Cookie- og Privatlivspolitik

Orchestra of the Blind - arr.

|

'Orchestra of the Blind' er en rigtig publikumsfilm, der kan kaldes en marokkansk ‘Mine aftener i Paradis’ - bare med musik og voksenkonflikter rykket frem foran coming-of-age-fortællingen. Drengen Mohamed (kaldet Mimou) vokser op i en lille by med en enefar og en stribe slægtninge, alle har et instrument og derfor ofte samles om at spille til bryllupper – gerne forklædt bag blindebriller og stokke, så kvinderne til festerne rigtigt kan slå sig løs. Mimous marxistiske farbror hjælper ham med skolesnyd, en onkels kone storflirter med hans far, og Mimou selv prøver at forføre en en nabopige med stjålne festkager og forførelsesfloskler, han har samlet op fra de voksne. Filmens smerteligt smukke violintema (signeret af franske Didier Lockwood) minder om ‘In the Mood for Love’, og som komedie spænder filmen generelt forbavsende vidt: Gennem komiske attributter og optrin tegnes der faktisk karakterer, der alle vakler mellem ynk og elskelighed, og så inviterer filmen indenfor i både marokkansk politik og musik!

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1 vote)
2
0