Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Over gaden under vandet

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
23.10.2009
| |
1 time 25 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Over gaden under vandet
|

I det danske drama 'Over gaden under vandet' møder vi en gruppe af mennesker, hvis liv vikles ind i hinanden, med det resultat, at alt det, de førhen tog for givet, ændres radikalt.

Parret Ask (Nicolas Bro) og Anne (Sidse Babett Knudsen) har alt, hvad man kan ønske sig: Gode karrierer, dejlige børn, en lejlighed på Christianshavn - og ikke mindst hinanden.

Alt er tilsyneladende, som det skal være for en moderne familie, der skal jonglere med arbejdstider, pasning af unger og kærligheden. En morgen finder Anne dog ud af, at Ask vil have en pause, et valg der kommet til at berøre alle omkring dem.

'Over gaden under vandet' er en film om den voksne generation, for hvem alt er muligt, og som kun fantasien sætter grænser for.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1551 votes)
3.5
3.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det betyder bestemt ikke, at Charlotte Sieling har lavet en ringe film, men den har unægtelig præg af déja-vu, fordi den minder slående om værker som Jesper W. Nielsens 'Okay' og Susanne Biers 'Elsker dig for evigt'... " (Ebbe Iversen) ()

  • Børsen

    "... filmen bruger enorme kræfter på at tegne karakterernes betændte og forviklede relationer op. Dermed bliver der ikke plads til en egentlig fortælling, og plottet er lige så tyndt, som suppe kogt på en sten." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "I filmens åbningsscene er vi til par-terapi med de to – det er meget grotesk, meget morsomt og lover godt. Men desværre fuser morskaben hurtigt ud af filmen, der udvikler sig til en meget alvorlig og temmelig triviel afdækning af, hvordan og hvorfor vi er utro." (Birgitte Grue) ()

  • Ekstra Bladet

    "Bundsolidt filmhåndværk - en god historie tilsat glimrende skuespil over hele linjen, stramme replikker og diskret, men lige tilpas krydret med humor." (Kirstine Krefeld) ()

  • Jyllands-Posten

    "Men når filmen lykkes bedst, får den brugt sine få personer på begrænset tid og plads til at nå en god del længere ud end de selv hidtil har været i stand til." (Jakob Levinsen) ()

  • Politiken

    "... hverken stikkende nutidsdrama eller feel good-film, men hæderlig underholdning fanget på mellemhånd i den fine ramme, som udgøres af det stemningsfuldt fotograferede portræt af Christianshavn." (Kim Skotte) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Thomas

En forvirrende film! det er som om man bliver sat ind midt i en film, (forvirrende), og så handler den bare om nogen mennesker som bliver skilt og er sammen med en anden og så vidre... dog er der nogen sjove jokes ind i mellem.

Dårligste film jeg har set!

Milleuser/613419

En forvirrende film! det er som om man bliver sat ind midt i en film, (forvirrende), derefter fortsætter filmen med at "alle" bliver skilt (eller er i gang med det) og så ender det med en meget åben slutning!/; det er en film som starter med en masse par, men så finder man ud af at alle har et bekendtskab til hinanden, men forvirrende.. IKKE en film jeg ville have betalt 65,- kr. for, hvis jeg vidste at den var så ringe!

Claudia W

Så den igår, syntes den er hammer god, og skuespillerne spiller utrolig godt!:)

Metteuser/14565

alt i alt en god film... jeg kom til at tænke på min forældres generation af midaldrende der bliver skilt; at det ikke er en let beslutning men på den anden side kan være uundgåeligt. flotte billeder fra christianshavn og det kgl. teater (det nye) Sidse Babett er skøn, Ellen Hillingsø overrasker og rører mig... Anders W. Bertelsen var også god. Jeg kan sagtens anbefale denne film.

Nina

Der er ikke noget nyt over filmen, det meste er set før, men filmen gør det dog godt med gode skuespillerpræstationer. Specielt fungerede det meget fint med den røde tråd gennem filmen, at alle tilsyneladende havde forhold til hinanden indbyrdes.
Filmens "motto" er: "nogle gange skal det falde fra hinanden før det kan falde på plads". Man tænke lidt over, om personerne egentlig har fået, hvad de ønsker når filmen slutter. Det kommer ikke helt til udtryk, da filmen slutter MEGET åbent.
Det er ikke nogen komedie, men der findes dog flere underfundige scener og sjove dialoger, så man trækker flere gange på smilebåndet i den ellers alvorlige film, som skildrer det moderne parforhold meget godt, og hvordan børnene bliver de store ofre for forældrenes ustadige følelsesliv...

Georgine

Over fed og helt vildt meningsfuld. Fremragende skuespilpræstationer.

pernilleuser/327561

Det er dog bemærkelsesværdigt som sidse babett knudsen kan gå lige ind i folks hjerter, i sin blændende autentiske præstation i Over Gaden Under Vandet.
Men det der virkelig rørte mig var den vægt de voksnes tossen-rundt havde på filmens unge og børn. Især er den unge Irina spillet af Lea Maria Høyer Stensnæs helt formidabel - hende tror jeg vi kan vente os meget af. Hun har dog de blå´este øjne jeg nogen sinde har set.
Jeg synes måske der er lidt rigeligt løse tråde når filmen slutter - hvad sker der fx. med den alkoholiserede Anders W. Bertelsen blir det pludselig idyl at drikke en flaske om dagen.
Men alt i alt - en film der virkelig er værd at se - et lille spejl til danskheden ku man sige

Andreas Ulnitsuser/42513

Over gaden under vandet er ok god film hvor Sidse Babett Knudsen
igen ruller sig ud denne gang som en skuespiller der har lidt for meget arbejde i hovedet til opdage at hendes mand Nicolas Bro er ved at forlade hende og børne til fordel for Ellen Hillingsø.
Sidses figur skal også kæmpe for at bevare sin rolle som er ved at blive givet til anden side. Anders W. Berthelsen der spiller Hillingsøs ex mand har også sit at slogs med han er konstant på flasken og kan ikke rigtig finde ud af tingne. En Film der er vær at se.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.