I det stille hverdagsdrama ’Paterson’ deler buschaufføren Paterson navn med byen, han bor i. Her lever han et rutinepræget, men lykkeligt liv.
Hver dag står han op, tager på arbejde og kommer hjem til sin kunstneriske kone, der kontinuerligt finder på nye fremtidsdrømme og maler sort/hvide mønstre på de fleste ting i deres hjem.
Paterson har altid sin lille, sorte notesbog med sig, og i den skriver han små, men vægtige digte om livets detaljer, der materialiserer sig som tekst på lærredet.
Adam Driver, der spiller den fåmælte hovedrolle, fik sit kommercielle gennembrud i rollen som Kylo Ren i Star Wars: The Force Awakens, men han har medvirket i flere indie-film, heriblandt While We’re Young.
Instruktøren Jim Jarmusch er kendt for sine stille dramaer, der fokuserer på stemningen og karaktererne fremfor plotudviklingen. ’Paterson’ er ingen undtagelse. (copyright: kino.dk)
Vi følger ugen for en mand, dag for dag.
Set udefra er Paterson en helt almindelig buschauffør, med et helt almindeligt liv, med kone, og med hund i en by som også hedder Paterson.
Men vi er helt tæt på, og følger alle hans hverdagsobservationer - og alle de skæve og herlige personer som han oplever, hver dag. Mens han kører i bussen lytter han nøje til alt der sker - og i hans stambar (udelukkende med farvede kunder) fortsætter det. Mens han observerer arbejder han konstant med sin hobby, at skrive digte. Helt almindelige ting bliver til fine ord.
Hans liv er langt fra kedeligt, konen er særdeles kreativ - hvilket ses på deres hjem, og deres hund Marvin, har sin helt egen personlighed - imponerende at den er i stand til at findele så grundigt, som det viser sig. En lille katastrofe opstår i Paterson's ellers problemfrie og sorgløse liv. Men karma? hjælper ham.
En sød og tankevækkende film, i et afslappet tempo som man bliver i godt humør af. Og lidt en kontrast til Jum Jarmusch's forrige film; Only Lovers Left Alive.
7/10
At hverdagens småkedelige rutiner godt kan omsættes til poesi, det beviser buschafføren Paterson, hovedpersonen i Jim Jarmusch's nye film, for han har en særlig evne til at opfange stemninger og omsætte dem til ord, og mange af de observationer han gør i løbet af dagen, ender som små digte i hans notesbog.
På hjemmefronten er alt fryd og gammen. Der er masser af kærlighed og ømhed mellem Paterson og hans søde og super kreative kone, der gør den i både cupcakes og stofmaling- altid i sort/hvidt design! Parrets bulldog, Marvin, føler sig måske lidt overset - i hvert fald udfører den sine helt egne små sabotagehandlinger.
Hovedpersonen spilles af Adam Driver. Ham kender de fleste fra HBO-serien "Girls" hvor han spiller Hannahs kæreste, og her viser han en helt ny side af sit talent.
Selv om der er måske ikke er så mange dramatiske højdepunkter i "Paterson" - bulldog'en Marvin står for et af dem, så er filmen gennemsyret af både lune og poesi, og jeg nød hvert eneste sekund.
Der sker ikke så meget i denne film. Det er snarere et stemningsbillede end et drama.
Typisk Jarmusch med smukke billeder af grimme omgivelser.
Der er flere steder referencer til tvillinger - jeg har ikke helt regnet ud hvad det betyder....
Det er rigtigt, at der er flere referencer til tvillinger. Har selv spekuleret over hvad det betyder, men måske er det bare konens bemærkning om, at hun gerne vil have tvillinger, der får Paterson til at lægge ekstra mærke til alle de tvillingepar, han møder i løbet af sin arbejdsdag.
I øvrigt er der også en slags tvillingesymbolik i bynavnet Paterson og navnet på hovedpersonen - lidt langt ude måske. :-)
Det er en dejlig men stille film.
Den viser mennesker som er tilfreds med en alm. tilværelse.
Adam spiller godt.Han er tilfreds med sin dagligdag, som den er.
En stille film der bestemt ikke er for alle. Jeg var dog glad for at få lov til at følge en uge i en buschauførs liv og hvad der kan skabes heraf af poesi.
Jeg har egentlig ikke meget fidus til Jim Jarmusch, da hans film, i mine øjne, tit er for langsomt paced og en tand prætentiøse. Men et tak skal han have for denne fine lille perle.
For i en verden hvor alle higer efter at blive anerkendt for deres talenter, hylder denne film det ægte inderlige talent, der kun er til for ejerens egen skyld, og som ikke behøver blive udgivet.
Vores hovedperson buschaufføren Paterson, skriver digte for hans egen skyld, og tøver med at lave kopier af digtsamlingen, selv om hans kæreste presser på. For hun er hans modsætning. Hun en parodi på en typisk kunstner, der maler på alt hvad hun kommer i nærheden af, og som den ene dag drømmer om at blive cupcake-dronning, for derefter at blive guitarspillende countrysanger. Det symboliseres fint med at hun bruger meget af sin tid med at kigge sig i spejlet.
Desuden tog jeg mig selv i at grine flere gange i filmen, da den har en meget satirisk underfundig humor.
Og så nyder jeg at se Adam Driver på lærredet. Han er meget tilstedeværende, og spiller Paterson med en ro og en skævhed, som tit er til stede i hans spil.
En dejlig start på 2017, med en film der hylder rutinen og gentagelserne i hverdagen, og vi mindes om, at det jo egentlig er her det meste af vores liv udspiller sig.
Filmen er en poesi i sig slev. Rørende og smukt. Jim Jarmusch har ramt plet i hjertet! Jeg elsker denne film!!!
forudsigelig romantisk drama istedet for action/scifi Som traileren lægger op til!
Bruger anmeldelser (12)
Skriv din egen anmeldelse