Cookie- og Privatlivspolitik

Paper Towns

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en varm og humoristisk grundstemning, og den indeholder enkelte scener med let dramatik. I én scene sniger to hovedfigurer sig ind i et hus om natten, og de må flygte hurtigt ud, da en mand med et gevær pludseligt kommer efter dem. I en anden scene er hovedfigurerne ved at køre galt i en bil, og i et par andre scener befinder hovedpersonerne sig i en mørk og forladt bygning, hvor stemningen bliver let uhyggelig. Da filmen forløses positivt, og da fortællingen er varm og venlig, vurderes det, at den kun kan virke skæmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
23.07.2015
| |
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Paper Towns
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

Ungdomsfilmen 'Paper Towns' handler om teenageren Quentin, der har været dybt forelsket i den mystiske nabopige og skolekammerat Margo, så længe han kan huske.

Quentin, eller Q som han kaldes, tror ikke Margo aner, at han eksisterer, men da hun en nat kravler ind ad hans soveværelsevindue og beder om hjælp med en hævnmission, eksploderer hans følelser kun yderligere.

Dagen efter er Margo forsvundet - dog ikke sporløst. Q finder en række små ledetråde til, hvor Margo befinder sig, og snart tager han og en flok venner på et road trip for at genforenet med sin muse. 

'Paper Towns' bygger på John Greens bestseller. Forfatteren har tidligere haft stor succes med En flænge i himlen, hvis filmatisering også havde Nat Wolff på rollelisten. Rollen som Margo spilles af topmodellen Cara Delevingne, mens filmen er instrueret af Jake Schreier. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (246 votes)
4.2
3.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] ganske befriende, selv om filmen prøver at virke langt mere mystisk, end den er og instruktør Jake Shreier ikke kan sige sig fri fra at benytte en teenagekliché eller ti undervejs." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] på mange måder endnu en vellykket ungdomsfilm. Ikke lige så tårepersende som forgængeren, men sympatisk, filosofisk og med stof til eftertanke for de unge." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "Det er en meget tynd kop teenage-te." (Kim Kastrup)

  • Jyllands-Posten

    "[...] en halvgod coming of age-fortælling, der ikke sætter sig mærkbare spor." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Et charmerende ungdomsspejl med voiceover og masser af god musik, som hæver sig gedigent over gennemsnittet." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Emma Blankholm

Jeg fik som en del andre lov til at opleve Paper Towns lidt før alle andre takket være #kinotur og jeg må indrømme at det har taget mig lidt tid at skulle fordøje den.

Først må jeg sige at John Greens Paper Towns nok er min favorit af hans bestseller bøger, så jeg havde en del forventninger. Selvom man ikke altid kan få det man håber, (i hvert fald ikke når det kommer til film) blev jeg virkelig overrasket.

Filmen er på mange punkter slet ikke som bogen. Men det gør ikke noget, når filmen taler så godt for sig selv.

At caste Cara Delevingne og Nat WOlff til de to hovedroller, var den bedste beslutning. Jeg er i hvert fald ret tilfreds.

Det er en anbefaler herfra!!!! :)

Anita

Som fan af John Greens bøger havde jeg nogle forholdsvis høje forventninger til Paper Towns, specielt efter En Flænge I Himlen blev så stor en succes; ville det lykkes for dem at ramme bogens stemning og budskab lige så godt som de gjorde med Hazel og Augustus' histore?
Til det vil jeg svare ja. Humoren var perfekt repræsenteret via de fantastiske unge skuespillere, som også formåede at vise det tætte venskab man læser om i bogen.
De seneste par år er der blevet lavet mange filmatiseringer af populære bøger, og flere er på vej, men det er ikke alle, der rammer plet. Det vil jeg dog sige, der blev gjort i dette tilfælde.

Paper Towns er et must, ikke kun for fans af John Green, men også for dem, som søger et nostalgisk spring til fortiden for at genopleve ungdommens venskaber og oplevelser.
Desuden er der, nok mest for John Green-fans, et herligt overraskende moment i filmen, som er helt fantastisk!

Juls

Jeg så filmen i mandags på kinotur. Da jeg og min kæreste satte os ind i biografen for at se Paper Towns, vidste vi nærmest ingen ting om handlingen. Vi havde ikke læst bogen og havde kun set traileren. Jeg kunne rigtig godt lide filmen. Filmen mindede mig om high school - på en god måde. :) Filmen viser High School lidt mere realistisk end nogle film jeg har set. Jeg kunne rigtig godt lide slutningen. Dog syntes min kæreste at slutningen skiftede tempo lidt til sidst. Dog kan han stadig lide filmen. Filmen er god at se med venner, kæreste og familie. :)

Simoneuser/954861

Filmen er rigtig fin; den har et fantastisk budskab, den er oprigtigt sjov og der er god kemi mellem de tre venner, Q, Radar og Ben. Jeg ville sige at den minder mere om (500) Days of Summer end The Fault in Our Stars, og at det er en rigtig god ting. Jeg var overrasket over hvor sød og oprigtig filmen var, og jeg synes ikke at er grund til at være skeptisk over for filmen, hvis man har læst bogen, da den har både hjertet og humoren med.

Louiseuser/522184

Det var en hel igennem skøn og fantastisk oplevelse at være inde og se Paper Towns. Den overraskede positivt på alle parametre. Superp castet skuespillere, som viste stor formåen og dejlig kemi. Fineste fortælling om de unge teenageår, med alt hvad det indebærer, af usikkerhed, seje typer og den store kærlighed.
Som prikken over i'et så er det leveret et helt vanvittig godt soundtrack til filmen.

Kan kun anbefale den på det varmeste, hvis man gerne vil komme i godt humør.

Inu

Jeg var helt vild med både bogen og filmen. Jeg havde nogle håb om nogle ting i bogen ville komme med i filmen, men man kan jo ikke få alting, vel?
Rollebesætning var virkelig godt, og det var rart at se friske ansigter, som man ikke har set før. Især Austin Abrams var fantastisk som Ben, som var min yndligs karakter i bogen.
Man er godt underholdt undervejs og ikke skuffet.

xeniajensen

Jeg læste bogen bag "Paper Towns" for lidt over et år siden, og indtil jeg så filmen i forbindelse med #kinotur for et par dage siden, havde jeg faktisk glemt størstedelen af handlingen, samt hvordan jeg havde det med bogen, bortset fra at jeg kunne huske at sidde tilbage med en ambivalent følelse efterfølgende. Og den følelse havde jeg igen efter filmen sluttede mandag aften, så som sådan kan man vel sige, at filmen er en ganske tro filmatisering. Mit problem ligger primært i personen Margo Roth Spiegelman, som i høj grad er plottets omdrejningspunkt, til trods for at hun ikke har overvældende meget skærmtid. Hun fremstilles som en lidt skæv personlighed, som alle dog tilsyneladende enten vil være eller er forelsket i, men for mit vedkommende virker hun mest som en utilpasset og opmærksomhedskrævende teenager. Måske det er det, der er pointen, netop at folk kan blive så forblændet, at de ikke ser den rigtige person. Eller måske fungerede hun bare ikke for mig.

Når det så er sagt, er "Paper Towns" dog stadig en ganske fin og hyggelig coming of age-historie med nogle søde og (måske lidt for) skæve personligheder, som efterlader dig med et også lidt skævt smil på læberne på vej ud af salen. Og soundtracket er fænomenalt!

Hvis du var fan af "The Fault in Our Stars", vil du højst sandsynligt også synes om denne, selv om den dog aldrig når op på helt samme niveau.

Simone Lee

Jeg var inde med #Kinotur for at se denne film, uden at vide hvad jeg overhovedet gik ind til (har ikke læst bogen). Jeg havde set "The Fault in Our Stars" (første filmatisering af John Greens bøger) og det var ikke lige noget der fængede mig. Men jeg blev positivt overrasket over Paper Towns. Plottet i sig selv er måske en smule cliche, men jeg synes det var en god og underholdende film. Der var nogle virkelig gode momenter i filmen hvor hele biografen grinte højlydt.
Det er en god ungdomsfilm som jeg helt klart vil anbefale til andre. Det er let at relatere til tiden i gymnasiet med venskaber, kærlighed og hvad der efterfølgende skal ske.

Cecilie Amanda

Uden kendskab til bogen, var jeg inde på #kinotur her i mandags for at se filmen. Jeg har set - og læst - The Fault in Our Stars og er også stor fan af John Greens andre værker, men lige denne er jeg hoppet over.

Og det er jeg faktisk ikke så ked af.

Mens filmen var vellykket, med godt skuespil fra både Cara Delevingne og Nat Wolff (som virkelig formår at spille en yderst usympatisk karakter, in my opinion), så var den bare ikke min kop the, desværre.
Det er hverken instruktionen eller manuskriptets skyld, men nærmere selve baggrunden for filmen. Plottet fængede mig da, men jeg nåede op til flere gange at tænke 'ÅH GUD ALTSÅ, han er da for irriterende - og en smule urealistisk', og så var jeg langt mere interesseret i at se og høre om de mindre karakterer, som fx Ben og Radar, som jeg synes var langt mere spændende end Q og Margo.

MEN, når det så er sagt, så er det en udemærket film og et godt stykke håndværk. Derfor får den 4/6 fra mig - også på grund af skuespillet, som virkelig var positivt overraskende (I mean, Cara Delevingne?)

christina

Var i mandags med #kinotur inde og få oplevelsen af at se "Paper Towns". Havde intet kendskab til filmen eller bogen, udover traileren, som jeg så et par dage forinden. Så forventninger var der ikke mange af. Men blev positivt overrasket.

Filmen var en rigtig rar feel good movie, med nogle udmærkede og overbevisende skuespils præstationer. Cara Delevingne var god i rollen som mystiske Margo og Nat Wolff var også god i rollen som Q.

Synes at filmen er en god blanding af komedie, drama, teen movie- og road movie genre. Man bliver bare i godt humør af at se den og er underholdt igennem hele filmen.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.