-Tiki. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1783 votes)
4.7
3.4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det lykkes [instruktørerne] på samme tid at følge op på arven fra de fire første 'Pirates of the Caribbean'-film og at skabe noget, der føles nyt og frisk." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... historien [er] så langt ude, at det er svært for alvor at lade sig fange af den. Men flot ser den ud ..." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "Hvis man [...] har et svagt punkt for de tidligere films spektakulære skrøner og visuelle overskud, bør man gå i en stor buge uden om dette femte kapitel ..." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... [Filmen] udfoldes kompetent af de to norske instruktører, der [...] stod bag 'Kon-Tiki' (2012), og de får også styret denne store Hollywood-film sikkert i land." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... den symfoniske windjammer [...] akkkompagnerer både den vittige dialog og bredsiderne mellem de stolte skuder." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Hozan

Jeg synes den var god:)

Benji Blaakilde

Man kan sige én ting om denne film - det er den bedste fjerde efterfølger i en filmserie baseret på en 50 år gammel parkforlystelse nogensinde. No kidding.

Så Pirates of the Carribean: Dead Men Tell No Tales (eller hvad man nu har valgt at kalde den her) er den femte film i den eventyrlige serie, der følger Captain Jack Sparrow. Jeg har faktisk en stor forkærlighed for samtlige film i den her franchise - ja, endda nummer 4 - så jeg var faktisk meget forventningsfuld inden denne her film. Desværre fandt jeg ud af, at serien desværre har mistet lidt af sin gnist.

Vi finder en lidt afdanket version af Jack Sparrow, hvis eget mandskab ikke rigtig gider at støtte ham mere. En udød person kaldet Salazar vil have hævn over sin død, så Jack teamer op med en knægt ved navn Henry, der vil have fat i Poseidons trefork af sine egne personlige grunde.

Filmen har enkelte underholdende scener og øjeblikke men for det meste er den desværre lidt ad et rod. Der er mange karakterer og begivenheder i filmen som virkelig ikke var nødvendige og sagtens kunne være cuttet. Eksempelvis er der en pige i filmen, som tit bliver kaldt en heks, selvom hun er virkeligheden er en astronom, men der er også en rigtig heks af en eller anden uforklarlig grund - pointen er at filmen ind i imellem er sjusket og svær at finde rundt i.

Og så var der noget virkelig off omkring Johnny Depp's performance som Jack i den her film; eller også er hans karakter bare ikke ligeså godt skrevet som normalt. Som sagt, er han blevet ældre og er ikke den samme berygtede pirat som han plejer. Før i tiden var han den her drukkenbolt der trods alt fandt på måder at komme ud af hver eneste situation på storslået manér. Hvis det lykkes ham at komme ud af en knibe nu er det ofte ved rent held eller nærmest ved et uheld. Det jeg prøver at komme frem til er, at det er ikke Sparrow i hans prime vi ser, og så er det bare ikke lige så sjov mere. Der mangler noget coolness, lidt ligesom Indy i den fjerde Indiana Jones film. Den flashbackscene der er med i den her film til gengæld, hvor man ser ham som ung, var en af de bedste scener i filmen, fordi han bare var sej som han skal være. Hvis vi skal være ærlige, har Johnny Depp båret den her filmserie, så når hans rolle ikke spiller, falder filmen også i kvalitet og morskab.

Der prøves til gengæld hårdt på at tvinge grin ud af publikum i den her, og det lander usædvanligt sjældent. Om det så er sexistiske jokes eller falde-på-halen-humor, så er det sjældent at filmen er så morsom som den gerne vil være og er tit bare plat.

Ligeledes prøver filmen også at tilføje lidt dybde og hjerte til nogle af de velkendte karakterer, men det føles både unødvendigt og meget cheesy.

Det er ikke at sige at filmen ikke har sine øjeblikke. Den har stadig den over the top action som følger med en Pirates-film og det er også underholdende oftest. En scene der indeholder en guillotine var meget intens og sjov. Flashbackscenen, som nævnt tidligere, har nok den bedste deaging-effekt jeg har set. Filmen lykkedes også med virklig at få én hooked i de første ti minutter inden det begyndte at gå lidt ned af bakke.

I sidste ende, er den femte Pirates-film nok den værste i serien. Det er selvfølgelig svært at ramme lige præcis den magiske formel, der gjorde de første film så gode, og det er altså ikke lykkedes i denne omgang. Og skal vi være helt ærlige så skulle det undre mig meget, hvis Disney tells another tale i denne her franchise.

Martinuser/540498

Virkelig god historie i forhold til den sidste film hvor filmen kører godt indtil sidste øjeblik. Selvom filmen varer 2 timer virker den ikke langstrakt i forhold til nr. 4 i serien. 3D effekten er ikke så meget bevendt her så spare pengene og se den i 2D.

Kristianuser/425545

Ok, men ikke så sjov, som de andre.

Cecilie

Det er en god smadder god film som lever op til ens forventninger.

ann-louise

Ungerne elskede filmen - vi voksne kunne godt have ønsket os lidt mere af historien.

Sarah Gjern

Super film. Fik svar på diverse spørgsmål jeg havde siden den første film

laurauser/478403

Super fed film som er en ægte biograf film! Værd at bruge penge på at opleve i bio.

Susanne

Ja, og så i 3D

Tajs

Tjoo der var god underholdning til tider, men synes stadig det er problematisk at den sjoveste scene var en scene med ingen ringere end Paul Mccartney. En scene der i øvrigt var så tvungen og som fik mig til at vrænge på næsen over hvor forkert den var. Den scene burde ikke eksistere i filmen, men det gjorde den og det siger meget om resten af filmens stil... at alt skulle være fuldstændig perfekt til slut viser også i den grad at der ikke er nok "modighed". En hvis stor karakter dør måske nok, men at jeg ingenting følte da scenen udspillede sig fortæller mig også at filmen ikke gik dybt nok. Hele seancen mindede meget om Guardians of the Galaxy Vol. 2's slutseance, forskellen var bare at jeg ingenting følte :/

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.