Operabio – Turandot

Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Kejseren af Kinas datter skal giftes. Men hun er ikke nem at stille tilfreds, og hun har bestemt, at alle bejlere ikke alene skal have blåt blod i årene, men også skal svare på tre gåder. Hvis en bejler svarer rigtigt på dem alle tre er hun hans - hvis ikke skal han dø. Prinsen af Persien har allerede været uheldig, og han skal nu henrettes. En af tilskuerne bliver med det samme fascineret af den kølige prinsesse Turandot, og han melder sig som frier - men siger ikke hvem han er. Det er den svensk sopran med det meget passende navn Nina Stemme, der synger titelpartiet som den iskolde prinsesse, der har et hjerte, der skal en rigtig tenor til at tø op. Marco Berti er bejleren, der mod slutningen af operaen synger ét af de virkelige tenorhits operaens verden; "Nessun dorma", som ikke mindst blev kendt, da Pavarotti og hans to venner bragede ind på alverdens hitlister med netop dén arie i forbindelse med VM i fodbold i Rom i 1990. Her får du hele den dramatiske sammenhæng for arien, og i tilgift noget af Puccinis mest medrivende musik.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: